Prøv avisen

Strid om Kaj Munk-museum ind i ny fase

Arne Munk, søn af digterpræsten Kaj Munk, har opmagasineret nogle af de historiske møbler fra Vedersø Præstegård på hemmelige adresser. -- Foto: Claus Fisker.

Ny bestyrelse for præstegården i Vedersø vil i dialog om Kaj Munks møbler. Sønnen Arne Munk kræver en undskyldning af statsministeren på hele nationens vegne

Bestyrelsen for den nye selvejende institution "Kaj Munks Præstegård i Vedersø" vil som en af sine første handlinger tage kontakt til Kaj Munks arvinger for at få de historiske møbler tilbage. Bestyrelsen skal forestå driften af et Kaj Munk-museum, efter at staten pr. 1. december igen har overtaget digterpræstens gamle præstegård fra en lokal fond.

Møblerne blev fjernet, da arvingerne i 2005 fik besked på at rydde præstegården for indbo. Kaj Munks ældste nulevende søn, tidligere universitetslektor Arne Munk, har opmagasineret dem på hemmelige adresser, og siden har præstegården stået tom.

"Naturligvis vil vi gerne have møblerne tilbage, og vi vil meget gerne i dialog med arvingerne om dem," siger formanden for den nye selvejende institution, biskop Karsten Nissen.

Han vil nu rette henvendelse til Arne Munk, som dog ikke synes indstillet på dialog. Før der bliver noget at forhandle om, kræver han, at statsministeren giver en undskyldning på hele nationens vegne for politikernes behandling af Kaj Munk i efterkrigstiden og det politiske spil omkring præstegården, og at der i den forbindelse udfærdiges en hvidbog om hele forløbet.

"Når paven ikke viger tilbage for at give en undskyldning for, hvad den katolske kirke har gjort under korstogstiden, så må en dansk statsminister også på sine kollegers vegne kunne undskylde den nedværdigende behandling, Kaj Munk har været udsat for, og hele den ildestinkende og uanstændige proces omkring præstegården," siger Arne Munk.

Jens Kristian Lings, tidligere formand for Kaj Munk Selskabet, har i bogen "Skygger over Vedersø Præstegaard" redegjort for det spegede spil omkring præstegården med påvisning af skiftende kirkeministres løftebrud. Et afgørende punkt har her været Munk-arvingernes fastholden af statens forpligtelse på oprettelse af et museum.

"Det er nu sket, efter at staten igen har overtaget præstegården, og efter den aftale, der i sin tid blev indgået mellem staten og Lise Munk, tilhører de historiske møbler staten," fastslår Jens Kristian Lings, som tilføjer, at Lise Munk - som del af aftalen - fik stillet præstegården til rådighed som æresbolig og boede der gratis i over 50 år.

Arne Munks nye betingelser om en national undskyldning får ikke opbakning hos lillebroderen, pastor emeritus Mogens Munk, som er medlem af bestyrelsen for den nye selvejende præstegårds-institution:

"Jeg forstår slet ikke min bror i dette stykke. Det er et underligt diffust krav. Jeg synes også, at min bror udtrykker en utidig bekymring for Kaj Munk. Han skal nok klare sig endda."

Mogens Munk understreger samtidig, at møblerne ikke kun tilhører Arne Munk, men alle arvingerne. Alligevel truer Arne Munk nu med at brænde dem, hvis hans krav ikke opfyldes, og påpeger, at et flertal af arvingerne står bag ham.

Samtidig med udspillet om dialog omkring Munk-møblerne har bestyrelsen for den selvejende institution i samarbejde med Aalborg Universitet taget det første skridt til et formidlingsprojekt, der skal skabe liv og indhold i præstegårdens lokaler.

steens@k.dk