Prøv avisen

Sund reaktion fra muslimer

I persisk kunst er der en lang tradition for billeder af profeten Mohammed. Her ses et maleri fra begyndelsen af 1300-tallets Iran, som forestiller profetens fødsel.

BLASFEMI ELLER EJ: Det er et tegn på integration, at muslimer går til domstolene, når de føler, at deres religion krænkes -- men medier skal også afspejle islams mangfoldighed, mener eksperter

I alle danske kirker hænger en altertavle med et Kristus-symbol. I rigtig mange en lidende, lyshåret frelser. I Grækenlands ortodokse kirker er Jesus enten afbilledet som spædbarn eller som almægtig. Også her har den voksne Jesus en vis lighed med "de indfødte", selvom sandsynligheden taler for, at en historisk Jesus ville have mere lighed med de oprindelige befolkninger i Israel og Palæstina. Men kristendommen har altid haft et nationalt udtryk.

Det samme gælder også islam. Men her kommer det kun til udtryk i religiøs praksis og ikke i billeder af profeten Mohammed eller Allah. I store dele af den muslimske verden er der forbud mod billeder af profeten, mens et billede af Allah vil være endnu mere utænkeligt. Billedforbuddet trækker på samme tradition som billedforbuddet i Det Gamle Testamente.

Derfor er en række muslimske organisationer i Danmark blevet så stødte over en række billeder af profeten i Jyllands-Posten, at de har søgt juridisk bistand for at få afgjort, om der er grundlag for en blasfemisag.

Den norske teolog og ekspert i interreligiøs dialog fra Oslo Universitet, Oddbjørn Leirvik, mener, at det kan være svært at tage hensyn til alle muslimer i denne sammenhæng.

– For hvilke muslimer taler vi om? I shia-islam eksisterer billedforbuddet stort set ikke, og en meget stor del af sunni-muslimerne vil ikke føle sig berørt af det. Jeg mener, at mangfoldigheden i Mellemøsten også bør afspejles i de europæiske muslimer, men her dækker de højtråbende over det tavse flertal, mener han.

Oddbjørn Leirvik understreger også, at den mangfoldighed, man afspejler – for eksempel ved at vise billeder af profeten Mohammed – selvfølgelig skal indgå i en logisk sammenhæng, og ikke udelukkende som en provokation.

– Der er ingen grund til at skabe konflikter.

Han peger også på, at det er et sundhedstegn, at muslimer i dagens Europa søger retsvæsenet for at bilægge konflikter, fremfor de voldelige metoder, nogle af deres trosfæller beskyldes for – og som et fåtal betjener sig af.

– Vi har faktisk set den udvikling komme siden sagen om forfatteren Salman Rusdies "Sataniske Vers", hvor mange britiske muslimer gik til domstolene eller demonstrerede i protest. Der var også bogafbrændinger, men det var ikke den dominerende tendens. Tendensen i hele Europa er, at muslimer har taget værtslandenes instrumenter for protest til sig, siger han.

Også Mogens Mogensen, konsulent for stiftssamarbejdet "Folkekirke og Religionsmøde" mener, at der er grund til applaus, når muslimer i Danmark går rettens vej, når de føler deres religiøse helligdomme krænket. Det skete i forbindelse med DR's visning af den myrdede filminstruktør Theo Van Goghs film "Submission", og altså igen med tegninger af profeten Mohammed i en stor avis.

– I stedet for at råbe af muslimerne, fordi de føler sig krænkede og forsøger at gøre noget ved det, burde vi klappe i hænderne. Sandsynligvis får de ikke medhold, hvis de når til domstolene, men de får endnu engang afprøvet, hvad der er lovligt i de sammenhænge, siger Mogens Mogensen.

I forhold til, hvad loven siger og hvad moralen burde være i Mogens Mogensens optik, så understreger han, at muslimer er medmennesker, ikke modmennesker.

– Muslimer i Danmark skal behandles, som vi selv vil behandles. Når jeg ikke bryder mig om at se min religion svinet til, så bør jeg heller ikke tilsvine deres. Jeg mener ikke, at man skal lade være med at tegne Mohammed, men man skal ikke tegne ham i situationer, der er krænkende som Jens Jørgen Thorsen tilbage i 1970'erne gjorde med Jesus. Alle danskere uanset tro lever i Danmark som er et land med en billedtradition, og det bliver der næppe ændret på.

Da Haderslevs biskop Niels Henrik Arendts bog "Gud er stor – om islam og kristendom" udkom første gang i 1994, var forsiden præget af et billede af Jesus på et æsel og profeten Mohammed på en kamel. I andenudgaven var billedet erstattet med et andet. Hverken biskop eller forlag oplevede protester mod den oprindelige forside.

Ikke desto mindre mener biskoppen, at religion bør have en særlig plads, også i lovgivningen. I hvert fald for at minde om, at her er mennesker særligt sårbare.

– Men man kan ikke lovgive om folks følelser. Jeg er tryg ved, at vi har en blasfemiparagraf, som ikke bruges. Men den skal stå i lovgivningen, så man ved, at her er mennesker særligt følsomme, siger han.

Cand.mag Zubair Butt Hussein, talsmand for Organisationen Muslimer i Dialog, føler sig lige stødt over billeder af profeten og af billeder af Jesus på korset i de danske kirker eller af Moses. I islam er Moses og Jesus to af 10 profeter før Mohammed.

– På den anden side forventer jeg ikke, at folk, som ikke er opdraget med samme religiøse tradition som jeg, tager det hensyn, siger han.

At billeder af profeten kan være en gnist til konfrontation, viser flere internationale sager. Et billede af Mohammed i Time Magazine resulterede i 2001 i voldelige opgør i Kashmir med flere dræbte. I 2002 blev en udgave af amerikanske Newsweek forbudt i Bangladesh og Indonesien af samme grund. I sommer blev en tegner arresteret i en indisk provins for en tegning af Mohammed, fordi myndighederne frygtede uro. Samme tegning er tidligere trykt et andet sted i Indien uden efterfølgende problemer.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk