Sundhedsplejersken på savannen

Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe andre, der ikke har været så privilegerede, siger sundhedsplejerske Silole Mpoke Grønlykke, der arbejdede 20 år i Danmark. Som pensionist hjælper hun masaipiger i Kenya, der har været udsat for omskæring, vold og tvangsægteskab

Silole Mpoke Grønlykke tog tilbage til sit fødeland Kenya for fire år siden for at hjælpe masaipiger. –
Silole Mpoke Grønlykke tog tilbage til sit fødeland Kenya for fire år siden for at hjælpe masaipiger. –. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

For 15 måneder siden var ni-årige Malel en tynd og forsagt lille pige, der hverken kunne læse eller skrive. Da hendes forældre forsøgte at tvinge hende til ægteskab med en 35-årig mand, meldte den lokale præst familien til politiet, og myndighederne satte senere Malel i kontakt med hjælpeorganisationen Nenkashe.

Malels mor var død, og medgiften fra den 26 år ældre brudgom skulle finansiere stedbrødrenes uddannelse.

LÆS OGSÅ: Omskæring af børn er blevet djævelens værk

For at gøre den niårige parat til ægteskab havde forældrene tilkaldt landsbyens kvindelige omskærer, der skar det yderste af hendes kønslæber med en kniv. Indgrebet foregik uden bedøvelse.
Den grufulde historie er en af de pigeskæbner, den 69-årige pensionerede sundhedsplejerske Silole Mpoke Grønlykke har mødt i arbejdet med at hjælpe masaipiger i Kenya.

I 20 år arbejdede Silole Mpoke Grønlykke som sundhedsplejerske på Vesterbro og Nørrebro i København, og hun sluttede sit arbejdsliv i Dansk Røde Kors asylafdeling for 10 år siden. I 2010 grundlagde hun foreningen Nenkashe sammen med en kenyansk veninde. Foreningen hjælper piger, der er blevet udsat for omskæring, vold og tvangsægteskab.

I disse dage er Silole Mpoke Grønlykke i København, fordi Nenkashes danske støtteforening holder loppemarked og støttefest i Nathanaels Kirke på Amager i dag.

Silole Mpoke Grønlykke, der er skilt fra en dansk mand og har to voksne sønner på henholdsvis 46 år og 28 år, tog tilbage til sit fødeland Kenya for fire år siden. Her slog hun sig ned i sit barndomshjem syd for Nairobi.
Huset ligger kun 11 kilometer fra Karen Blixens farm, og den ranke 69-årige kvinde med de store smilehuller fortæller, at hun har et dejligt hjem, er selvforsynende med grøntsager og nyder et klima, hvor temperaturen sjældent når over 27 grader.

Og så bruger hun en stor del af sin tid på det frivillige arbejde.Lige nu finansierer Nenkashe 33 pigers uddannelse på tre forskellige kostskoler i Kenya.

Målet er, at de får en uddannelse, der kan gøre dem i stand til at forsørge sig selv. Blandt kostskolepigerne er også Malel, der i dag er 10 år.
Hun er en helt anden pige, end da jeg mødte hende første gang. Hun smiler, har fået sul på kroppen og er glad for at gå i skole, fortæller Silole Mpoke Grønlykke .

Masaierne er traditionelt nomader og lever i det sydlige Kenya og det nordlige Tanzania. Det anslås, at godt en halv million af Kenyas 34 millioner indbyggere er masaier, og at 9 ud af 10 kvinder i masaisamfundet er blevet omskåret. Silole Mpoke Grønlykke fortæller, at hun selv er masai, men kommer fra en velstillet familie, hvor pigerne har fået uddannelse og personlig frihed.

Hos mange af de traditionelle masaier er der tradition for at omskære kvinderne. Det er en kulturel og ikke en religiøs tradition, som hænger sammen med en opfattelse af, at mændene på den måde bedre kan holde på kvinderne, så de ikke får lyst til andre mænd. Samtidig vælger nogle familier at gifte deres piger bort i en meget ung alder. Typisk hjælper medgiften fra manden en fattig familie rent økonomisk, forklarer Silole Mpoke Grønlykke.
Maisaier tæller både kristne og tilhængere af traditionel naturreligion.
Desværre praktiseres omskæring både af kristne og ikke-kristne masaier, lyder det fra Silole Mpoke Grønlykke.Hun viser en række farvestrålende fotografier, hvor hun står sammen med en gruppe høje masaimænd iført røde sjaler.

På et af billederne skriver en mand under på, at hans datter skal gå i skole, og at han ikke vil forsøge at gifte hende bort. Silole Mpoke Grønlykke forklarer, at Nenkashe ikke kun finansierer pigers uddannelse.

Selvom de fleste piger i Nenkashe-projektet er stukket af fra deres forældre, så arbejder foreningen meget målrettet på at forsone døtrene med familien.

Familien er meget afgørende i Kenya. Derfor forsøger vi at mægle med familierne. I mange tilfælde lykkes det at få forældrene til at acceptere, at deres døtre tager en uddannelse. En del af pigerne besøger deres familier i ferierne. Men det lykkes ikke altid at bevare kontakten, siger Silole Mpoke Grønlykke og henviser igen til Malel.

Hendes familien har ikke været interesseret i, at hun skulle besøge dem.

Foreningen Nenkashe er opkaldt efter Silole Mpoke Grønlykkes mor, der døde i som 82-årig i 2001.

Min mor gjorde et stort arbejde for at hjælpe fattige masaipiger, og i nogle tilfælde boede de i vores hjem. Hun sørgede også for, at hendes seks døtre og tre sønner fik en uddannelse. Jeg har besluttet, at jeg vil videreføre den tradition, for jeg føler en forpligtelse til at hjælpe andre, der ikke har været så heldige, forklarer Silole Mpoke Grønlykke, der i dag bruger en stor del af sin tid på at skaffe penge til foreningen, hvis budget er 160.000 kroner om året.

Da jeg boede i Danmark, kom jeg meget i Nathanaels Kirke på Amager. Og en stor del af pengene kommer fra den støtteforening af danske frivillige, der får lokaler stillet til rådighed af kirken, fortæller Silole Mpoke Grønlykke.

De 33 piger, der i øjeblikket får deres uddannelse betalt af Nenkashe, er mellem 5 og 16 år. Spørgsmålet er, hvad de skal leve af, når kostskoletiden er forbi.

Ikke alle egner sig til en boglig uddannelse. Der er et stort behov for at oprette en fagskole, hvor pigerne kan lære for eksempel syning. Derfor har min familie foreløbig givet et stykke land, hvor der kan bygges en skole, forklarer Silole Mpoke Grønlykke, der nu vil forsøge at indlede forhandlinger med de lokale myndigheder for at få idéen ført ud i livet.
Samtidig har hun engageret sig i kampen mod børneægteskaber og omskæring i Kenya:
I 2012 blev lovgivningen strammet, så familier, der tvinger deres børn til ægteskab eller lader deres pigebørn omskære, kan risikere 30 års fængsel. Det er vigtigt, for straffen kan afskrække andre fra at gøre det samme. Men vi ser stadig, at myndighederne ikke forfølger sagerne, og at gerningsmændene til den slags børnemishandling slipper for let.
Inden interviewet slutter, henviser hun til endnu en af de piger, projektet har hjulpet: nemlig Naeku, der blev omskåret som 12-årig.
Året efter arrangerede hendes far et ægteskab med en mand på 60 år, og Naeku blev tvunget ud af skolen. Da medgiften skulle betales, flygtede hun til politiet, som satte hende i kontakt med Nenkashe.
I dag er Naeku 15 år og ved at afslutte sin skolegang.