Siden 1990 har man i Danmark kun benyttet sig af ét dødskriterium i de tilfælde, hvor organdonation kan komme på tale.
Kriteriet er kendt som hjernedødskriteriet og defineres ved, at en patient ikke længere har nogen form for hjerneaktivitet, men at organerne stadig holdes i gang af en respirator og derfor kan bevares.
Men nu har Sundhedsstyrelsen sendt en række nye anbefalinger for organdonation i høring. Det skriver Kristeligt Dagblad.
De handler blandt andet om at indføre et nyt dødskriterium, såkaldt cirkulatorisk død eller hjertedød. Det vil øge mængden af mulige donationer.
- Ved cirkulatorisk død er det sådan, at hjernen ikke er helt død, og der stadig er noget aktivitet, siger formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen til Kristeligt Dagblad.
- Når man så frakobler respiratoren, vil åndedrættet ophøre inden for ganske få minutter, og hjertet vil holde op med at slå.
- Det er prisværdigt at ønske flere organdonationer i Danmark. Men problemet er, at jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at organerne tager skade. Men for kort tid betyder også en mulighed for, at personen selv kunne komme til at trække vejret igen.
Nyheden, om at der måske kommer nye dødskriterier, der gør organdonation lettere, glæder formand for foreningen 7Liv Karin Riis-Jørgensen.
Da hendes søn var 18 år, blev han nyresyg, og hun donerede sin nyre til ham. Det fik hende til at indse, hvor vigtig organdonation er. Derfor oprettede hun foreningen 7Liv, der arbejder for at indføre aktivt fravalg og skabe større politisk fokus på området.
- Jeg synes, det er meget rigtigt at indføre hjertedød. Det vil øge mængden af organer, som kan komme rigtig mange mennesker til gode og i sidste ende redde liv. Men det har taget for lang tid at få det her igennem. Det er utilgiveligt for de mennesker, der venter, siger hun.
I Danmark er man ikke automatisk registreret som organdonor.
/ritzau/