Studerende lever klimavenligt: Jeg er nødt til at gøre bare et eller andet

Kødfri kost og færre flyrejser. 25-årige Josefine Meineche forsøger at reducere sit CO2-aftryk, men det er fyldt med dilemmaer, og af og til kan det føles meningsløst

"Folk i min familie kan godt finde på at sige: ’Bare vent, til du får en familie’. Jeg kan godt have mange ideer om, hvordan jeg vil leve, men jeg håber og tror, at jeg holder fast i, at jeg ikke behøver meget plads og mange ting, også når jeg bliver ældr
"Folk i min familie kan godt finde på at sige: ’Bare vent, til du får en familie’. Jeg kan godt have mange ideer om, hvordan jeg vil leve, men jeg håber og tror, at jeg holder fast i, at jeg ikke behøver meget plads og mange ting, også når jeg bliver ældr Foto: Leif Tuxen

Der var global opvarmning på skemaet i folkeskolen, og læreren fortalte eleverne om, hvordan indlandsisen smeltede. Da Josefine Meineche kom hjem fra skole, følte hun, at hun var nødt til at fortælle sine forældre, hvor alvorligt det stod til.

”Du skal lade være med at købe plasticposer,” lød appellen til hendes far.

Men faderens reaktion var mest en trækken på skuldrene, husker hun.

I takt med, at hun blev ældre, begyndte klimaet at fylde mere og mere i Josefine Meineches hverdag, og for syv år siden valgte hun kødet fra. Når hun køber tøj og ting til sit værelse, tager hun på loppemarked eller i genbrugsbutikker. Flyrejserne er blevet færre, og når hun skal på ferie, tager hun toget.

”Det startede med, at jeg ville være vegetar, og jeg kan huske, at der blev talt meget om det som en ideologi eller en idé, jeg havde. Mine forældre var meget forstående, men jeg skulle ikke regne med, at jeg ville få resten af familien med – og det var sådan set heller ikke planen,” siger Josefine Meineche, som til daglig studerer miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Da Josefine Meineche forleden skulle skifte sine nedslidte sko ud, overvejede hun ikke at gå i en butik og købe nye. I stedet købte hun et par, som var sat til salg på en app, hvor tøj og sko forhandles. Og i sommer sagde hun nej til at tage på ferie med sin familie, alene af den grund at de skulle flyve for at komme dertil.

Omtrent 30 procent af danskerne fortæller, at de har reduceret eller stoppet deres kødforbrug, viser en rapport fra Aarhus Universitet. Alligevel er danskernes kødforbrug større end gennemsnittet i EU. Og ifølge Danmarks Statistik er antallet af danskernes flyrejser steget i perioden fra 2014 til 2018.

Josefine Meineche har dog heller ikke helt givet afkald på flyrejserne, men hun har lavet en regel: Hun flyver ikke inden for Europa, og hvis hun skal flyve, skal det være meget sjældent – og så skal der være en god grund til det. Og det var der, da hun for to år siden rejste til USA for at tage på udveksling på sit studie.

”Men det er et dilemma, jeg har i mig selv – om jeg skal sige eviggyldigt nej til det,” siger hun.

”Jeg er tit rendt ind i en mur, hvor folk har sagt, at flyet vil flyve, uanset om jeg tager med. Det er selvfølgelig også helt rigtigt. Og så kommer det mest til at virke som et statement, at jeg ikke vil flyve. Og det kan godt være frustrerende,” siger Josefine Meineche, som for tre år siden blev en del af Den Grønne Studenterbevægelse.

Josefine Menieche fortæller, at det ikke rykker meget ved det samlede CO2-regnskab, at hun forsøger at leve mere klimavenligt. Men når hun siger nej til at besøge sin veninde i Nordnorge, fordi det kræver, at hun sætter sig ind i et fly, er det, fordi hun føler, at hun er nødt til at gøre bare et eller andet.

”Jeg savner at rejse, og jeg har mange gange spurgt mig selv, om det overhovedet nytter noget. Jeg mener, at der skal ske noget politisk, men det giver mig en følelse af afmagt. Så længe jeg ikke føler, at der sker nok fra politisk side, bliver jeg nødt til at gøre noget i mellemtiden for at kunne leve i den her verden,” siger Josefine Meineche.

Kosten er hver dag kødfri, og i perioder lever Josefine Meineche vegansk, men hun er ikke ”100 procent grøn”. En gang imellem kan hun føle, at hun ikke har levet klimavenligt nok, og så er det som et regnskab, der skal gøres op.

”Det handler meget om, at jeg skal retfærdiggøre mine handlinger: Nu har jeg spist rigtig meget animalsk i den her uge, men til gengæld var jeg stort set veganer hele efteråret. Så det er en konstant afvejning, jeg gør mig,” siger hun og tilføjer:

”Jeg kan godt føle mig som ’fru perfekt’, men nogle gange synes jeg, at jeg er en hykler, hvis jeg gør noget, som jeg ved ikke er så godt for klimaet. Jeg har rejst enormt meget som barn med min familie, og nu kommer jeg her og siger, at folk skal lade være. Så jeg kan godt forstå, hvis folk synes, jeg er irriterende, når jeg konfronterer dem. Jeg er også klar over, at jeg lever i en silo. Jeg bor på kollegie i København, og jeg er studerende, så det er nemmere for mig at leve klimavenligt, end det er for andre.”

Selvom Josefine Meineche ikke er ude på at belære sine venner og familie om, hvordan de bør leve, håber hun, at det kan skubbe dem i retning af at leve mere klimavenligt, når hun selv dropper oksekødet til familiefester og siger nej til flyrejserne. Og så kan det være svært at tie helt stille, fortæller hun.

”Det kan være, jeg kan skubbe nogle til at ændre deres vaner, og min familie spiser også mindre kød end før. Jeg bliver mest frustreret, hvis mine venner flyver meget, men jeg synes, det er tarveligt, at jeg bliver frustreret, fordi det jo grundlæggende ikke er deres ansvar – det er politikernes,” siger hun.