Prøv avisen

Studenterhuen er blevet hvermandseje

Flere og flere fra de unge årgange får en studenterhue i forhold til tidligere. Foto: Heine Pedersen Denmark

I 1960 tog en snæver elite på syv procent studentereksamen. I dag er det 58 procent. Men selvom antallet af studenter er eksploderet, er det fortsat både krævende og prestigefyldt at klare sig godt i gymnasiet

Da gymnasierektor Sigurd Højby fra Maribo i 1958 blev ansat som leder af Undervisningsministeriets gymnasieafdeling, havde han den vision, at der skulle uddannes flere studenter i Danmark. Mindst 20 procent af en ungdomsårgang, svarende til alle højt begavede med en intelligenskvotient over 119.

I dag er hans vision mere end virkeliggjort. Ifølge nye tal fra Undervisningsministeriets analyseenhed Uni-C er andelen af studenter på en årgang vokset fra syv procent i 1960 til nu at udgøre 58 procent.

LÆS OGSÅ: Tidligere tiders studenter

I alt 39.000 unge bliver studenter i år, hvoraf de 23.400 har gået i alment gymnasium, mens resten tager eksamen på hf, handelsgymnasium (hhx) eller teknisk gymnasium (htx).

Dermed er gymnasierne nødt til at rekruttere unge ikke kun fra gruppen af højt begavede, men også den store middelgruppe af unge med en intelligenskvotient på 90-110. Det er dog vigtigt at huske, at befolkningens intelligens er stigende over tid, men kvotienten regnes altid ud fra, at befolkningens gennemsnit sættes til 100.

Højby ville have glædet sig. Der er sket den udvikling i gymnasiet, at der i dag er langt større forståelse for almindelige elevers gennemsnitlige begavelse og resultater. Det er den socialdemokratiske velfærdsstats kultur, som er slået igennem: Alle skal med, siger Harry Haue, professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet og ekspert i gymnasiets historie.

Det er uden tvivl blevet lettere at komme på gymnasiet og blive student, men om studentereksamen er devalueret, er sværere at sige. I 1930erne havde man ikke brug for, at særlig mange tog en uddannelse, og derfor gjorde man meget for at forhindre unge i at uddanne sig. I dag har man det stik modsatte ønske, tilføjer Harry Haue.

Ifølge Frederik Gjørup Nielsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er det stadig lige krævende for gymnasieelever at leve op til kravene. Og det er stadig forbundet med prestige at gå i gymnasiet, selvom den hvide studenterhue er blevet hvermandseje:

Det er uden tvivl blevet lettere at få topkarakter end før, for der er gennemført en karakterreform med netop det mål. Det er også blevet lettere at få en studenterhue, men det er ikke nødvendigvis lettere at gå i gymnasiet.

Frederik Gjørup Nielsen uddyber, at mens studentereksamen i gamle dage næsten automatisk gav adgang til at studere, ved gymnasieelever i dag, at studenterhuen ikke er meget værd, medmindre man har et højt karaktergennemsnit. I dag risikerer unge med middelmådige eksaminer at rende panden mod låste døre til videre uddannelse:

Nogle unge er klar på at uddanne sig, men der er også unge, som ikke kan bruge gymnasiet til noget. Derfor er udfordringen ikke, om der går for få eller for mange i gymnasiet. Udfordringen er at sikre, at de, der går i gymnasiet, går der, fordi det er den rigtige uddannelse for dem.

mikkelsen@k.dk