Stære farver himlen sort

I disse uger er muligheden for at se naturfænomenet sort sol større end nogensinde før. Flere end en million stære ventes at kunne ses på himlen over Tønder-marsken

I år er der et rekordstort antal stære. Det skyldes de rige vandmasser, der er faldet hen over sommeren, og som har gjort føden mere tilgængelig for stærene. –
I år er der et rekordstort antal stære. Det skyldes de rige vandmasser, der er faldet hen over sommeren, og som har gjort føden mere tilgængelig for stærene. –. Foto: .

Det er en kamp på liv og død, når stære i september og oktober flyver hen over den sønderjyske marsk i områderne omkring Tønder. Ved solnedgang samles stærene og dykker ned som en tornado i rørskoven, og igen ved solopgang nærmest eksploderer de op i luften. På de to tidspunkter er de et let bytte for rovfuglene, og derfor kæmper stærene en kamp på liv og død.

Den kamp kan netop nu opleves i marsken i Sønderjylland, fortæller naturvejleder Iver Gram, der er indehaver af naturudflugtsvirksomheden Sort Safari.

Ifølge ham er det et rekordår for naturfænomenet sort sol. På grund af den store mængde regn, der er faldet hen over sommeren, er føden blevet mere tilgængelig for stærene. Den store mængde insektlarver i jorden er et ønskescenarie for stærene, og derfor forventer Iver Gram, at antallet af stære vil nå op på en million i løbet af ganske få dage.

Også antallet af besøgende er større end tidligere år. Ifølge Iver Gram er der i år 50.-75.000 mennesker, som har lagt vejen forbi marsken for at se sort sol.

Stærene kommer flyvende fra hele Nordeuropa og Rusland, og til marts og april kan fænomenet igen opleves.

marianne.knudsen@k.dk