For tre år siden skabte journalist Peter Falktoft debat på Facebook, da han kom med et alternativt sundhedsråd. Ifølge Falktoft var det sundhedsskadeligt at drikke mælk fra køer. At størstedelen af befolkningen tror anderledes, skyldes ”lobbyisme af værste skuffe” og et landbrugsvenligt politisk klima, der har indoktrineret folk til at drikke mælk.
Synspunktet vinder hverken genklang hos Sundhedsstyrelsen eller sundhedseksperter, men blandt de over 1200 kommentarer til Facebook-opslaget var der mange positive.
Peter Falktofts opslag er langtfra eneste eksempel på, at alternative sundhedsfakta florerer på de sociale medier via blandt andre bloggere og kendte mennesker. Sidste år blev bloggeren Fie Laursen for eksempel kritiseret for at promovere en udskældt slankekur, der går ud på ikke at indtage andet end vand. Samtidig har kure som stenalderkost og juicekure vundet stor udbredelse på trods af manglende dokumentation for positive resultater.
Sidste måned udgav læge og ph.d. Ida Donkin bogen ”Sygt eller sundt –Sådan overlever du det næste sundhedsråd”, hvor hun forsøger at aflive forskellige sundhedsmyter. Ifølge hende har der altid været tvivlsomme sundhedsråd i omløb, men det har for alvor grebet om sig gennem de sociale mediers udbredelse.
”Tidligere var der heksedoktorer og andre kvaksalvere, der havde en anden udlægning af sundhed end den gængse. De er der stadig, men nu kan deres teorier få enorm udbredelse gennem sociale medier. De fleste af dem er relativt harmløse som for eksempel detox-kure, hvor man forsøger at rense kroppen for forskellige affaldsstoffer. Andre er mere alarmerende som for eksempel modstanden mod vacciner,” siger hun.
Ida Donkin tror, at de alternative sandheder florerer inden for sundhedsområdet, fordi sundhed og helbred optager folk mere end mange andre emner. Derfor opstår der megen information på nettet, hvor sundhedsmyndighedernes ofte er den mindst interessante, hvis man er ude efter hurtige resultater inden for for eksempel vægttab.
Men det handler også om, at lægernes autoritet er blevet svækket gennem mange år. Det siger Ane Kathrine Lolholm Gammelby, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i, hvordan patienter bruger sociale medier til at søge information om deres sygdom.
”Tilliden til autoriteter generelt og ikke mindst til lægerne er blevet mindre over de seneste mange årtier. Samtidig er viden blevet meget mere tilgængelig for hele befolkningen på både godt og ondt. Det betyder, at patienten nu i højere grad forholder sig kritisk til lægen og for eksempel stiller spørgsmål til, hvordan en læge er nået frem til en bestemt konklusion. Det stiller samtidig lægen og sundhedsmyndighederne over for en større opgave med at forklare, hvorfor patienten lige netop skal have tillid til deres version af, hvad der er op og ned,” siger hun.
Fælles for mange populære kost- og sundhedsråd er, at de lover hurtigere resultater end dem, man kan finde hos sundhedsmyndighederne. Det er en anden stor årsag til, at mange myter vinder udbredelse inden for dette felt, siger Christina Catherine Dahm, der er lektor ved institut for folkesundhed ved Aarhus Universitet.
”Forskning inden for ernæring og sundhed handler ofte om gennemsnitseffekter hos grupper eller på hele befolkningen. Den kan ikke sige noget om, hvordan det enkelte individ vil reagere særligt på en enkelt kur eller metode. Det hævder mange af de nye sundhedsmyter derimod. Og det kan virke meget tillokkende,” siger hun.