Prøv avisen

Sundhedsudgifterne vokser med milliarder

Det er et positivt fænomen, at udgifterne i det offentlige sundhedsvæsen er stigende, mener forsker. Arkivfoto: patient giver lægen penge.

Regningen fra både sygehuse og praktiserende læger bliver stadig større. Lægernes forklaring: flere patienter og opgaver fra sygehusene. Men sygehusene får også flere patienter, og udgifterne er forøget med mere end seks milliarder kroner

Udgifter til sundhedsvæsenet udgør en kolossal milliardpost i det offentliges budget, og regningen fra både sygehuse og alment praktiserende læger bliver stadig større.

Alene udgifterne til landets sygehuse er i en femårig periode vokset med mere end seks milliarder kroner. Fra 68,4 milliarder i 2007 til 74,5 milliarder i 2011. I samme periode er indlæggelsestallet på sygehusene vokset med 108.000 patienter til 1,29 millioner indlæggelser i 2011.

Det viser tal fra Danmarks Statistik og Danske Regioner.

Tallene skal ses i lyset af, at Kristeligt Dagblad i lørdags kunne fortælle, at danskernes kontakter med almene læger, speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter i 2012 løb op i 14,4 milliarder kroner. Knap to milliarder mere end i 2006. Fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, lød det, at den milliardstore stigning skyldtes, at de alment praktiserende læger overtager flere patienter og opgaver fra sygehusene, og at sygehusudgifterne derfor er faldet.

Men sygehusene trækker altså også stadigt flere penge ud af regionskasserne og modtager også flere patienter.

Ifølge Andrea Grandelag, seniorkonsulent ved Danske Regioners Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik, er de danske sundhedsudgifter steget støt i årtier.

Der bliver flere og flere ældre. Det giver et stigende pres på sygehusene, og det betyder, at regionerne hele tiden skal have mere ud af de penge, de har. Ellers kan det være svært at fastholde det samme velfærdsniveau, som vi kender i dag, siger hun.

LÆS OGSÅ: Folk skal i stigende grad tage ansvar for egen sundhed

I takt med at sundhedsvidenskaben hele tiden udvikler sig, bliver behandlingen af patienter bedre og mere effektiv. Det betyder, at flere borgere oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet, for hvis man i dag kan få et bedre knæ af at blive opereret, gør man selvfølgelig det, pointerer Andrea Grandelag.

Udgiftspilen peger derfor ikke på borgerne.

Det handler om prioritering og kvalitet. Både praktiserende læger og sygehuse er finansieret efter deres aktiviteter, og det giver altså incitamenter til at have flere patienter uanset graden af deres sygdom.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra PLO, men ifølge professor Jan Sørensen, leder af Center for Anvendt Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet, er udgiftsstigningerne ikke nødvendigvis negative, for de er blandt andet udtryk for, at sundhedsvæsenet behandler flere patienter og behandler dem med nye og dyrere metoder. Men milliardstigningerne rejser spørgsmålet om, hvorvidt pengene kunne bruges bedre.

Tag kræftområdet, som har fået tilført rigtig mange ressourcer. Kunne man få mere sundhed for pengene ved at bruge pengene inden for andre områder? På kræftområdet bruger vi rigtig mange penge på behandling, som måske giver en patient nogle få måneders ekstra levetid. Hvis man brugte de samme penge på andre patienter, ville det muligvis give længere levetid, hvilket kunne være bedre, siger han.

I de overvejelser bør sygehusene have et bredt perspektiv, som ikke bare omfatter sygehusvæsenets egne budgetter.

Der er en tendens til, at sygehusene kigger for snævert på omkostningerne af sygehusbehandlingen. De tager kun højde for, hvilke konsekvenser behandlingen har for sygehusets eget budget uden at medtænke eksempelvis kommunernes og sygesikringens budgetter, siger Jan Sørensen.