Svækkede ældre skal genoplives trods deres eget ønske

Både eksperter og politikere er enige om, at svækkede ældre skal have ret til at sige nej til genoplivning ved hjertestop. Men det går alt for sløvt med at sætte handling bag ordene, kritiserer organisationer

Ifølge en politisk aftale fra december sidste år vil regeringen indføre en lovsikret ret til nej til genoplivning for svækkede ældre i næste folketingssamlig, det vil sige til efteråret. Tegning: Morten Voigt.
Ifølge en politisk aftale fra december sidste år vil regeringen indføre en lovsikret ret til nej til genoplivning for svækkede ældre i næste folketingssamlig, det vil sige til efteråret. Tegning: Morten Voigt.

I dag kan en person, som er svækket af alder, men i øvrigt åndsfrisk og ikke syg, ikke takke nej til genoplivning, hvis hjertet holder op med at slå – uanset hvor tydeligt man forinden har gjort sine omgivelser opmærksom på, at det er ens ønske.

Det er urimeligt, mener alle partier i Folketinget, men alligevel går arbejdet alt for langsomt med at få ændret loven, siger fagfolk.

”Det er en mindre katastrofe, at et ældre og svækket menneske ikke kan få lov at sige: ’Hvis jeg ikke vågner i morgen, så lad mig være død’, og det er urimeligt, at man ikke kommer ud af starthullerne og får de regler på plads,” siger Ove Gaardbo, overlæge og chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Ifølge en politisk aftale fra december sidste år vil regeringen indføre en lovsikret ret til nej til genoplivning for svækkede ældre i næste folketingssamlig, det vil sige til efteråret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forinden vil den inddrage relevante parter angående lovens konkrete udformning, men intet er sket endnu, og det ærgrer også Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

”Det går alt for langsomt, for de her mennesker har ventet længe nok. Det er vigtigt at komme i gang, så vi får en lov, der favner alle de grupper, som har brug for det her,” siger hun.

I november 2019 kom en ny vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed om fravalg af genoplivning. Den havde som konsekvens, at en alderdomssvækket, men åndsfrisk person, ikke længere har mulighed for at frabede sig genoplivning ved hjertestop.

Allerede måneden efter ønskede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at ændre reglerne, så ældre, habile borgere igen får ret til at sige nej til genoplivning. Denne ret var en del af aftalen om ”det gode ældreliv”, som blev indgået af alle partier i Folketinget i december 2020.

Ifølge aftalen skal habile borgere, som er fyldt 60 år, have mulighed for at tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved at indsende en blanket eller registrere ønsket på sundhed.dk. Gruppen er indsnævret til borgere, som har behov for pleje i eget hjem eller bor på plejehjem.

Det er blandt andet disse detaljer, som Ældre Sagen ønsker at diskutere i det forberedende arbejde, regeringen har lagt op til, men som altså ikke er gået i gang.

”Vi synes ikke, man rammer helt plet med målgruppen, for mange falder uden for, hvis man kun inkluderer personer, som har behov for pleje. Vi ved fra vores egne undersøgelser, at 73.000 ældre ikke får den hjælp fra kommunen, de har brug for. Er de så også udelukket fra retten til selvbestemmelse?”, siger Anna Wilroth, som får mange henvendelser fra ældre, som ”ikke forstår, hvorfor de ikke kan vælge selv”, siger hun.

Én af dem, Ida Nielsen født i 1929, har skrevet og ringet til Kristeligt Dagblad med samme frustration.

”Dags dato er man altså ikke død, fordi hjertet er holdt op med at slå, så selvom jeg har gjort min rare fysioterapeut og personalet i dagcentret opmærksom på, hvad jeg ønsker, så skal de gå i gang med genoplivning, selv om jeg for længst har passeret ’bedst før’-datoen,” skriver hun i et håndskrevet brev.

Her ses
Her ses

Anita Mink er praktiserende læge på Frederiksberg og står også med problemerne i sin hverdag. Lægen må nemlig gerne tage imod et ønske om fravalg af genoplivning, hvis borgeren har en konkret sygdom eller er i et behandlingsforløb og registrere dette ønske til den dag, patienten måske får hjertestop.

Men grænserne er uklare mellem alderssvækkelse og ”konkret sygdom”, så hvem må egentlig hjælpes?

”Jeg kommer i tvivl, om jeg må følge borgerens ønsker i situationer, hvor personen ønsker at fravælge genoplivningsforsøg – fordi den aktuelle situation måske mere er alderssvækkelse end konkret sygdom. Det betyder, at jeg enten lader være at følge patientens ønske eller frygter at være i konflikt med loven,” siger hun.

Også fagforeningen FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedspersonalet, savner afklaring, siger Torben Hollmann, sektorformand for social og sundhed.

”Problemstillingen er vigtig, for mine medlemmer har pligt til at yde genoplivning eller træde til, hvis en borger får et hjertestop. Det kunne være rigtig dejligt snart at få den her mulighed for at undgå genoplivning, når det er borgerens udtrykkelige ønske, for der er meget snak blandt mine medlemmer om, hvornår det her besluttes, og om det overhovedet sker,” siger han.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) havde helst set en afklaring allerede i 2019, da reglerne først blev lavet om.

”Den her lov skulle være lavet for to år siden. Nu håber jeg, man hurtigst muligt indkalder organisationerne, så vi kan få lavet en plan og snarest muligt i efteråret vedtage det lovforslag,” siger hun.