Selvom det er dramatikeren William Shakespeares 400-års fødselsdag i år, er det ikke alle, der synes, han er værd at fejre.
Shakespeare var nemlig en hvid mand. Det gør ham til en del af et overvældende flertal, hvis man ser samlet på de forfattere, der er en del af pensum i fag som litteraturhistorie, filosofi og engelsk. Det skal der gøres noget ved, mener en ny studenterbevægelse herhjemme. Bevægelsen, der kalder sig Front, har som erklæret mål at få gjort pensum ”mindre majoritetspræget”.
”Det hedder litteraturhistorie, men i realiteten er det en bestemt vestlig og meget maskuliniseret kanon, faget trækker på,” siger Mette A.E. Kim Larsen, litteraturvidenskabsstuderende ved Københavns Universitet og medstifter af Front.
Front er blandt andet inspireret af en bølge af antidiskriminatoriske studenterbevægelser, der lige nu skyller hen over amerikanske universiteter. På eliteuniversitetet Yale er en gruppe studerende gået så langt som til helt at forlange kurset ”Major English Poets” (store engelske digtere) med tekster af Shakespeare, John Milton og T.S. Eliot afskaffet, fordi kurset kun tilbyder tekster af mandlige, hvide forfattere. De kræver, at engelskfagets pensum for perioden før 1900-tallet fornys med tekster, der ”relaterer til køn, race, seksualitet (...) og etnicitet”.
Men det er en ”fuldstændig ahistorisk tilgang til litteratur”, mener Michael Skovmand, lektor emeritus i engelsk ved Aarhus Universitet og Shakespeare-ekspert.
Shakespeares tekster og skuespil er før blevet debatteret heftigt, blandt andet for fremstillingen af jøder i ”Købmanden fra Venedig” og den sorte karakter i skuespillet ”Othello”. Men det er nyt at lægge ham for had, blot fordi han er en hvid mand, påpeger Michael Skovmand.
”Hvis man går ind på den argumentation, så skræller man 95 procent af litteraturhistorien væk,” siger han.
”Shakespeare levede i en udemokratisk tidsalder, hvor mange af de problemstillinger, vi har om diskrimination i dag, virker direkte malplacerede. Shakespeare taler aldrig selv i sine skuespil, og man kan i det hele taget slet ikke tage ham til indtægt for hans figurer. Der er sorte, hvide, jøder og kristne, sex og vold og racisme,” siger han.
Han mener, det er vigtigt, at universiteterne holder hovedet koldt, når de studerende kræver pensum reformeret ud fra et argument om, at den enkeltes identitet stødes.
”Det er en uhyggelig tendens og en krænkelseskultur, hvor man går imod det, universitetet står for, nemlig at man skal udfordres på sine holdninger. Jeg håber bare, at danske universiteter tager afstand fra den form for hysteri. Men det er desværre en debat, som universitetsledelser er bange for at gå ind i, fordi de ikke vil støde deres studerende væk,” siger han.
Vi står på skuldrene af hvide mænd som Shakespeare og H.C. Andersen, men derfor kan man godt få flere kvinder og minoriteter ind i pensum på for eksempel litteraturvidenskab og dansk, mener Karen Sjørup, kønsforsker ved Roskilde Universitet.
”For mig er det klart, at vi med sådan noget som pensum er med til at opretholde en patriarkalsk forståelse af, hvad viden er. Mandlige tænkere er de nyskabende, mens kvinders viden er fortolkende og rutinemæssig,” siger hun.
I lærergruppen på Københavns Universitet bliver der lyttet til de studerende, siger Mette Sandbye, institutleder ved institut for kunst og kulturvidenskab.
”Jeg ved ikke, hvor meget de studerende får held til at ændre, men der skal nok ske noget,” siger hun.
Mette Sandbye er glad for diskussionen, som hun mener afspejler de studerendes evne til at tænke kritisk og inspireres af udlandet.
”Men de skal jo også stifte bekendtskab med de allerede kanoniserede mesterværker. Vi kan ikke erstatte Thomas Mann eller Homer, men vi skal da have et kritisk blik på at komme hele vejen rundt. Og også afspejle, at vi som fag er med til at skabe historien selv. Derfor hilser jeg kritikken velkommen,” siger hun.