Prøv avisen

Norsk studerende: Vi er så vant til lån og gæld her i Norge

Der er i mere end én forstand langt fra 26-årige Geir Arne Brustads hjem i det centrale Norge til universitetet i Aarhus. I modsætning til sine danske medstuderende lever han for lånte penge. – Privatfoto.

Regeringen vil med sit SU-udspil ”tilpasse ydelserne i retning af det øvrige Norden”. Norske Geir Arne Brustad, som læser medicin i Danmark, og hvis studiegæld kan ramme en halv million norske kroner, fortæller her om at studere for lånte penge

Geir Arne Brustad lukker sine øjne i Aarhus, som Thomas Helmig synger.

Og det har den 26-årige kandidatstuderende i medicin gjort næsten hver aften i de seneste fire år. Fire år med daglig undervisning bag medicinerhusets gule mursten, med fyraftensøl i den for universitetsstuderende berygtede fredagsbar og med tunge, dyre lærebøger på pensum- og indkøbslisten.

Alt sammen for lånte penge.

For Geir Arne Brustad er nordmand, og i snart 15 år har norske studerende måttet låne deres uddannelsesstøtte i stedet for, som i Danmark, at få det som et stipendium.

Netop de norske regler for uddannelsesstøtte er blevet et af de stærkeste argumenter, både blandt tilhængere og modstandere i debatten om Venstre-regeringens udspil til en dansk SU-reform. Et udspil, hvor kernen er at gøre systemet mere lånebaseret. Stipendiet skal skæres fra omkring 5100 kroner efter skat til 4300 kroner efter skat. Resten må de studerende låne sig til.

Ændringen er derfor ikke så vidtgående som i Norge, men stadig et brud med SU-systemets hidtidige praksis. I debatten har Venstres uddannelsesordfører, Jakob Engel-Schmidt, sarkastisk fremhævet, at ”man må forstå, at Venstres SU-forslag gør det umuligt at tage en uddannelse. Ergo, er det en sensation, når det årligt sker i Norge/Sverige”.

Omvendt har Danske Studerendes Fællesråd argumenteret mod forslaget med hjemmel i en række, synes de, dårlige erfaringer med lånesystemet i Norge.

”Jeg synes jo, at de er meget privilegerede,” siger Geir Arne Brustad om sine danske medstuderende.

”Det må være virkeligt dejligt at få det der: Det, at starte med at arbejde, og så have nul i gæld. Og så synes jeg også, at det, at de i desuden kan tage et lån, hvis de ønsker det, er en god ordning. Jeg er nok overrasket over, at der ikke er flere, der vælger at tage et SU-lån. Men det er måske, fordi vi er så vant til at tage lån og gæld her i Norge,” siger han.

Geir Arne Brusted har et studiejob som hospitalsvagt. Men han arbejder ikke nok til, at han som borger i et land, omfattet af EØS-aftalen, har ret til dansk SU. Så i år har han fået udbetalt samlet 103.950 norske kroner, svarende til 83.000 danske kroner, i lån og stipendium fra den norske stat. Pengene får han som udvekslingsstudent udbetalt to gange om året.

Hvad tænker du om, at du skal betale de penge tilbage, når du er færdig med at læse?

”Man tænker ikke så meget over det. Det er almindeligt i Norge. Alle gør det, og man har ikke noget valg. Man skal jo have det her lån. Jeg tænker, at det nok skal gå. På den anden side, så læser jeg også medicin og ved, at jeg er på vej mod et godt betalt job. Men jeg ville da ønske, at jeg ikke skulle begynde med røde tal og en gæld på flere hundredtusinder, når jeg er færdig.”

De norske regler betyder, at studerende får eftergivet 40 procent af deres gæld, hvis de hvert semester optjener de påkrævede ECTS-point og dermed gennemfører alle fag til tiden. Efter fire år på medicinstudiet i Danmark betyder det, at Geir Arne Brustads gæld for tiden på Aarhus Universitet på nuværende tidspunkt beløber sig til over 240.000 norske kroner.

”Men jeg begyndte på dyrlægestudiet i Norge og læste det i to år, indtil jeg fandt ud af, at det ikke var noget for mig. Så det kostede mig også meget at prøve at fejle. Det kostede mig så 120.000 kroner, og de penge skal jeg selvfølgelig stadig betale tilbage,” siger Geir Arne Brustad.

Når han er færdiguddannet kandidat, vil han derfor have studeret i otte år. Til den tid estimerer han sin gæld til at beløbe sig til 498.000 norske kroner eller godt 400.000 danske kroner.

Debatten i Danmark har især kredset om, at en omlægning i retning af mere låntagning vil få en social slagside. Geir Arne Brustads mor og far er henholdsvis sosu-assistent og vvs-mand, så det er ikke, fordi han kommer fra et overprivilegeret hjem. Men han får hjælp hjemmefra til at rejse mellem Norge og Aarhus, understreger han.

”Da jeg begyndte på medicin, var den norske krone rimelig stærk, og jeg følte mig mere velhavende end de danske studerende. Maden og huslejen er billigere end i Norge. Men man kan virkelig godt mærke, at den norske krone er svag. Så nu tænker jeg ikke, at jeg har langt flere penge end dem,” siger han.