Sverige får ny statsminister i dag, Italien tillader dødshjælp for første gang, og jordemødre slår alarm i brev til region

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Philip Davali/Ritzau Scanpix, Tomas Bertelsen/BAM/Ritzau Scanpix,Mikkel østergaard/BAM/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix, Tomas Bertelsen/BAM/Ritzau Scanpix,Mikkel østergaard/BAM/Ritzau Scanpix Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix, Tomas Bertelsen/BAM/Ritzau Scanpix,Mikkel østergaard/BAM/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til Morgensamling, der i dag samler op på en del nye historier om udviklingen i coronapandemien.

Men først skal vi en tur til vores naboland, der ser ud til at have fundet en ny statsminister. For Venstrepartiet vil støtte Socialdemokratiets leder, Magdalena Andersson, som ny statsminister, efter at en aftale om højere pension i aftes faldt på plads. Det skriver Ritzau. Dermed har Andersson et flertal bag sig, når den svenske rigsdag her til morgen skal stemme om hende som Sveriges næste statsminister. Ud over en pensionsaftale, der giver 700.000 pensionister op mod 1000 kroner mere i lommen om måneden, er de to partier også blevet enige om formen for det fremtidige regeringssamarbejde. 54-årige Magdalena Andersson har de seneste syv år været Sveriges finansminister og vil blive Sveriges første kvindelige statsminister, hvis hun får opbakningen i Rigsdagen i dag.

Bliv klogere på den formentlig nye statsminister i dette store portræt. Og bliv klogere på, hvilke to store udfordringer hun står over for, her.

Corona: Senfølger, børnevaccine og piller

Og så til corona-situationen, som for tiden tager en ny drejning hver dag. Her er de vigtigste historier fra det seneste døgn:

Femte bølge: Hvis smittebølgen fortsætter i Europa, er der ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO en risiko for, at 700.000 europæere vil dø med corona frem til marts 2022. Det vil betyde, at det samlede dødstal på kontinentet runder 2,2 millioner, skriver Ritzau. FN-organisationen udtalte tirsdag, at man frygter ”stærkt eller ekstremt stress på intensivafdelinger i 49 ud af 53 lande” fra nu af og frem til 1. marts. WHO opfordrer især ni lande, herunder Danmark, til at indføre krav om mundbind og henviser til et studie, der viser, at brugen af mundbind ville kunne mindske tilfældene af covid-19 med 53 procent.

Coronapille: Hvis man bliver syg med covid-19 og ligefrem må indlægges, kan der være hjælp på vej fra en lille pille. Inden for få uger kan der komme en beslutning fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), om hvorvidt det kan godkende en coronapille fra medicinalselskabet Merck. Studier viser ifølge Ritzau, at pillen har en stor indvirkning på udsatte patienter kort efter, at symptomerne er begyndt. Storbritannien blev tidligere på måneden det første land i verden, der har godkendt coronapillen fra Merck. I Danmark ønsker regeringen og Folketinget at bruge 450 millioner kroner i år og næste år på de to piller.

Senfølger: De fleste, der rammes af covid-19, får det bedre, men tusindvis af danskere har nu haft senfølger i over et år. Og forskerne er stadig på bar bund, siger overlæge og professor til Kristeligt Dagblad. Selvom der er foretaget adskillige undersøgelser af senfølgerne siden coronapandemiens udbrud, er fænomenet stadig omgærdet af mystik.

Italien tillader dødshjælp for første gang

Vi forlader corona for i dag og skal en tur til Italien, hvor det første assisterede selvmord er blevet godkendt. Det er det etiske råd i regionen Marche, som har givet tilladelse til en 43-årig lam mand, og det er første gang, det sker i landets historie, skriver Ritzau. De lokale råd kan sige ja eller nej til anmodninger om assisteret selvmord. Tilladelsen kom, efter at både en regional sundhedsmyndighed og en domstol havde afvist at lade Mario få hjælp til at dø. Assisteret dødshjælp og aktiv dødshjælp har i mange år været et omdiskuteret emne i Italien, da den katolske kirke har stor indflydelse i landet. Vatikanet har også reageret på beslutningen og kritiserer de lokale etiske råds magt, lyder det i en udtalelse ifølge mediet Rai.

Amerikanere: Vi er selv skyld i dårligdom

Hvorfor rammes vi af coronapandemi eller lammelse? Livet bringer også dårligdom og lidelse, men hvorfor? I USA tror de fleste på, at der findes en Gud, men modstand kan ikke tillægges andre end folk selv, mener de fleste amerikanere i en ny undersøgelse foretaget af Pew Research Center. Det skriver mediet Religion News. I undersøgelsen, som er foretaget blandt næsten 6500 amerikanere, svarer et stort flertal, at de tror på Gud som beskrevet i Bibelen eller en anden form for guddommelighed, også efter coronapandemien, som har dræbt over 750.000. Men når de møder modstand, er det altså ikke Guds skyld, men hovedsageligt folks egen, svarer 71 procent, mens 61 procent mener, at udfordringer i livet også skyldes samfundets opbygning.

”Folk fortæller os, at meget dårligdom bare er en del af livet,” siger en leder ved Pew.

Jordemødre slår alarm i åbent brev

Nye små menneskeliv er på mange måder et mirakel, men der er vist ingen tvivl om, at tilstanden på fødeafdelinger ikke har en overnaturlig årsag. I hvert fald hvis man spørger jordemødrene i Region Hovedstaden. I et åbent brev til regionen slår 105 jordemødre alarm, skriver Politiken. I brevet, som er trykt i Femina, udtrykker de alvorlig bekymring for, at de grundet travlhed og underbemanding går på kompromis med patienters sikkerhed. Det skaber utryghed blandt gravide og fødende. Som det ser ud nu med travlhed og underbemanding, er der fare for, at der kan ske skader på både mor og barn, eller at de mister et barn, skriver de blandt andet. Arbejdsforholdene gør, ifølge underskriverne, at de ansatte på fødeafdelingen dagligt må gå kompromis med deres faglighed og med patientsikkerheden.

”I skal være bekendt med, at vi har fødende i aktiv fødsel, som venter i timer på en jordemoder, hvor der ikke lyttes hjertelyd på barnet iht. retningslinjerne,” skriver jordemødrene blandt andet i brevet.

Einsteins relativitets-noter er solgt for 86 millioner kroner

Tidligere på ugen kunne man i Morgensamling læse, at nogle noter, der lå forud for Albert Einsteins almene relativitetsteori, skulle under hammeren på en auktion. Det kom de, og dokumenterne blev solgt til en pris langt over det forventede, skriver Ritzau. De centrale noter på omkring 50 sider skrevet i 1913-1914 af den tyskfødte nobelprismodtager gik for 11,6 millioner euro - svarende til omkring 86 millioner kroner - ved auktionen i Paris tirsdag. På arbejdspapirerne er Einsteins forberedende arbejde til den almene relativitetsteori, der ses som Albert Einsteins største bedrift. Papirerne var vurderet til omkring en fjerdedel af den sum, som de er blevet solgt for.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.