Politikere: Styrelse ”snigløb” Folketinget i sag om koranen og social kontrol

To forskere fra RUC har fået skarp kritik for rapport, der blandt andet peger på koranundervisning som et værn mod social kontrol. Men nu viser dokumenter, at forskerne på forhånd havde oplyst om deres tilgang til problemet. Styrelsen, som valgte projektet, kritiseres nu for at ignorere de politiske ønsker med forskningen

I August anbefalede forskere landets politikere at ”gentænke” eller ”helt erstatte” æresbegrebet. De skriver desuden, at flere af studiets interviewpersoner har haft glæde af ”koran- og arabiskundervisning”, hvorfor politikerne bør anerkende, at et øget fokus på islam kan have en frigørende effekt og mindske negativ social kontrol.
I August anbefalede forskere landets politikere at ”gentænke” eller ”helt erstatte” æresbegrebet. De skriver desuden, at flere af studiets interviewpersoner har haft glæde af ”koran- og arabiskundervisning”, hvorfor politikerne bør anerkende, at et øget fokus på islam kan have en frigørende effekt og mindske negativ social kontrol. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Lad os begynde ved slutningen: Et statsfinansieret forskningsstudie, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man kan løse problemerne med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter i indvandrermiljøer, har skabt heftig debat på Christiansborg.

Det skyldes, at forskerne bag studiet ”Magt og (m)ulighed” anbefaler landets politikere at ”gentænke” eller ”helt erstatte” æresbegrebet. De skriver desuden, at flere af studiets interviewpersoner har haft glæde af ”koran- og arabiskundervisning”, hvorfor politikerne bør anerkende, at et øget fokus på islam kan have en frigørende effekt og mindske negativ social kontrol.

Over for Kristeligt Dagblad fastslog udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i august, at han havde ”lagt det studie pænt nederst i bunken i nederste skuffe”. Ligesom politikere fra højre- og venstrefløjen har undsagt rapportens anbefalinger og metodiske tilgang. Konklusionen synes klar: Forskerne havde misforstået opgaven – forskningen var en anden, end den Udlændinge- og Integrationsministeriet i sin tid havde bestilt.

En aktindsigt i processen bag udvælgelsen af studiet viser nu, at styrelsen, der bestemte, hvem forskningsmidlerne skulle gå til, bevidst valgte et forskerhold, der i vid udstrækning ikke anerkender kulturelt og religiøst betinget negativ social kontrol. I stedet skriver forskerne i ansøgningen, at ”negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter skal ses i sammenhæng med strukturel ulighed”, hvorefter de peger på både social, økonomisk og kønslig ulighed.

Aktindsigten viser også, at en anden ansøgning, hvor forskerne skriver, at de anser negativ social kontrol som et resultat af kultur, religion og ære, blev afvist. Begrundelsen for afslaget var, at dette studie ikke var nær så ”nyskabende”.

Kort opridset anser forskerne, der vandt udbuddet – postdoc Louise Lund Liebmann og lektor Lise Galal fra institut for humaniora og kommunikation ved Roskilde Universitet – dermed negativ social kontrol som alt andet end et udtryk for kultur, religion og ære.

Forskerne bag det fravalgte forskningsprojekt anser derimod netop negativ social kontrol i indvandrermiljøer som et resultat af kultur, religion og ære. Bag denne ansøgning stod lektorerne Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen, der begge var tilknyttet Roskilde Universitet på ansøgningstidspunktet samt Sofie Danneskiold-Samsøe, lektor ved Københavns Professionshøjskole.

Ansøgningerne blev indgivet i sensommeren 2017. Forinden havde den daværende V-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Konservative præsenteret en national handlingsplan, der skulle gøre op mod ”berøringsangsten” over for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det var som et led i dette, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), der er underlagt Udlændinge- og Integrationsministeriet, udbød forskningsmidler til et projekt, der skulle bidrage med ny viden om emnet og give ”anbefalinger til forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol”.

Indledningsvist i begge ansøgninger giver ansøgerne en pædagogisk indførelse i forskningstraditionerne på området. Forskerne bag ansøgningen ”Magt og (m)ulighed”, der vandt udbuddet, skriver, at nogle forskere opfatter volden ”som et resultat af et egentligt æreskodeks med oprindelse i den arabiske del af verden”, hvorefter de henviser til netop Mørck, Danneskiold-Samsøe og Wagner Sørensens forskning.

Selv skriver Galal og Liebmann, at de vurderer, at ”begreber som ære og kultur konstant forandres og forhandles” og hænger sammen med strukturel ulighed i samfundet.

I ansøgningen, der endte med at tabe udbuddet, skriver forskerne ligeledes, at ”der ikke er enighed om omfanget af æresrelateret social kontrol i Danmark,” hvorefter de uddybende henviser til Liebmanns ph.d.-afhandling og konstaterer, at nogle forskere ”mener, at begrebet er en konstruktion, som ikke afspejler et reelt eksisterende fænomen/problem, men primært tjener til formål at skabe et ’os og dem’ og udpege etniske indvandreres vold og kontrol som noget kulturelt iboende”.

Begge ansøgninger blev i sidste ende godkendt til at modtage forskningsbevillingen på to millioner kroner, viser aktindsigten. Når det endelig valg faldt på ”Magt og (m)ulighed’, skyldtes det – skriver Siri i begrundelsen – at ansøgningen fra Galal og Liebmann indeholdt ”en nyskabende tilgang til at undersøge fænomenerne æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol”.

Udlændingeordfører for De Konservative Marcus Knuth har fulgt sagen og kritiseret rapporten i skarpe vendinger. Han mener, at udbudsprocessen viser, hvor ”kæden i virkeligheden hoppede af”.

”Den opgave, vi som politikere i sin tid udstak, var, at vi ville have kortlagt, om der findes omfattende kulturelle problemer med social kontrol i især muslimske miljøer, så vi kunne imødegå problemet. Når ministeriet så tilsyneladende har uddelegeret forskningen til en gruppe forskere, der i deres ansøgning ikke anerkender den præmis, så er det jo helt galt,” siger han.

Uddannelses- og forskningsordfører i Liberal Alliance Henrik Dahl mener, at embedsværket har ”saboteret” og ”fuldstændig blæst på det ønske, som de fire forligspartier havde til forskningen”:

”Processen bekræfter min fornemmelse af, at der ofte sidder embedsmænd i den dybe stat, som snigløber de ønsker, skiftende regeringer har. Det var tydeligt for enhver, hvad aftalepartierne ønskede, søgemulighederne var dermed indskærpet – alligevel valgte Siri nogle forskere, der ikke anerkender, at problemet er kulturelt under påskud af, at deres forskning er nyskabende.”

Fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger, at han er i gang med at gennemgå processen, så man fremover kan sikre, at et lignende forløb ikke gentager sig:

”Jeg mener, at problemet ligger i udbuddet og det fortolkningsrum, der i sin tid blev lavet, og det må ikke ske igen. Fremadrettet bliver vi nødt til at være mere specifikke om, hvilken problemløsning vi ønsker belyst, så bevillinger bliver givet til forskere, der anerkender, at den virkelige verden eksisterer,” siger han.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) har ikke ønsket at kommentere artiklen.