Prøv avisen

Svensk fejring af sommerens komme

Midsommerstangen er inspireret af en tysk tradition, som kom til Sverige i slutningen af middelalderen. Den kaldes også majstangen, som betyder 'at smykke med løv'. Den pyntes med blomster, birkeblade og flagrende bånd. Måske er det en rest af kirkelig indflydelse, som gør, at stangen har form som et kors. Foto: .

I Sverige hedder sankthans midsommer og fejres over tre dage med majstang, sild og dans. Traditionen var oprindelig en kirkelig højtid, som blev overtrumfet af en folkelig fejring af lys og sommer

Mens danskerne sendte hekse til Bloksbjerg i går, venter svenskerne med at fejre deres version af sankthans til i dag. Højtiden som ikke hedder sankthans, men midsommer, bliver strukket ud over tre dage, så hele weekenden genlyder Sverige af sang, dans og udendørs fester. Hvis altså vejret arter sig, for som en avis i går brugte to sider på at beskrive, så har det regnet fire ud af fem midsommeraftener de sidste mange år. Men det afholder ikke svenskerne fra at fejre sommerens komme, som er baggrunden for midsommerfesterne.

Sankthans, Johannesdag eller midsommer?

Midsommer blev oprindeligt en folkelig tradition på grund af kristendommen, som i 300-tallet begyndte at fejre Johannes Døberens fødsel den 24. juni. I flere lande kaldes begivenheden Johannesdagen eller sankthans, men i Sverige fik den kirkelige højtid konkurrence. For kirkens fejring kolliderede med en gammel folkelig tradition for at fejre sommerens komme omkring sommersolhverv. Denne dyrkelse af sol og lys rækker mere end 1000 år tilbage, og i år 1300 stødte den hedenske og den kirkelige tradition sammen, og ærkebiskoppen i Lund forbød midsommerfejring, fordi det ofte ledte til, at folk dansede på kirkegården, drak og sang skamløse viser.

Den kirkelige fejring af Johannes Døberen slog dog aldrig an, og i 2003 flyttede kirken helligdagen til søndagen efter midsommer. Den folkelige tradition havde vundet. Allerede i 1953 blev midsommerdagen, som altid falder på en lørdag i juni, national flagdag, og flere arbejdspladser holder lukket som på helligdage.

Midsommerstangen

I aften, som er den officielle midsommeraften, er det en fast tradition at hejse midsommerstangen og danse omkring den. Midsommerstangen er oprindeligt inspireret af en tysk tradition, som kom til Sverige i slutningen af middelalderen. Den kaldes også majstangen, som betyder at smykke med løv og pyntes med blomster, birkeblade og flagrende bånd. Måske er det en rest af kirkelig indflydelse, som gør, at stangen har form som et kors. Den kan have forskellig udformning og farve alt efter landsdelenes forskellige traditioner. Den berømte botaniker Carl von Linné beskrev i 1746 mødet med midsommerstangen således:

Majstænger var rejst overalt, hvor vi kom frem med vognen, og omkring dem dansede piger og drenge og tjenestefolk på urgammel vis, som om det kunne fjerne alle deres sjælesorger.

Et af de mest traditionsrige og kendte steder at fejre midsommer er utvivlsomt på friluftsmuseet Skansen i Stockholm. Siden 1892 har museet festligholdt sommerens komme, og i år fejrer de midsommer med fest fredag, lørdag og søndag. Men alle steder i landet fejres midsommeren, og det er en af årets vigtigste fester, som samler unge og gamle.

Blomsterkranse i håret

Før og efter den traditionelle dans og sang er mad og drikke en væsentlig del af midsommerfejringen. Sild, dildstuvede kartofler og æg og friske jordbær til dessert er en elsket klassiker, og midsommer er den tid på året, hvor spiritusmonopolet Systembolaget sælger mest. Fortrinsvis snaps, som drikkes oftere til midsommer end til jul i Sverige.

Gammel overtro spiller en rolle, for når unge piger binder kranse om håret, og midsommerstangen pyntes med blade og blomster, udspringer det af troen på, at når lyset vinder frem, er alt i naturen ladet med magiske kræfter. Gennem at samle en krans om hovedet eller om stangen kan man fange magien og bruge dens kræfter til den kommende vinter.

barslev@k.dk