Siden 1990 har man i Danmark kun benyttet sig af ét dødskriterium i de tilfælde, hvor organdonation kan komme på tale.
Kriteriet kendes som hjernedødskriteriet og defineres ved, at en patient ikke længere har nogen form for hjerneaktivitet, men at organerne stadig holdes i gang af en respirator og derfor kan bevares.
Nu har Sundhedsstyrelsen netop sendt en række nye anbefalinger for organdonation i høring. De handler blandt andet om at indføre et nyt dødskriterium, såkaldt cirkulatorisk død eller hjertedød, som vil øge mængden af mulige donationer.
“Ved cirkulatorisk død er det sådan, at hjernen ikke er helt død, og der stadig er noget aktivitet. Når man så frakobler respiratoren, vil åndedrættet ophøre inden for ganske få minutter, og hjertet vil holde op med at slå,” fortæller formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen.
Hvis en organdonation skal finde sted, skal lægerne bruge en tidsperiode, en såkaldt no touch-periode (ikke røre-periode, red.), hvor de skal sikre, at patientens hjerte er holdt helt op med at slå. I nogle lande er perioden på fem minutter, i andre er den på tyve minutter.
Det er netop denne periode, som man bliver nødt til at have med i overvejelserne, hvis man vælger at indføre endnu et dødskriterium i Danmark, mener Leif Vestergaard Pedersen. Han anerkender behovet for at indføre hjertedød, men understreger, at der er nødt til at være en diskussion om de etiske overvejelser forinden.
"Det er prisværdigt at ønske flere organdonationer i Danmark. Men problemet er, at jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at organerne tager skade. Men for kort tid betyder også en risiko for, at personen selv kunne komme til at trække vejret igen,” siger han.
Derudover mener Leif Vestergaard Pedersen, at især sundhedspersonalet skal klædes godt på til det nye hjertedødskriterium.
"Sundhedspersonalet vil komme til at stå i nogle etiske dilemmaer, som i sidste ende kan handle om at konkludere, hvorvidt en person er død eller ej,” siger han.
Det sidste forbehold handler om, at patienter, der har sagt ja til at donere, eventuelt skal indstille sig på et nyt dødskriterium.
"Donorer kender til præmissen om, at de skal erklæres hjernedøde. Vi skal være helt sikre på, at de også har givet samtykke til hjertedødskriteriet,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
Lene Warner Boel, der er statsobducent og professor ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, fortæller, at man før i tiden var død, når hjertet ikke slog mere. Men på grund af den teknologiske udvikling, hvor man i dag er i stand til at holde hjertet i gang med en respirator, giver det hele tiden anledning til at vurdere, hvordan dødskriterierne bør være.
"Man har mere viden om døden som proces, end man havde i gamle dage. Eksempelvis er hjernedødskriteriet jo ikke noget, man opererede med for flere hundrede år siden. Men det blev indført, fordi man fik viden om, at når hjernen ikke længere er aktiv, så vil man også dø,” fortæller hun.
Derfor kan hun heller ikke sige noget entydigt om, hvad det vil sige at være død. Andet end at det er, "når man ikke er levende”.
Nyheden, om at der måske kommer nye dødskriterier, der gør organdonation lettere, glæder formand for foreningen 7Liv Karin Riis-Jørgensen. Da hendes søn var 18 år, blev han nyresyg, og hun donerede sin nyre til ham. Hele oplevelsen fik hende til at indse, hvor vigtig organdonation er. Derfor oprettede hun foreningen 7Liv, der arbejder for at indføre aktivt fravalg og skabe større politisk fokus på området.
"Jeg synes, det er meget rigtigt at indføre hjertedød. Det vil øge mængden af organer, som kan komme rigtig mange mennesker til gode og i sidste ende redde liv. Men det har taget for lang tid at få det her igennem. Det er utilgiveligt for de mennesker, der venter,” siger hun.
At nogle vil se hjertedødskriteriet som en mulighed for at erklære personer døde hurtigere, forstår Karin Riis-Jørgensen ikke.
"Da man fik hjernedødskriteriet, sagde flere: ‘Jamen, hjertet slår, så de er ikke døde.’ Men med det her nye kriterie er personen jo først død, når hjertet ikke længere slår, og nu henviser man til, at hjernen ikke længere er aktiv. Så argumentationen går i ring,” fortæller hun og understreger:
"Man skal hele tiden huske på, hvorfor vi har organdonation. Det er jo for at give livet videre og at være livredder for de arme mennesker, der lever et forfærdeligt liv på en venteliste. Så vi er meget, meget positive over for hjertedødskriteriet.”