”Det er ikke den 1. april.”
Sådan indleder professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann et opslag på Facebook, hvor han kritiserer Venstre-politiker Jørgens Winthers forslag om at belønne børn med en check på 22.000 kroner, hvis de formår at holde normalvægten omkring konfirmationsalderen. Forslaget skal motivere børn til at tabe sig, fortæller det tidligere folketingsmedlem og nuværende medlem af regionsrådet i Region Midtjylland.
Men forslaget overser de strukturelle forhold, der kan være årsag til overvægt og gør problemet til et individuelt ansvar, mener Svend Brinkmann.
Svend Brinkmann, hvad synes du om, at en økonomisk gulerod skal motivere børn til at tabe sig?
"Jeg synes, det er forargeligt. Hvis jeg skal prøve at sige noget godt om forslaget, er det da positivt, at Jørgen Winther vil belønne frem for at straffe. Man kunne også have valgt at sige, at hvis børnenes BMI er for højt på et bestemt tidspunkt, så forsvinder børnepengene. Det ville måske have vakt endnu større ramaskrig. Men i udgangspunkt er forslaget jo i tråd med tidens tilgang, hvor vi gennem positiv psykologi belønner det, vi gerne vil fremme - i denne sammenhæng slanke børn - frem for at straffe det, vi ikke vil have, nemlig overvægt."
Du skriver i dit opslag, at forslaget er stærkt stigmatiserende over for overvægtige børn. Hvilke konsekvenser tror du, forslaget ellers kunne få?
"Der er en risiko for, at overvægt som problem bliver ekstremt individualiseret. Det bliver lige pludselig barnets eget ansvar at veje det rigtige. Vi ved, at overvægt er en ekstrem kompleks problematik. Undersøgelser viser for eksempel, at overvægt er arveligt. Normalt straffer vi jo ikke folk for at have en bestemt genetisk disposition. Derudover har mange familier heller ikke de ressourcer, der skal til for at opbygge en sund livsstil. Det er et barn jo slet ikke ansvarlig for overhovedet."
Har vi for lidt viden om, hvordan vi hjælper overvægtige børn?
"Problemet med hele den diskussion er, at den på den ene side jo er ganske enkel. Altså det, der hjælper, er, at indtage færre kalorier, end man forbrænder. Men det er den enkelthed, som jeg tror, er forførende og leder mange til at reducere problemet med overvægt til at være et spørgsmål om fedtdepoter. Ser man overvægt i et bredere perspektiv, tror jeg, vi alle sammen mangler viden om, hvad der hjælper."
Og hvad er det bredere perspektiv?
"Der er alle mulige strukturelle forhold i samfundet, der er medbestemmende for, hvad folk kommer til at veje. Det handler om, hvordan vi indretter daginstitutionerne, hvilke varer, der står på hylderne i supermarkedet, og hvad de koster. Desuden har vi været igennem en kæmpe samfundsomvæltning de seneste 100 år, hvor børn tidligere skulle være aktive i landbruget. Det er blevet erstattet med et effektivt samfund, hvor børn i langt højere grad bliver kørt og ført rundt. Man skal undgå at bebrejde børn for den samfundsomvæltning. Men det er forslaget desværre et temmelig ekstremt udtryk for, at man gør."
Ligger der et etisk problem i at belønne børn, som holder sig til normalvægten?
"Man kan jo kun stilles til regnskab for det, som man i reel forstand har ansvar for. Et bør forudsætter et kan. Ideen om, at du bør veje noget bestemt, forudsætter, at det er noget, som du rent faktisk kan bestemme over. Og det mener jeg ikke, at et barn kan. Dets hjerne er slet ikke modnet til at tage de her refleksive valg, og dets impulskontrol er ikke opbygget i tilstrækkelig grad. Man forsøger at gøre barnet ansvarlig i en alder, hvor det ikke er legitimt endnu. Og det er et kæmpe etisk problem."