Studerende med et handicap mangler erhvervserfaring, men de tør ikke tage et studiejob

For mange studerende med et handicap er der for store økonomiske risici forbundet med
at tage et studiejob, og derfor afholder de sig helt fra at søge. Det sætter dem yderligere tilbage i jobkøen, mener forsker, der kalder de nuværende regler for ”rigide”

Kristeligt Dagblad beskrev i sidste uge et forskningsstudie, hvor kun 22 procent arbejdsgivere gav udtryk for, at de ville ansætte en glad og energisk person i kørestol. 20 procentpoint færre nyuddannede med et handicap kommer i beskæftigelse direkte efter endt uddannelse sammenlignet med deres medstuderende. Arkivfoto.
Kristeligt Dagblad beskrev i sidste uge et forskningsstudie, hvor kun 22 procent arbejdsgivere gav udtryk for, at de ville ansætte en glad og energisk person i kørestol. 20 procentpoint færre nyuddannede med et handicap kommer i beskæftigelse direkte efter endt uddannelse sammenlignet med deres medstuderende. Arkivfoto. Foto: Jenny Sturm/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Næste sommer er 24-årige Helene K. Jespersen færdiguddannet som socialpædagog fra Diakonhøjskolen. Det glæder hun sig til, men hun er også bekymret. For i de tre år, studiet har varet, har hun ikke haft et relevant arbejde ved siden af bøgerne.

Helene K. Jespersen har haft børneleddegigt, siden hun var knap to år, og hun lider desuden af regnbuehindebetændelse, der har udviklet sig til kronisk grøn stær. Hendes handicap indebærer derfor, at hun bliver hurtigere udmattet end andre, og at hendes syn er kraftigt nedsat. Handicappet har imidlertid ikke afholdt hende fra at lede efter studiejobs – som for tre uger siden, hvor hun faldt over et som blindeledsager svarende til cirka 20 timers arbejde om ugen.

”Jeg tænkte, at jobbet var oplagt i forhold til min uddannelse og mit cv, og så ville jeg gerne søge det for at se, hvor meget jeg egentlig kan klare. Men så kom jeg i tanke om, at jeg risikerer at miste mit handicaptillæg, hvis jeg ikke kan klare studiejobbet i praksis. Derfor søgte jeg ikke,” siger hun.

Dilemmaet, som Helene K. Jespersen skildrer, genkender flere nuværende og tidligere studerende, som Kristeligt Dagblad har talt med. I dag er reglerne nemlig sådan, at studerende med et handicap kan få bevilget et såkaldt handicaptillæg, hvis det vurderes, at man ikke kan arbejde ved siden af studiet. Dog må modtageren af tillægget tjene et fribeløb, som cirka svarer til to til fire timers ugentligt arbejde. Altså væsentligt færre timer end et vanligt studiejob.

Får den studerende et studiejob, der overstiger fribeløbet, mister vedkommende handicaptillægget. Problemet opstår, hvis de studerende efterfølgende finder ud af, at jobbet er for hårdt, eller at de bliver opsagt. Sker det, kan de ikke uden videre få handicaptillægget igen. Af samme grund afholder mange sig fra overhovedet at søge jobbene.

Lektor ved forskningscenter for handicap og beskæftigelse ved VIA University College Finn Amby færdiggjorde for nylig et studie, der viser, at dimittender med et handicap har væsentligt sværere ved at lande det første job end nyuddannede uden et handicap.

”Manglende studiejob er bestemt en af faktorerne til, at nyuddannede med handicap har sværere ved at komme i beskæftigelse. Erhvervserfaring betyder meget for, om man overhovedet er interessant for en arbejdsgiver. Det viser nemlig, at man kan begå sig på en arbejdsplads både fagligt og socialt,” siger han.

Lektoren mener desuden, at flere studiejob til studerende med handicap kan modvirke de fordomme, der stadig hersker om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Af samme grund er vi nødt til at kigge på reglerne for handicaptillæg, som Finn Amby kalder for ”rigide”.

”Handicaptillægget er i sig selv dilemmafyldt: For at få det skal man dokumentere, at man ikke kan arbejde. Samtidig er man i gang med en uddannelse, der gerne skal få én i arbejde. Men tag ikke fejl – der er uden tvivl behov for tillægget, fordi personer med handicap ofte ikke kan arbejde i samme omfang som andre. Derfor er det nødvendigt, at vi som samfund finder en balance, hvor studerende med handicap kan prøve at varetage et studiejob, samtidig med at de kan falde tilbage på handicaptillægget, hvis studiejobbet bliver for meget. Lige nu er det enten eller, og det er et problem, for det er altafgørende, at de her studerende får kontakt med arbejdsmarkedet.”

Samme melding lyder fra Sammenslutningen af Unge med Handicaps formand Sofie Monggaard:

”Når vores medlemmer endelig får et studiejob, oplever vi, at de faktisk ikke tør tage det, fordi man er bange for at miste sit økonomiske fundament.”

Hun foreslår derfor, at reglerne ændres, så en studerendes handicaptillæg sættes i bero i det første halve år, de er ansat i et studiejob.

”På den måde har de studerende mulighed for at afprøve sig selv, uden at de skal bekymre sig om konsekvenserne, hvis jobbet viser sig at være for krævende eller ligge på tidspunkter, hvor de har undervisning.”

24-årige Helene K. Jespersen er ikke i tvivl. Havde det været muligt at søge arbejdet som blindeledsager og samtidig sætte sit handicaptillæg i bero, var jobansøgningen for længst blevet sendt. Men så længe reglerne er som nu, vil det være at gamble med hendes økonomi. Hun kalder det ekstra tillæg afgørende for de udgifter, hun har til blandt andet medicin, briller og behandlinger.

”Det ville være for satset at tage det studiejob. For at være ærlig, så ved jeg ikke, om jeg ville kunne klare det. Højst sandsynligt ville det nok være for meget for mig. Men det er ikke pointen. Pointen er, at jeg virkelig gerne ville afprøve det for at teste mig selv og blive bevidst om, hvad jeg kan klare,” siger hun.