Sundhedsekspert kalder krav om karantæne for voldsomt: ”Det er ikke noget, man bare lige gør”

Flere af folketingets partier er åbne over for et forslag, der skal påbyde indrejsende til Danmark at gå i karantæne for at inddæmme smitte med coronavirus. Men kan det lade sig gøre i praksis?

I Danmark er der lige nu ikke krav om at gå i karantæne, hvis man har været på rejse i udlandet, men man opfordres kraftigt til at gå i selvisolation i 14 dage. Det kan dog snart ændre sig.
I Danmark er der lige nu ikke krav om at gå i karantæne, hvis man har været på rejse i udlandet, men man opfordres kraftigt til at gå i selvisolation i 14 dage. Det kan dog snart ændre sig. Foto: Emily Elconin/Reuters/Ritzau Scanpix

Udstyret med en negativ coronatest kan indrejsende fra alskens lande træde direkte ud i det danske land. Men det bliver sandsynligvis snart fortid, som bekymringen for virusmutationerne med de mundrette navne 501.V2 og B117 fra henholdsvis Sydafrika og Storbritannien breder sig.

I Danmark er der lige nu ikke krav om at gå i karantæne, hvis man har været på rejse i udlandet, men man opfordres kraftigt til at gå i selvisolation i 14 dage, hvis man ankommer fra et land, hvor Udenrigsministeriet har frarådet alle ikke-nødvendige rejser, hvilket i skrivende stund gælder alle verdens lande. Derudover har regeringen fra den 9. januar besluttet at indføre et krav om, at alle flypassagerer, der rejser ind i Danmark, skal fremvise en negativ covid-19-test foretaget inden for 24 timer, inden de stiger på flyet. Men det skal højest sandsynligt laves om. SF og De Konservative har nemlig foreslået karantæne til indrejsende, og det forslag bakker justitsminister Nick Hækkerup (S) op om.

Det er en selvfølge, at man nu vil sætte ind over for de mere smitsomme britiske og sydafrikanske mutationer af coronavirussen, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet. Men han kalder forslaget for ”voldsomt”.

”Jeg anerkender fuldt og helt, at der er en trussel ved de nye virusmutationer, og hvis konsekvensen ved ikke at indføre karantænekravet, er, at sundhedssystemet bliver lagt ned, så er det det rette at gøre. Men jeg synes, at det er et ganske omfattende indgreb med store konsekvenser, og jeg er lidt bekymret for, om det overhovedet kan fungere i praksis,” siger professoren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den britiske og sydafrikanske variant er som bekendt ikke kun trusler, der lurer uden for landets grænser, påpeger Hans Jørn Kolmos. Det første tilfælde af smitte med den sydafrikanske mutation i Danmark blev i lørdags bekræftet af Statens Serum Institut.

”Derfor kan man diskutere, hvor effektivt karantænekravet vil være i forhold til at inddæmme disse mutationer. Hvis vi foretager os noget så drastisk som at påbyde karantæne, er det bestemt også helt afgørende at håndhæve, at folk, der er smittet indenrigs, går i karantæne. Det bliver straks en ganske omfattende sag.”

”Der skal være fuldstændig transparens, og kravet skal gælde alle. Der må ikke holdes døre åbne for eksempelvis erhvervsrejsende, hvis det skal give mening, og så skal kravet håndhæves meget konsekvent. Det er ikke noget, man bare lige gør,” siger Hans Jørn Kolmos.

Det er en menneskeret at kunne bevæge sig frit, og den ret bliver alt andet lige indskrænket, hvis der indføres krav om karantæne, når man rejser ind i landet. Men rettigheder kan brydes, siger Ayo Næsborg-Andersen, lektor i menneskerettigheder ved Syddansk Universitet.

”Vi sætter eksempelvis folk i fængsel, så det er ikke fordi, man som stat ikke kan gøre indgreb i rettighederne. Det vigtige er, at målet kan retfærdiggøre midlet,” siger hun og eksemplificerer med, at hvis man i stedet for karantæne i hjemmet satte de smittede på en øde ø eller i fængsel, ville det ikke kunne forsvares.

Og det er faktisk skrevet ind i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel fem, at man kan tilbageholde folk for at mindske spredning af smitsomme sygdomme.

”Men man skal altid sundhedsfagligt kunne begrunde, at det er nødvendigt at indføre kravet,” siger Ayo Næsborg-Andersen.

Frederik Waage, dr.jur. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, mener heller ikke, at forslaget om karantæne er i karambolage med menneske- og grundlovsrettigheder. Han kalder dog forslaget for ”vidtgående”.

”Det er et vidtgående forslag, fordi det bryder med den tilgang, der har været indtil nu, som har været baseret på tilliden til, at folk fulgte rejsevejledningerne. Nu vil man gå fra at vejlede til at påbyde folk karantæne og straffe med bøder, hvis ikke de overholder kravet,” siger han.