Prøv avisen

Sverige kasserer kulturarven

På billedet ses en af de kasserede amuletringe fra jernalderen. - Foto: Statens historiska museer

Fra flere sider kritiseres svenske kulturinstitutioner for at frasortere historiske genstande. Det skyldes blandt andet en modvilje mod forestillingen om noget særligt svensk, lyder det fra kritikere

Under stor opmærksomhed fandt et hold arkæologer i efteråret 2016 en sølvskat i Molnby nord for Stockholm. Heriblandt var en stor mængde sølvmønter, der blev bevaret, men også flere amuletringe fra jernalderen, som endte i en støbeovn og senere som genbrugsmetal.

Sidste år blev toldmuseet i Stockholm desuden nedlagt under store protester, og man solgte store dele af samlingen på auktion. Museet er nu kun at finde digitalt. Sagerne er ifølge kritikere en del af en række eksempler på, at svenske kulturinstitutioner de seneste år har kasseret kulturarven og negligeret bevarelsen af den fælles historie.

Johan Runer, der er arkæolog ved Stockholms Läns Museum, kalder det et voksende problem, at man på grund af for få midler dumper dyrebare genstande. Arkæologen fortæller, at store institutioner som Statens Historiska Museum ikke længere vil tage imod ”større mængder fund”, og at en række museer helt afviser metalgenstande, medmindre de er konserveret i forvejen. Der findes ikke et samlet overblik over, hvor meget der går tabt, men han mener, at der er reel grund til bekymring.

”Det er blevet en glidebane, hvor man smider mere og mere ud, og hvor museerne i stigende grad sætter grænser for, hvad de vil tage imod, fordi det koster penge,” siger Johan Runer.

Forklaringen har ifølge kritikerne to spor. Det ene er, at offentlige udgravninger udbydes i fri konkurrence. Det betyder, at hvis et arkæologfirma har budgetteret med at finde fire sølvmønter under udgravning i forbindelse med en ny motorvej, men finder 100, så risikerer de 96 at blive smidt væk.