Er man et menneske i prostitution, når man sælger sex, eller er man en sexarbejder? Bør en heroin-afhængig kaldes en stofmisbruger eller blot en stofbruger? Det er spørgsmål som disse, der har delt Rådet for Socialt Udsatte i flere år, og som nu er blandt årsagerne til, at rådets medlemmer, der populært kaldes de udsattes talerør, risikerer at skulle skiftes ud.
Onsdag i denne uge oplyste daværende formand Jann Sjursen, at han trådte ud af rådet som et resultat af interne uenigheder. Efterfølgende tilbød resten af rådet ligeledes at træde ud.
Ifølge Jann Sjursen selv er det blevet sværere for rådet at nå til enighed på tværs af medlemmernes forskellige ideologiske standpunkter.
”Der har altid været forskellige synspunkter i rådet, men vi har alligevel kunnet nå frem til fælles råd og holdninger. Men det er blevet vanskeligere. For eksempel blev vi ikke enige angående sprogbrug på prostitutions-området, som jeg foretrækker at kalde det,” siger han.
Diskussionen om sprogbrug handler om politik. Deriblandt om prostitueredes rettigheder på arbejdsmarkedet.
I sidste uge nedlagde socialminister Astrid Kragh (S) en arbejdsgruppe nedsat af den forhenværende regering, der skulle se på, hvorvidt man kunne sidestille prostitution med almindelige erherv. Det mødte kritik fra organisationen Gadejuristen, der er repræsenteret i rådet, men fik ros fra den nu forhenværende formand for rådet Jann Sjursen, som også var med i den nu nedlagte arbejdsgruppe.
”Personligt synes jeg, at det er helt rigtigt af Astrid Kragh at nedlægge arbejdsgruppen, der skulle se på, hvordan man kunne forbedre vilkårene for mennesker i prostitution. Jeg kan godt følge hendes argumentation om, at man ikke skal arbejde for at anerkende prostitution som et erhverv på linje med tømrer eller folkeskolelærer,” siger han og tilføjer, at det både var holdningsmæssige uenigheder og uenighed om arbejdsform, der fik ham til at træde ud.
Uenigheden om anerkendelse af prostitution som erhverv kommer til udtryk i, hvilket begreb, man tager i brug om kvinderne. Det mener Marie Louise Løvengreen, der er udviklingschef i KFUK’s sociale arbejde, hvilket indbefatter værestedet Reden for kvinder, der sælger sex. Hun ønsker ikke at kommentere konflikten i Rådet for Socialt Udsatte, men peger på, at diskussionen om, hvorvidt man siger sexarbejde eller prostitution, finder sted i hele verden.
”Der er et stort sammenfald mellem de personer, der vil sidestille prostitution med almindelige erhverv, og de personer, der foretrækker at bruge begrebet ’sexarbejder’. Det skal man være opmærksom på, når man tager debatten, for der ligger ideologiske og politiske budskaber gemt i det begreb. Hos os ønsker vi ikke, at det skal sidestilles med et almindeligt job, så vi bruger ordet ’prostitution’, når vi taler på et politisk plan, mens vi kalder kvinderne det, de ønsker at blive kaldt, når vi møder dem,” siger hun.
Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få flere fra rådet til at uddybe, hvad uenighederne består i, herunder hvem der har været uenig i Jann Sjursens syn på, hvad man skal kalde kvinder, der sælger sex. Et hurtigt opslag viser dog, at i hvert fald Nanna W. Gotfredsen fra Gadejuristen og Christina Strauss fra hjemløseorganisationen SAND bruger begrebet ”sexarbejder” i den offentlige debat. De er begge med i rådet.
Preben Brandt var rådets første formand fra 2002 til 2010. Han har stiftet hjemløseprojektet UDENFOR og siger, at det langtfra er nyt, at der opstår værdikonflikter i Rådet for Socialt Udsatte. Til gengæld er han overrasket over, at hele rådet nu har tilbudt at trække sig.
”Lige fra begyndelsen har det indimellem været meget vanskeligt at blive enige i rådet, fordi der er så mange forskellige involveret. Det er jo vigtigt, at man har et bredt udsnit af holdninger til arbejdet repræsenteret, men det betød også, at der kunne opstå uenighed om forståelsen af visse forhold og begreber. Til en begyndelse havde vi for eksempel lange diskussioner, som måske endda aldrig er blevet helt afklaret, om, hvordan begrebet ’socialt udsatte’ skulle forstås, hvilket ellers burde være ret basalt og vigtigt i en socialpolitisk sammenhæng,” siger han, men har ikke et bud på, hvorfor grænsen for uenighed tilsyneladende er nået nu.
”Det har heller ikke tidligere været usædvanligt, at der var krise over et sprængfarligt emne. Men det er overraskende, at hele rådet nu har taget konsekvensen. Jeg kan godt forestille mig, at det kan være prostitutionsdebatten, som også er til politisk debat, der har været den udløsende årsag til krisen.”