Prøv avisen

Studie-egnethed skal måles på mere end karakterer

"Drop karaktermuren”, lød slagordene ved en elevdemonstration imod gymnasiereformen ved Undervisningsministeriet i 2015. Nu lægger VLAK-regeringen op til ganske vist ikke at droppe idéen om et karaktergennemsnit som adgangsbillet til videre uddannelse, men trods alt at mindske det karakterpres, som præger tidens gymnasieelever. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ifølge forskere er det en vanskelig, men nødvendig opgave, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har stillet, når han siger, at karakter-systemet skal justeres, så presset på de unge bliver mindre. I øjeblikket fylder karakterræset så meget, at det skader elevernes muligheder for at lære

Det ligner et forsøg på at blæse og have mel i munden, når regeringen vil bevare det nuværende karaktersystem, men alligevel justere det, så de mest uheldige følgevirkninger undgås. Det ligner også en meget vanskelig opgave at ville mindske ræset på de gymnasiale uddannelser for at få den højeste karakter, 12 – eller til nød den næstehøjeste, 10 – samtidig med, at det fortsat skal være gennemsnittet af karakterer ved studentereksamen, der sikrer adgang til de mest attraktive uddannelser. Men det er nødvendigt at gøre forsøget, for karakterræset på de gymnasiale uddannelser har nået et decideret skadeligt omfang.

Det siger Arnt Vestergaard Louw, lektor ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet som sammen med centerleder Noemi Katznelson er forfatter til ”Karakterbogen. Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur”, der udkom sidste år. Ud fra en undersøgelse foretaget på 13 danske ungdomsuddannelser tegner den et billede af, hvordan karakterer påvirker kulturen på de gymnasiale uddannelser.

”Det er ikke nødvendigvis dårligt, at eleverne er bevidste om, at de skal præstere for at opnå et resultat. Men vi er nødt til at holde fast i, at eleverne er på uddannelsen for at lære, ikke for at få karakterer. Det er et problem, når gymnasieelever fortæller om, at hvis der er noget, de ikke forstår, så tør de ikke spørge læreren af frygt for at det skader deres karakter. Og eleverne italesætter, at det er det, de vælger at gøre, selvom de godt er klar over, at det går ud over deres læring,” siger Arnt Vestergaard Louw, som tilføjer, at ”der er opstået en præstationskultur, hvor kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer, hvilket har gjort elevernes rum for at føle sig utilstrækkelige større.”

Netop Arnt Vestergaard Louw og Noemi Katznelsons forskning er afsættet for en forespørgselsdebat, som Det Radikale Venstre har indkaldt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) til i Folketinget på fredag ”om en skadelig præstationskultur i uddannelsessystemet”. Det er således lidt en tilfældighed, at debatten kommer i netop den uge, hvor Ahlers – som omtalt i gårsdagens avis – sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) har meddelt, at karaktersystemet skal justeres og karakterpresset lettes.

”Karakterer er kommet til at fylde så meget, at det ikke befordrer, men spænder ben for det, vi gerne vil have ud af uddannelserne. Det at gå i gymnasiet skal ikke bare handle om at kunne sige det, man tror, læreren gerne vil høre. Der bør være mere fokus på at tilskynde elever til at udvise nysgerrighed og turde kaste sig ud i det, de ikke på forhånd ved,” siger den radikale undervisnings- og gymnasieordfører Lotte Rod, som sammen med partifællen Sofie Carsten Nielsen har rejst debatten.

Ifølge Lotte Rod er en af årsagerne til den overdrevne optagethed af karakterer blandt gymnasieelever, at der i dag er indført så mange test og bedømmelser op gennem hele skolesystemet, at elever har svært ved at forestille sig undervisning uden efterfølgende bedømmelse.

”Man har set med nogle af de karakterfri 1.g.-klasser, der har været eksperimenter med, at eleverne føler sig usikre, fordi de har været vant til hele tiden at blive bedømt,” siger hun.

Selvom det for en uvant elev kan føles utrygt, er den radikale politikers kur endnu mere frihed fra karaktergivning i gymnasiet og endnu mere studieoptag til videregående uddannelser fra kvote 2, som ikke udelukkende baserer sig på karakter- gennemsnit fra studenter- eksamen.

Men spørgsmålet er, om det alene er adgangskravenes skyld, hvis gymnasieelever fokuserer mere på karakterer, end de har godt af. Ifølge Berit Eika, prorektor ved Aarhus Universitet, er karakterer langt den bedste metode til at forudsige, om en studerende kan gennemføre en uddannelse eller ej. Derfor vil det ikke være godt for det danske uddannelsessystem, hvis man går bort fra at lade karakterer fra gymnasiet være retningsgivende for videre studier, mener hun.

”Man skal huske, at der kommer ikke flere studiepladser af, at man ændrer optagelseskriterierne. Og det er kun få uddannelser som psykologi og medicin, der kræver eksorbitant høje gennemsnit. På langt de fleste studier kan man komme ind med et gennemsnit på omkring 8,” siger Berit Eika, som tilføjer, at Aarhus Universitet fortsat forventer, at mellem 80 og 90 procent af Aarhus Universitets studerende optages ud fra deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

”Men samtidig med at karakterskalaen fortsat skal være rygraden, har vi også en forståelse for, at der skal være mulighed for en ekstra chance i form af muligheden for at komme ind via kvote 2, og at der her kan stilles nogle andre krav end et karaktergennemsnit. Som det er i dag, kan kvote 2 dog være lidt af en jungle, og derfor har vi lige besluttet en fælles model for kvote 2, der gælder for hele universitetet,” siger hun.

Ifølge Berit Eika er der i øvrigt netop nedsat en arbejdsgruppe på initiativ af Aarhus Universitet, men i regi af organisationen Danske Universiteter, som skal udarbejde en national studieegnethedstest, som ikke munder ud i en karaktergivning, men en nuanceret vurdering af, hvor egnet til videre studier, den enkelte skønnes at være.

”Det er målet at udvikle et værktøj, som universiteter kan vælge at bruge i forbindelse med optagelse via kvote 2. Det skal ses i forhold til, at der er en krævende logistik i, at 90.000 enkeltpersoner søger ind hvert år. Det bliver hverken som en ansættelsessamtale eller en gentagelse af studentereksamen, men en skriftlig test, som kan medvirke til at vurdere den enkeltes modenhed til at kunne begå sig på et studium,” siger Berit Eika, som forventer at et mere konkret bud på en studieegnethedstest vil være klar i løbet af nogle år.

Palle Rasmussen, uddannelsesforsker og professor ved institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet, er skeptisk over for, at regeringen overvejer at ændre på karaktersystemet kun 12 år efter, at det er taget i brug.

Han peger på, at mange af de usikkerheder, der har været over for den såkaldte syvtrinsskala, er ved at tage af, og han forstår ikke, hvorfor der skulle være et stort behov for at genindføre 13-tallet, for ”de allerdygtigste vil fortsat markere sig på andre dimensioner end karakterer”.

Hvad angår at lette de unges karakterpres i gymnasiet, peger han på, at der er tre veje at gå, hvoraf den ene netop er gennemført, nemlig afskaffelsen af den særlige karakterbonus for dem, der går hurtigt videre fra studentereksamen til videregående uddannelse.

De to andre veje er at optage flere på et andet grundlag en karakterer via kvote 2 eller at indføre flere optagelsesprøver på de enkelte uddannelser.

”Ingen af disse løsninger er optimale. Meget tyder faktisk på, at den optagelsesform, der er størst social lighed i, er at optage efter gennemsnittet ved studentereksamen,” siger Palle Rasmussen, som i stedet mener, at det i høj grad er op til undervisere og vejledere at bidrage til, at de studerende ikke overfokuserer på karakterer.

Også Arnt Vestergaard Louw anser det for vigtigt, at undervisere ikke selv opstiller karakteren som højeste autoritet og formålet med det hele, og at eleverne i højere grad tilskyndes til bruge karakteren til at sammenligne sine egne præstationer end til at sammenligne sig med andre.

Men selvom han ser regeringens planlagte kombination af karakterbevaring og karakterjustering som lidt af en ”gordisk knude”, vil han ikke udelukke, at det er muligt fra politisk hold at tage toppen af præstationskulturen:

”Det bliver ikke let at holde fast i karaktersystemet og samtidig lette karakterpresset. Men hvis jeg som forsker sagde, det var umuligt, ville det være en falliterklæring. Det være muligt.”