Liselott Blixt (DF): Sundhedsminister skal svare på spørgsmål om sene aborter

Forældre kan vente i måneder på, at deres døde foster får en gravplads, og nogle oplever at få forkert eller ingen information om ventetiden. Det skal der laves om på med nationale retningslinjer, mener DF's sundhedsordfører

Liselotte Brixt reagerer på artikler i Kristeligt Dagblad, der beskriver, at fostre, som aborteres mellem graviditetens 12.-22. uge, ofte venter måneder eller halve år i et kapel, inden de nedgraves på en kirkegård. Hun har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forholde sig til spørgsmålet.
Liselotte Brixt reagerer på artikler i Kristeligt Dagblad, der beskriver, at fostre, som aborteres mellem graviditetens 12.-22. uge, ofte venter måneder eller halve år i et kapel, inden de nedgraves på en kirkegård. Hun har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forholde sig til spørgsmålet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det skal være ens overalt i landet, hvordan sene aborter håndteres og ikke mindst, hvordan man informerer forældrene om, hvad der efter aborten sker med fostret, mener sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

Hun reagerer på artikler i Kristeligt Dagblad, der beskriver, at fostre, som aborteres mellem graviditetens 12.-22. uge, ofte venter måneder eller halve år i et kapel, inden de nedgraves på en kirkegård.

”Når man har været udsat for en sen abort, skal man ikke også gå i uvidenhed om, hvad der efterfølgende sker, og hvor længe man skal vente på, at fostret er lagt i jorden. Det værste er at gå i uvidenhed, og derfor mener jeg, der skal være nationale retningslinjer, også så personalet er i stand til at informere forældrene godt nok,” siger hun, som nu har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forholde sig til spørgsmålet.

Kristeligt Dagblad beskrev i weekenden, hvordan de fleste sene aborter i dag får en gravplads på en kirkegård frem for at blive bortskaffet som medicinsk affald, som det skete for 20 år siden. Forældrene kan oftest selv vælge, om de vil stå for en bisættelse eller begravelse selv eller lade hospitalet stå for en gravplads eller bortskafning. Flest vælger at lade hospitalet stå for en gravplads. Men ofte indebærer det, at fostret ligger på køl i flere måneder og nogle gange op til et halvt år, inden det nedgraves sammen med andre sene aborter fra den pågældende periode.

Flere kilder har siden weekendens artikler forklaret, at de i øvrigt ikke er blevet oplyst om, hvor længe de risikerer at vente.

Det gælder blandt andet Sara, som aborterede spontant i graviditetens uge 20 i marts måned i år. Hendes søn har stadig ikke fået en gravplads.

”Jeg vidste ikke, at der kunne gå måneder. Jeg ville gerne have haft den information efter fødslen, og så kunne man tage hjem og tænke over det, eventuelt med noget informationsmateriale. Jeg synes, det er en virkelig underlig situation, at han stadig ikke er begravet. Det er ikke optimalt,” mener Sara, som kun ønsker at optræde med fornavn i avisen.

Line Kristiansen var gravid med en pige, som hun aborterede i juli sidste år på Hospitalsenheden Vest i Herning, fordi hjertet var holdt op med at slå. Hun og hendes kæreste fik først forkert information om tidspunktet for nedgravning og måtte flere gange ringe til hospital og kirkekontor for at finde ud af, hvornår urnen blev sat ned, og hvor det fælles gravsted lå på kirkegården. Der gik tre måneder fra aborten til nedgravning af urnen.

”Det hele var meget uprofessionelt og ustruktureret. Vores pige kom til verden i uge 17, og der går lang tid, inden man kommer sig over chokket, og det var utrolig svært at skulle ringe rundt og spørge til, hvor hun var. Vi ville ikke have valgt anderledes, for vi synes, hun ligger et smukt, naturligt sted. Vi manglede bare de korrekte oplysninger,” forklarer hun.

I foreningen Forældre og Sorg har man hørt historierne om manglende information og hilser det politiske initiativ om retningslinjer velkommen:

”Vi har både hørt om, at fostret blev lagt i jorden, før forældrene vidste det og også, at de var meget overraskede over, at det ikke var nedgravet endnu, for de troede, det ville ske kort efter fødslen. Nationale retningslinjer vil skabe en ensartethed både for forældrene, men også for fagpersoner, for de gør deres bedste og har også kun interesse i, at de ved præcis, hvordan de bør informere forældrene og handle,” siger direktør Birgitte Horsten.

Maria Halberg, ledende overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hospitalsenheden Vest, kalder emnet ”meget vigtigt”. Hun vil tage op på fødegangen, hvordan man informerer forældrene.

”Vi har ingen interesse i, at det ikke står tydeligt for eksempel i noget informationsmateriale, at nedgravning af sene aborter sker en gang i kvartalet, og vi holder intet hemmeligt, hvis forældrene spørger. Jeg bakker op om nationale retningslinjer, men jeg går også ind for, at der skal være plads til lokale forskelle,” siger hun og forklarer som eksempel, at man i Herning af etiske hensyn ikke tilbyder at bortskaffe de sene aborter som medicinsk affald, hvilket sker andre steder, men graver alle ned.