Studerende vantrives bagest i genåbningskøen

Statsministeren har bebudet, at skole- og gymnasieelever kommer før studerende, når samfundet genåbner. Men ifølge Danske Studerendes Fællesråd er der brug for at åbne universiteterne, så studerende kan mødes i små grupper

Studerende på Syddansk Universitet i Odense på vej til timer, mens de stadig kunne i september sidste år. – Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.
Studerende på Syddansk Universitet i Odense på vej til timer, mens de stadig kunne i september sidste år. – Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

Det er ingen let opgave at være universitetsstuderende uden overhovedet at have været henne på universitetet, fordi det har været totalt lukket siden studiestart den 1. februar. Det er heller ikke let at have studeret siden september og oplevet, at stort set al undervisning og kontakt med medstuderende siden da er foregået online. Og hvis man bor i et larmende bofællesskab eller i en lille lejlighed med intet bedre sted at sidde med computeren end en sengekant, er livet under corona-lockdown rigtig svært.

Sådan beskriver Danske Studerendes Fællesråds nyvalgte forperson, Mike Gudbergsen, den aktuelle situation for tusinder af unge på de videregående uddannelser.

Han havde knyttet visse forhåbninger til en nært forestående genåbning, men da statsminister Mette Frederiksen (S) i mandags skrev på Facebook, at der var brug for mere tålmodighed, og at ”afgangsklasser i grundskolen og på ungdomsuddannelser kommer tilbage før studerende på de videregående uddannelser”, stod det klart, at universitetsstuderende er langt tilbage i genåbnings-køen.

”Jeg kan godt se, det er urealistisk at tro, at vi snart kan vende tilbage. Vi er voksne nok til at forstå, at vi må følge sundhedseksperternes anbefalinger. Men nedlukningen er et stort problem. Enormt mange unge mistrives, får stress eller mister den faglige motivation,” siger Mike Gudbergsen.

Ifølge en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut har ensomhed og dårlig trivsel været mere fremherskende end sædvanligt efter studiestart i september, og andelen af studerende, som overvejer at forlade studiet igen, er steget fra cirka hver fjerde i 2017 til cirka hver tredje i 2020, oplyser Mathias Tolstrup Wester, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut.

”Tallene stammer fra efteråret, hvor en del undervisning kunne gennemføres på traditionel vis. Hvordan det står til med trivsel, ensomhed og fagligt udbytte her efter et par måneders total lockdown, kan vi ikke sige endnu, for vi skal først til at gennemføre en ny undersøgelse. Men på baggrund af den nuværende situation er det min umiddelbare vurdering, at det kun er blevet værre,” siger Mathias Tolstrup Wester.

I Uddannelses- og Forskningsministeriet er man udmærket klar over, at de studerende har det svært. Ministeriet udsendte i sidste måned vejledningen ”Trivsel og fællesskab”, som rummer idéer om digitale fællesskaber, ”trivselskaptajner” og ”coronabuddies”, som skal modvirke ensomhed. Danske Studerendes Fællesråd efterspørger dog især, at man kan være i rum med nogle få medstuderende, og at man rent fysisk har et sted at være.

”Vi mener, at der må være forskel på at åbne et undervisningslokale for et helt hold og at åbne nogle grupperum på universiteterne for, at én eller to studerende kan sidde og skrive opgave eller lignende. Vi mener, at man, uden at det er til stor smittefare, må kunne åbne universiteterne på en sådan forsigtig måde. Vi skulle jo helst komme igennem coronakrisen uden at gøre skade på en hel ungdomsgeneration,” siger Mike Gudbergsen.

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet tvivler uddannelses- og forskningsordfører Bjørn Brandenborg imidlertid på, at denne form for delvis genåbning er mulig uden at risikere, at der pludselig er alt for mange unge til stede på et universitet.

”Jeg har meget sympati for de studerende og forstår, de er ved at gå ud af deres gode skind. Men jeg tror, vi er nødt til at holde fast og lade være med at åbne for grupperum, som de studerende så kan kappes om at få adgang til,” siger han og tilføjer:

”Vi vil hellere se på at skabe fleksibilitet for bestemte, kritiske uddannelser, som det er meget svært at gennemføre på distancen. For eksempel er det ikke let at lære at give en patient et drop uden at være fysisk til stede.”