Godmorgen og velkommen til ugens første Morgensamling, der både byder på nyt om coronakrisen og den politiske verden.
Fredag meldte en ny coronavariant sig på banen. Varianten har fået navnet Omikron og blev først rapporteret i Sydafrika, men har nu spredt sig til flere europæiske lande.
Den nye coronavariant er ”af bekymring” siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge Reuters.
Siden fredag er der blevet påvist to tilfælde af varianten i Danmark. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse søndag.
Den nye coronavariant vil dog ikke være den sidste variant, der kan ændre smittebilledet, siger professor Hans Jørn Kolmos til Kristeligt Dagblad i dag. Men fremkomsten af den nye variant understreger, at den ulige adgang til vacciner verden over ikke er bæredygtig, lyder det i samme artikel.
I dag træder en række - velkendte - restriktioner i kraft her i landet for at dæmme op for den stigende coronasmitte. Har du glemt, hvor du skal bære mundbind eller vise coronapas, kan du orientere dig her.
Sundhedsstyrelsen anbefaler coronavaccine til børn
I fredagens Morgensamling kunne man læse, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) nu anbefaler Pfizer-Biontechs covid-19-vaccine til børn fra 5 til 11 år. Senere samme dag fulgte Sundhedsstyrelsen så trop og meddelte, at de nu anbefaler vaccination mod covid-19 til aldersgruppen.
Der er lige nu en høj smitte blandt børn, og at vaccinere dem vil være med til at mindske spredning af smitten i familien. Derfor har Sundhedsstyrelsen allerede sendt invitationer ud, fortæller vicedirektør Helene Probst. Det spørgsmål, som mange forældre stiller sig selv, er, om der også er sundhedsmæssige fordele for børnene selv ved at blive vaccineret. Professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet Lone Simonsen giver nogle af svarene her.
Morten Messerschmidt vil være formand for Dansk Folkeparti
Den 23. januar skal Dansk Folkeparti vælge en ny formand på et ekstraordinært årsmøde i Herning. Og den post vil partiets nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, gerne tiltræde. Det fortalte han i weekenden til Berlingske. Han stiller op i et samlet kandidatur med medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod, som ønsker at være partiets nye næstformand.
Med alliancen vil arvefølgen ifølge makkerparret være sikret, hvis Messerschmidt med sin forestående retssag i Østre Landsret – byretten idømte ham i august seks måneders betinget fængsel for blandt andet dokumentfalsk – vil få en dom, som gør det umuligt at fortsætte som formand:
"Jeg er ikke i tvivl om, at vi to er dem blandt de nuværende medlemmer, som bedst kan sikre, at vi igen bliver et stort, velfungerende og indflydelsesrigt parti," siger Morten Messerschmidt.
Han siger dog også, at hvis Inger Støjberg, der lige nu er løsgænger, vælger at stille op til formandsposten, vil de vige pladsen og bakke hende op.
Leder på kunstmuseet Arken fratræder efter klager
En leder på kunstmuseet Arken i Ishøj fratræder sin stilling den 31. marts 2022. Det skriver Arkens direktør, Christian Gether, i en skriftlig udtalelse til Jyllands-Posten.
Fratrædelsen sker, efter at 20 anonyme medarbejdere sendte et brev til bestyrelsen og ledelsen, hvor de klagede over et "psykisk terroriserende" arbejdsmiljø.
Siden har Arken valgt at hyre konsulentfirmaet Crecea, som tidligere i år undersøgte klager over arbejdsmiljøet på kunstmuseet Aros i Aarhus, til at lave en "grundig udredningsproces".
I sidste uge kunne man i Kristeligt Dagblad læse kunstkritiker Lisbeth Bondes analyse af museets problemer. Hun mener, at problemerne på både Arken og Aros er udtryk for nogle mere generelle og strukturelle ændringer af kunstmuseerne.
Skal kristendomsfaget fjernes fra læreruddannelsen?
En udviklingsgruppe nedsat af Forsknings- og Uddannelsesministeriet lægger nu op til, at man gør et nyt forsøg på at fjerne KLM (kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab) fra læreruddannelsen. Det kan læses i et 80 sider langt oplæg til en reform af læreruddannelsen, som understreger behovet for øget faglighed - og pudsigt nok også for mere dannelse.
I dagens leder i Kristeligt Dagblad kan man læse debatredaktør Johannes Henriksens syn på sagen. Han finder det besynderligt, at udviklingsgruppen ikke anerkender kristendommens centrale betydning for vores forståelse af dannelse.
Alle kan lære at danse
I fredags blev dette års vinder af programmet Vild med Dans kåret på TV 2. Og mens nogle nok vil mene, at visse mennesker er ”født til at danse”, peger ny forskning på, at næsten alle kan lære at danse - blot med den rigtige træning. En skotsk forsker skriver på Videnskab.dk, at vi alle med engagement og øvelse kan blive bedre til at danse.
Det kan vi blandt andet, fordi vi som mennesker allerede er i besiddelse af en medfødt evne til at reagere og genkende rytmen i et stykke musik samt bevæge os i takt med den. En evne, som vi har til fælles med både papegøjer og en enkelt elefantart.
Og det kan altså være værd at stræbe efter at kunne vrikke hofterne i takt eller tage et korrekt valsetrin. Ifølge den skotske forsker kan dans nemlig både reducere risikoen for demens og forbedre gang og kropsholdning hos patienter med Parkinsons sygdom.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.