Meget er de seneste otte dage blevet sagt og skrevet om, hvordan Svend Auken vil blive husket for sine 66 leveår, 38 år som folketingspolitiker, 14 år som minister, fem år som socialdemokratisk partileder og 17 efterfølgende år som særdeles engageret politiker efter kongemordet på ham i 1992.
Måske sagde Kjeld Holm, biskop over Århus Stift og nær ven af Svend Auken, det bedst i sin prædiken ved gårdagens mindehøjtidelighed i Christiansborgs Slotskirke.
– Er det ikke den fornemmelse, vi alle sidder med? At selv i døden tabte han aldrig helt, sagde Kjeld Holm.
Svend Auken fik i hvert fald anerkendelse for sejre og oprejsning for nederlag med mindehøjtidelighed i Christiansborg Kirke, bisættelse i Frederiksberg Kirke og gravøl på Christiansborg.
Foran Slotskirken var opstillet partiets røde faner. Til stede var de tre øvrige af Socialdemokraternes "fantastiske fire" – Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede ligesom tidligere statsminister Anker Jørgensen (S), der måtte støtte sig til to stokke. Svend Aukens tidligere protege Frank Jensen var ledsaget af sin hustru, mens Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, var flankeret af partiledelsen og kaldte Svend Auken "én af Danmarks største sønner."
Til selve mindehøjtideligheden fremhævede biskop Kjeld Holm rastløsheden, ivrigheden, begavelsen og frem for alt den ukuelige optimisme i Svend Auken.
– Den hang sammen med hans kristne tro, som for ham hverken var manerer eller meninger endsige værdi – som det hedder i nutidens patetiske jargon – den kristne tro var for Svend taknemmelighed til trods. Taknemlighed og glæde over alle livets gode gaver. En grundlæggende glæde, sagde Kjeld Holm.
Mindre formel var bisættelsen i den propfyldte Frederiksberg Kirke.
– Hvor er det ærgerligt, at Svend er død, indledte Margrete Auken, Svend Aukens lillesøster, sognepræst i Frederiksberg og medlem af Europa-Parlamentet for SF, sin prædiken.
Svend Auken, pointerede hun, havde alt for meget politisk arbejde at udføre og alt for mange mennesker, der holdt af ham.
– Han havde også mange fejl, skønt jeg lige nu ikke kan komme i tanke om dem, sagde Margrete Auken.
Svend Aukens datter, Louise Auken, tog også ordet og beskrev Svend Auken som en engageret og overraskende far. En af de sidste dage før hans død besøgte hun ham på hospitalet og fortalte, at han netop havde modtaget en fornem fransk orden.
– Svend blev oprigtig glad og morede sig samtidig over, at udnævnelsen kom i skarp konkurrence med hans æresmedlemskab af kolonihaveforeningen. Det var kendetegnende for Svend, at selv de sidste dage på hospitalet var det ham, der trøstede os, sagde Louise Auken.
Til gravøllet på Christiansborg beskrev Lars Løkke Rasmussen i sin tale, hvordan han "elskede at være professionelt uvenner" med Svend Auken, der i de situationer kunne blive "stjernetosset, uden at det slog skår i den personlige relation". Og hvordan statsministeren vil huske Svend Auken.
– Han var en af de største i en generation, der var ekvilibrister i det politiske håndværk, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Sine egne tanker om eftermælet og efterlivet beskriver Svend Auken i en kommende interviewbog af Hans Mortensen, journalist ved Weekendavisen. I foråret forklarede han, at han var afklaret omkring sygdommen, taknemmelig for hvert minut og fandt trøst i sin tro.
– Jeg tror ikke på det evige liv – kun i den forstand, at man lever i mindet hos andre, og at døden er et naturligt vilkår. Det behøver ikke at smadre ens liv, at man ved, man skal dø. Man lever videre i sin gerning, og så længe folk kan huske én, så man har på en måde et efterliv. Jeg tror på et efterliv, men jeg tror ikke på det evige liv, sagde Svend Auken.
