Sugning af sand og grus ødelægger langt mere havbund i de danske farvande end den omdiskuterede dumpning af slam.
Det skriver Politiken.
Regeringen har i kølvandet på striden om den kunstige halvø Lynetteholm i København indkaldt til forhandlinger om stramning af krav for dumpning.
Men med den skadelige sandsugning forholder det sig anderledes. Den plan, som regeringen har sendt til EU og nu forhandler om med Folketinget, mangedobler de områder, hvor store mængder af sand kan suges op fra.
Der bliver ifølge et notat suget tre gange så meget sand og grus op fra bunden, som der bliver dumpet mudder og sand fra havne og byggepladser i havet.
Sand er nødvendigt for at bygge med beton, da sand og grus bliver brugt under alle nye huse og veje for at stabilisere.
Der er ifølge kystfiskeriforeningens biolog Hanne Lyng Winter store konsekvenser ved at suge sand og grus i havet.
Hun fremhæver Jyske Rev og Køge Bugt som eksempler på områder, der engang var gode til fiskeri, men som i dag er ødelagt.
Seniorforsker Jørgen Hansen fra Aarhus Universitet specialiserer sig i livet på havbunden og sammenligner sandsugning med at fælde en gammel skov på land.
Ifølge Jørgen Hansen findes der stort set ingen forskning i de langsigtede konsekvenser af at suge råstoffer op fra havbunden.
Det samme gør sig gældende for dumpning af mudder. Men han vurderer ifølge Politiken, at sandsugning ligesom dumpning kan skade områderne, hvor sandet bliver suget op.
Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, kalder dagens råstofindvinding "fuldstændig uhørt og helt uacceptabel".
- Vi fjerner alt liv fra havbunden: levesteder, gydepladser og fourageringsområder. Det er en af grundene til, at vi har et udpint hav, siger hun til Politiken.
Den udlægning afviser Søren Evald Jensen, der er formand for havudvalget i brancheforeningen Danske Råstoffer.
Miljøminister Lea Wermelin (S) henviser til de igangværende forhandlinger og skriver i en skriftlig kommentar, at "vores klode kan ikke holde til det forbrug, vi har i dag".
/ritzau/