Strid om omskæring plager de store partier

Debatten om et forbud mod rituel omskæring er blusset op på ny, men ifølge iagttagere er der gode grunde til, at især de store partier tøver

Rituel omskæring er blevet en hovedpine for Socialdemokratiet og Venstre, der med sine mandater holder en brandmur, som vil blokere for et forbud, mener Jarl Cordua, der i en analyse i netmediet Altinget vurderer, at 46 ud af 179 folketingsmedlemmer kan ventes at støtte et forbud.
Rituel omskæring er blevet en hovedpine for Socialdemokratiet og Venstre, der med sine mandater holder en brandmur, som vil blokere for et forbud, mener Jarl Cordua, der i en analyse i netmediet Altinget vurderer, at 46 ud af 179 folketingsmedlemmer kan ventes at støtte et forbud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Mens samfundsdebattører gerne udtaler sig skarpt imod rituel omskæring, rabbinere udtaler sig mindst lige så skarpt imod et forbud, og meningsmålinger tyder på, at den brede befolkning holder mest med de første, så tøver de store, traditionelt regeringsbærende partier, Venstre og Socialdemokratiet, med at tage stilling til emnet.

Og det er der ifølge flere iagttagere gode grunde til, for et forbud kan få vidtrækkende konsekvenser.

”Der har i flere år været en meget aggressiv debat om emnet på de sociale medier, Tilhængerne af et forbud bliver beskyldt for at være antisemitter, muslimforskrækkede og totalitære i deres tankegang. Fra den modsatte kant omtales omskæring med ord som lemlæstelse og børnemishandling. Når politikerne i længere tid har nølet i forhold til at træffe en beslutning, tror jeg, at det dels skyldes den grove retorik, dels at politikerne godt ved, at et eventuelt forbud ikke vil være uden følgevirkninger,” siger Brian Arly Jacobsen, lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

Han mener, at disse følgevirkninger handler om bestemte gruppers religiøse følelser, ikke mindst de danske jøders. Men han vurderer også, at det ude i verden vil blive bemærket, hvis Danmark som det første land i verden vedtager et forbud.

”Det vil ikke gå upåagtet hen internationalt. Man kan forestille sig en fordømmelse fra jødisk og muslimsk side, men det er selvfølgelig ikke til at sige, hvordan det vil komme til udtryk,” siger Brian Arly Jacobsen, som på den modsatte side vurderer, at enkelte lande i Nordvesteuropa efter et eventuelt dansk forbud kunne tænkes at debattere, om de skal følge trop.

Politisk kommentator og mangeårigt medlem af Venstre Jarl Cordua deler vurderingen af, at især Venstre og Socialdemokratiet er meget bevidste om de negative konsekvenser, hvis Danmark som det første land i verden skulle indføre et forbud mod drengeomskæring.

Han henviser til, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et møde i regeringen i 2018 skal have udtalt, at han ikke ville være den statsminister, der i 75-året for redningen af de danske jøder gennemførte et forbud mod drengeomskæring, der fik jøderne til at forlade Danmark.

”En tidligere overrabbiner formulerede det meget skarpt, da han sagde, at indførelse af et forbud mod drengeomskæring vil betyde afslutningen på 400 års jødedom i Danmark. Det er et argument, der tæller meget stærkt især blandt de borgerlige. Samtidig er der ingen tvivl om, at en regering vil frygte internationale reaktioner. Spørgsmålet er, hvor meget uvilje og forargelse det kan skabe mod Danmark både fra Israel og USA, men også fra muslimer. Spørgsmålet er også, om et forbud vinklet på den rette måde kan skabe et nyt had mod Danmark, som vi så det under Muhammed-krisen,” siger Jarl Cordua.

Han tror ikke, at det vil lykkes at skaffe 90 mandater for de forslag om forbud mod drengeomskæring, som Folketinget skal behandle i løbet af næste samling.

”Jeg tror, at brandmuren, dannet af Socialdemokratiet og Venstre, mod et forbud holder, og de har 90 mandater,” siger Jarl Cordua, der i en analyse i netmediet Altinget vurderer, at 46 folketingsmedlemmer kan ventes at støtte et forbud.

Ifølge hans informationer afventer politikerne, ud over et notat om de medicinske konsekvenser af omskæring, også en udenrigspolitisk vurdering af, hvad et eventuelt forbud kan betyde.

Jakob Egholm Feldt, professor ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet, forklarer, at de politiske forslag om at forbyde omskæring på drenge under 18 år viser et skisma mellem på den ene side barnets ret til egen krop, på den anden side en kulturel praksis, der er udbredt i store dele af verden.

”I en global sammenhæng er ønsket om et forbud mod omskæring et minoritetssynspunkt. Der er mange hundrede millioner omskårne mænd i Mellemøsten, Asien, Afrika og USA. Derfor kan man ikke udelukke, at der vil komme en international diskussion af, hvordan andre kulturer opfatter den danske politik. Det er muligt, at vi vil se en reaktion fra jøder og muslimer. Det afgørende for eventuelle reaktioner er, om et eventuelt dansk forbud kan ses som en afstandtagen til den kulturelle praksis i andre lande, og så vil for eksempel Israel nok reagere,” vurderer Jakob Egholm Feldt.

Ifølge Michael Baggesen Klitgaard, professor ved institut for politik og samfund på Aalborg Universitet, skal man dog ikke overvurdere, hvor tungt emnet rituel omskæring vejer i den samlede danske politiske debat.

”Jeg har svært ved at se, at frygt for nogle udenrigspolitiske konsekvenser, der svarer til Muhammed-krisen, er det, der får de store partier til at tøve. Jeg tror, der er danske politikere, som helst ikke vil lægge sig ud med bestemte grupper i Danmark, men først og fremmest skal ordførernes tøven med at melde klart ud ses i sammenhæng med, at de enkelte partimedlemmer formentlig vil blive stillet frit ved en eventuel afstemning om en lov imod omskæring. Det er tydeligt, at der inden for partierne er store forskelle på, hvordan man stiller sig til spørgsmålet, og i moralske og etiske spørgsmål som dette er der praksis for, at de enkelte medlemmer bliver stillet frit i afstemningen,” siger Michael Baggesen Klitgaard.

Han tilføjer, at fritstillingen er et tegn på, at ingen anser omskæring for så vigtigt et emne, at de vil kræve partidisciplin,

”Politikerne ved, at det er en kontroversiel debat i bestemte dele af samfundet, men det er ikke et emne, de selv sætter højt på dagsordenen, fordi de finder det voldsomt vigtigt. Og i forhold til vælgerne er det heller ikke et issue af den slags, man kan vinde eller tabe et folketingsvalg på,” siger han.