Sundhedsreform sår tvivl om lokale busruter

Nedlæggelsen af regionerne vil ramme de lokale busruter, siger regionsrådsformand. Men nedlæggelsen burde ses som en fordel for den kollektive trafik, mener politiske ordførere

I kommunerne har man ikke den overordnede interesse, som regionen har, når det kommer til at understøtte, at folk skal kunne komme fra a til b, uanset hvor de bor, mener Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nordjylland.
I kommunerne har man ikke den overordnede interesse, som regionen har, når det kommer til at understøtte, at folk skal kunne komme fra a til b, uanset hvor de bor, mener Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nordjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Fra land til by. Fra marker og gårde til mindre og større byer. Og den anden vej. Det er en rejse, der kan blive sværere at tage i en bus, hvis ansvaret for længere busruter, der kører på tværs af flere kommuner, flyttes fra regionerne til kommunerne.

I hvert fald hvis man spørger Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nordjylland, som henviser til, at kommunerne står til at overtage bustrafikken, hvis regionerne nedlægges som foreslået i forbindelse med regeringen og Dansk Folkepartis planer for sundhedsvæsenet.

”I kommunerne har man ikke den overordnede interesse, som regionen har, når det kommer til at understøtte, at folk skal kunne komme fra a til b, uanset hvor de bor,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror, at enhver kommune og ethvert byrådsmedlem gerne vil gøre det bedste for deres egen kommune, og når de også er under et økonomisk pres, kommer hensynet til andre kommuner ikke til at blive vægtet højt.”

Ifølge Ulla Astman kan det blive dyrt at medfinansiere kollektiv regionaltrafik for en kommune som eksempelvis Norddjurs.

Hvis der er store passagerudgifter kombineret med få passagerer i busserne, risikerer man at betale i dyre domme for ruterne uden at få nok af de midler tilført, som man har mistet, mener hun.

”Der er sandsynligvis mange kommuner, hvor deres udgifter vil være større end det tilskud, de får ind gennem bloktilskuddet til den kollektive trafik, og så opstår der altså en risiko for manglende interesse for at se ud over sin egen kommunegrænse,” siger Ulla Astman.

Transport- og færdselsordfører Kim Christiansen (DF) deler ikke Ulla Astmans bekymring og hæfter sig ved, at det er den nuværende region, der har taget beslutningen om at nedlægge eller delvist nedlægge syv ruter på Djursland som en del af en spareplan, der gælder siden den 1. april.

”Jeg synes, man skal se konstruktivt på det og sige, at her er der rent faktisk mulighed for skabe noget bedre kollektiv trafik, især ude i landdistrikterne,” siger han og uddyber:

”Pengene bliver givet som tilskud i forhold til den trafik, man har tænkt sig at generere, så jeg har slet ikke den frygt, at der skulle komme dårligere trafik. Der kunne jo også blive etableret flere regionale ruter med den nye struktur.”

Kommuner kan også godt have interesse i at finansiere kollektivt og i fællesskab blive enige om en tilrettelæggelse af flerkommunale busruter, som kigger ud over egen kommunegrænse, mener Kim Christiansen.

”Jeg synes også, man skal forholde sig til fakta og sige, at det her reelt giver kommunerne mere indflydelse på deres kollektive trafik, og selvfølgelig kan de godt tilrettelægge det sammen med trafikselskaberne. Og mig bekendt bliver den økonomiske ramme heller ikke mindre.”

Samme opfattelse gør sig gældende hos Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

”Fakta er jo, at der ikke er lagt op til at spare en krone på den kollektive transport, og det er vigtigt at holde fast i. Det er de samme penge, vi taler om. Det nye er bare, at det er kommunerne, der får det afgørende ord,” siger han.

Men selvom han glæder sig over, at det afgørende ord vil ligge hos kommunerne, såfremt regionerne bliver nedlagt, skal man lovmæssigt fokusere på at sikre en balance mellem forskellige typer kommuner.

”Det er da en mulighed, at storbykommuner kunne finde på at sige, at nu skraber vi alt til os, men jeg tror bare ikke på det. Men for at være sikker vil jeg selvfølgelig have stående i loven, at der skal være en fornuftig balance i den her trafikplanlægning,” siger Kristian Pihl Lorentzen og fortsætter:

”Det betyder, at det ikke skal kunne lade sig gøre, at kommunerne og trafikselskaberne bruger alle pengene på at udvikle velfungerende kollektiv trafik i storbyen, og at der er nogle landkommuner, der må rende og hoppe.”

Niels Melchior, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, forholder sig først og fremmest til, at kommuner allerede i dag spiller en stor rolle i at planlægge regional trafik. De sidder nemlig med i bestyrelserne hos landets trafikselskaber og har flertal. Nordjyllands Trafikselskab tæller eksempelvis fem bestyrelsesmedlemmer fra kommunen og to fra regionen, pointerer han.

”Og sådan en bestyrelse arbejder og tilrettelægger trafikken ud fra behovet. Hvis der er behov for at køre på regionale busruter i dag, så gør man det, og det vil man også gøre i fremtiden. Jeg synes ikke, der er grund til at tro, at det bliver anderledes,” siger han.

Den seneste opgørelse fra Trafikstyrelsen viser, at der i 2018 var omkring 330.000 påstigere i hele landet på alle slags busruter. Af dem var der omkring 75.000 påstigere på de regionale busruter. Tror du, de 75.000 kommer til at mærke en forskel, hvis opgaven går fra regionerne til kommunerne?

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg er sikker på, at den trafik, der køres i de enkelte regioner, bliver ved med at blive tilrettelagt ud fra behovene. Selvfølgelig stiller det nogle anderledes krav til samarbejdet mellem kommunerne, men det er jeg ikke nervøs for. Kommunerne har god tradition for, at de godt kan finde ud af at arbejde sammen,” siger Niels Melchior.