Prøv avisen

Studenterårgang 2015 vil være i kontrol

Årets studenter er et kuld unge mennesker, der opfører sig pænt og gør det, de skal, men langt hen ad vejen har de det ikke specielt godt og er usikre på sig selv, påpeger ungdomsforsker. Her er det dog et kuld studenter fra sidste år, der fejrer, at huen er i hus. Foto: Niels Quist Petersen/Scanpix

Studentereksamen er stærkt inflationsramt, og ikke alle unge med hvide huer er lige studieegnede. Men ifølge forskere er de bogligt dygtigste unge de seneste årtier blevet mere stræbsomme, målrettede og ædruelige

I løbet af den næste uges tid afslutter 27.200 elever det almene gymnasium. 7600 afslutter teknisk gymnasium, (htx), 3800 handelsgymnasium (hhx), og 6800 tager højere forberedelseseksamen (hf). I alt lyder prognosen fra Undervisningsministeriet, at 46.100 unge i år springer ud som studenter, hvilket nogenlunde svarer til de seneste års rekordhøje antal studenter.

Hvis man sammenligner med situationen i 1960, kunne man sige, at der er gået kraftig inflation i studentereksamen. Dengang var det syv procent af hver årgang, der fik den hvide hue. I dag er det mere end 70 procent, der tager gymnasiale uddannelser og belønnes med huer i forskellige farver og udformninger.

At flere via gymnasiet skal gives almen dannelse og forberedes til videre studier, har lige siden 1960'erne været et uddannelsespolitisk mål, men i dag er det for gymnasiets vedkommende lykkedes så godt, at overvejelserne går på, om ikke nogle af eleverne burde kanaliseres over i erhvervsuddannelserne. Men som Sven Mørch, ungdomsforsker, dr.phil. og lektor ved Københavns Universitet, formulerer det, virker det for unge mere attraktivt at komme ind på gymnasiet og hygge sig end at skulle stå tidligt op, smøre en madpakke og tage hen på en faguddannelse.

”Der findes unge, som dybest set går i gymnasiet for at få sig et frikvarter. Og nogle af dem kommer også ud igen som studenter. Det gælder for både de gymnasiale og de videregående uddannelser, at der er grænser for, hvor mange man kan smide ud, og derfor har man sænket mindstekravene,” siger Sven Mørch.

Men han skynder sig at tilføje, at langt hovedparten af studenterne er særdeles dygtige til at gå i skole og opnå de forventede resultater. Man skal blot være opmærksom på, at såvel grundskole som gymnasiale uddannelser producerer større forskelligheder, end vi har været vant til.

”Langt de fleste unge, der bliver studenter, er forfærdeligt dygtige. Jeg plejer at sige, at 80 procent af de unge er verdensmestre i at være unge. Og selvom det ikke er alle med en studentereksamen, som gennemfører en videregående uddannelse, kan de sagtens have fået noget ud af at gå i gymnasiet,” siger Sven Mørch.

Han ser dog et problem i, at uddannelsessystemet opstiller nogenlunde de samme - temmelig boglige - mål for alle. Godt for dem, som kan leve op til dem. Men mindre godt for dem, som føler, at de fejler, og derfor giver helt op.

”Jeg savner mere diversitet i forhold til, hvad man stræber efter på de unges vegne. Lige nu er det tydeligt, at de unge har taget den konkurrencementalitet til sig, som ligger i Pisa-test og samfundets ønske om effektivitet. Det fører til, at mange knokler, men også at nogle giver helt op. Og der er ingen solidaritet fra den første gruppes side over for de andre,” påpeger Sven Mørch.

Han bruger betegnelsen ”strategiske selvforvaltere” som karakteristik af studenterårgang 2015. Kravet til de unge er, at de selv kan tage ansvar for at styre deres liv i den rigtige retning. Det fører til et stærkt fokus på synlige resultater her og nu.

Ifølge Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet, kommer den strategiske selvforvaltning blandt andet til udtryk ved, at karakterer tillægges ekstrem betydning af nutidens unge.

”Den generation, som bliver studenter nu, er virkelig børn af krisen. De er vokset op med en oplevelse af, at der ikke nødvendigvis er plads til alle. Derfor er der et stærkt fokus på, at man skal klare sig godt, og karakterer har fået en nærmest magisk betydning,” siger Noemi Katznelson.

Hun nævner konkret en ung pige, hun lige har lavet et forskningsinterview med, som blandt andet sagde:

”Det handler ikke om, hvad jeg lærer, men hvad jeg kan, og hvad jeg får i karakter.”

Et andet citat fra samme undersøgelse lyder:

”Jeg har ikke taget stilling til, hvad jeg vil være. Det afhænger af mine karakterer.”

Selvom et fyndord slår fast, at det vigtige ikke er den karakter, man får, men den karakter, man har, er årgang 2015 altså uenig. Det er vigtigere at præstere end at vide.

På flere planer er hovedparten af unge i dag altså mere stræbsomme og målrettede end for 10 og 20 år siden. Undersøgelser af såvel drikkekultur som antal sabbatår peger ligeledes i retning af en mere seriøs studenterårgang.

Ifølge endnu ikke offentliggjorte tal fra Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet er hyppigheden af gymnasieelevers alkoholindtag faldet markant siden 1997.

Dengang angav 59 procent af gymnasieeleverne, at de drak alkohol næsten hver weekend eller hver weekend. I 2014 var andelen faldet til 46 procent. Ifølge professor Janne Tolstrup, der er ansvarlig for undersøgelsen, er den faldende festfrekvens godt nyt. Men hun understreger, at danske gymnasieelever stadig drikker meget sammenlignet med elever i andre lande.

I Tænketanken Kraka har man analyseret studenterårgangenes mængde af sabbatår mellem gymnasiet og videreuddannelse og drager den konklusion, at denne ”spildtid” over de seneste par årtier er faldet betydeligt. Men de unge, der i dag gennemfører en videregående uddannelse, har i gennemsnit haft cirka to et halvt års sabbat efter gymnasiet, og det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 18-20 milliarder kroner om året, oplyser Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i Kraka.

”Der er en klar tendens til, at unge går hurtigere i gang, måske delvist som følge af et politisk ønske om at skabe mere fremdrift. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det attraktivt, hvis unge fuldfører deres videregående uddannelse før end tidligere, men samtidig skal det også sikres, at unge eksempelvis ikke i højere grad falder fra deres uddannelser, fordi de måske er kommet for hurtigt i gang. Og for en del unge vil et tab på nogle hundrede tusinde kroner i livsindkomst mere end opvejes af at få en oplevelse som for eksempel en rygsækrejse eller et højskoleophold, før man starter på sit studium,” siger han.

Harry Haue er professor emeritus ved institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og forsker i gymnasiets almendannelse. Når han skal karakterisere studenterkuldet anno 2015, er ”individualisme” det første ord, han tænker på.

”Årets studenter er bevidste om, at de skal kunne slå igennem, og hvis ikke de vælger den faglige måde at gøre dette på, så finder de noget andet, som karakteriserer deres individualitet. For man skal være noget specielt for at brænde igennem. Det er især de kvindelige studenter, der vælger den faglige vej, for det er den sikre vej for den flittige,” siger Harry Haue.

Ifølge ham har de seneste års finansielle krise præget studenterne, hvilket gør dem til et særdeles målrettet hold unge mennesker.

”Der er blevet snakket meget om, at der ikke er noget tid at spilde, og at vi skal passe på at udnytte vores talenter. Det såkaldte fjumreår er blevet angrebet fra systemets side, og det har mindet studenterne om, at sådan et år er dyrt. Derfor er de presset af forældrene og den indre fornemmelse af at komme bagud, hvis man ikke gør noget aktivt og satser på noget,” siger Harry Haue.

Han påpeger, at det er et lille mindretal af studenterne, der ikke går i gang med en videregående uddannelse. Samtidig med at de nye studenter er en ambitiøs generation, spiller følelseslivet dog en vigtig rolle for dem, siger professoren:

”De udlever deres følelsesliv og især gennem festivalkulturen. I dag er man ikke et rigtig ungt menneske, hvis man ikke har været på Roskilde Festival eller Skanderborg Festival. Der er en musiklinje i de fleste unges følelsesmæssige repertoire, og de danner fællesskaber omkring litterære eller musikalske værdier. De møder typisk deres kæreste der,” siger han.

Søren Østergaard er teolog, ungdomsforsker og daglig leder af Center for Ungdomsstudier. Han betegner årets studenter som en flok unge mennesker, der opfører sig pænt og gør det, de skal, men som langt hen ad vejen ikke har det specielt godt og er usikre på sig selv.

”De vokser op i en verden, hvor specielt pigerne har det sådan, at det perfekte er blevet det normale. At få gode karakterer handler dels om at opnå gode karrieremuligheder, dels om at være i kontrol. Det er et grundvilkår for dem at opføre sig pænt uden egentlig at have det godt, for de har selv ansvar for at lykkes med deres liv. Det er en byrde, for de ved aldrig helt, om de vælger rigtigt,” siger Søren Østergaard.

Han refererer til en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, der viser, at størstedelen af gymnasiasterne på stx, hhx og eux har stor tro på fremtiden. Det svarer hele 81,3 procent ud af 3000 adspurgte. Til gengæld mener 16 procent ikke, at der er muligheder for dem i fremtiden.

”Man ser denne polarisering i gymnasiet, hvor en stor gruppe er positive, mens en lille gruppe hænger. Det interessante ved generationen af de nye studenter er, at de har en kollektiv pessimisme, men individuel optimisme. De tænker: 'Jeg skal nok klare mig, men jeg er ikke helt sikker på de andre'. Individualiseringen betyder, at de er nødt til at sende et signal om, at de har styr på det. Individualiseringen er et grundvilkår, og de unge er nødt til at være optimistiske på egne vegne,” siger Søren Østergaard.