Svensk by indfører kommunalt godkendt tiggeri

I et forsøg på at begrænse østeuropæeres tiggeri forlanger svensk kommune nu, at tiggere ansøger om et særligt tiggerpas. Tiggerpasset kan også i Danmark være en bedre løsning, end når man vil begrænse tiggeri med fængsel, lyder det fra jurist, mens andre er mere skeptiske

I den svenske by Eskilstuna har tiggere siden den 1. august skulle ansøge politiet om lov til at få lov til at tigge.
I den svenske by Eskilstuna har tiggere siden den 1. august skulle ansøge politiet om lov til at få lov til at tigge. . Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix.

Udfyld en ansøgning, betal 250 svenske kroner i gebyr og indløs et tiggerpas, der giver ret til at tigge i bestemte områder af byen.

Siden den 1. august har Eskilstuna med 100.000 indbyggere som den første kommune i Sverige forsøgt at sætte tiggeri i system, så de mellem 30 og 50 primært østeuropæere, der ernærer sig ved tiggeri, skal ansøge politiet om en tilladelse, før de må række hånden frem og bede om en skilling. Ordningen er indført efter en debat om, hvad svenske byer stiller op med de mange fattige østeuropæere fra især Ru-mænien og Bulgarien, der søger til Sverige for at ernære sig som blandt andet tiggere, flaskesamlere og bærplukkere. Mens en række svenske byer har indført lokale for-bud mod tiggeri, forsøger Eskilstuna vest for Stockholm nu at regulere fænomenet.

Tomas Lindroos er direktør for den humanitære organisation Stadsmissionen i Eskilstuna, der fra begyndelsen har kritiseret ordningen:

”At tigge er ingen god måde at ernære sig på. Tilladelsen er en legitimering af tiggeri, og ordningen kan blandt andet betyde, at de, der søger om tilladelse, bliver udnyttet af folk, som vil tjene penge på at låne midlerne til gebyret. Desuden risikerer vi, at kvinder udnyttes til blandt andet sexhandel, når mulighederne for tiggeri begrænses. Samtidig frygter vi, at hadske udfald mod tiggere vil tage yderligere til,” siger Tomas Lindroos og henviser til, at en del af de østeuropæiske tiggere i Eskilstuna er analfabeter, som ikke kan udfylde et skema uden assistance fra frivillige organisationer.

I Danmark har utryghedsskabende betleri på gågader, i busser og tog samt ved supermarkeder siden den 1. juni 2017 kunnet straffes med 14 dages ubetinget fængsel. Selvom blandt andet Kirkens Korshær, Projekt Udenfor og Frelsens Hær tager afstand fra tiggerloven, mener ingen af organisationerne, at et tiggerpas som det svenske er vejen frem.

Formand for Projekt Udenfor Preben Brandt finder det problematisk, at myndighederne på den måde gør tiggeri til et erhverv.

”Men i øvrigt har vi langt tilbage i historien haft tiggerpas, og i 1800-tallet risikerede tiggere at blive smidt ud af sognet, hvis ikke de havde tiggertegn. Tiggerpas er et kontrolsystem, og jeg mener, vi skal væk fra kontrollen af mennesker, som ikke går på arbejde og opfører sig som alle andre,” siger han.

Direktør for Projekt Udenfor Lisbeth Pilegaard finder det også betænkeligt, at en kommune stiller krav til de mest udsatte om at lade sig registrere og betale gebyr.

”Det vil være svært for mange og i øvrigt også dyrt at få indleveret en ansøgning,” siger Lisbeth Pilegaard.

Informationschef i Frelsens Hær Lars Lydholm mener, at ”tiggertegnet er med til at sætte tiggeri i system”.

I Kirkens Korshær er korshærschef Helle Christiansen også forbeholden:

”Der er noget grundmenneskeligt i at række hånden ud efter hjælp. Vi skal kunne rumme, at mennesker rækker hånden ud efter hjælp, også selvom de ikke har ansøgt om et tiggerpas,” siger Helle Christiansen.

Til gengæld fremhæver jurist Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen, der hjælper mange hjemløse, at et tiggerpas og en afgift på 250 svenske kroner er at foretrække frem for at sætte tiggere i fængsel.

”Eksemplet fra Eskilstuna viser, at tiggeri ikke er et dansk fænomen, men noget, man arbejder med at finde løsninger på mange steder. Det er en god idé med lokale løsninger, og det havde da været langt bedre, at vi i forhold til tiggeriet i København havde fundet lokale løsninger i stedet for at indføre fængselsstraf,” siger Maja Løvbjerg Hansen.

Ifølge Rigspolitiet er der rejst 123 sigtelser for utryghedsskabende tiggeri fra den 1. juni 2017 til og med juli 2019. I Eskilstuna har politiet ifølge nyhedsbureauet TT foreløbig modtaget otte ansøgninger om tiggerpas. Personer, der tigger uden tilladelse, får en bøde.