Danmark og Sverige ligner hinanden på en lang række parametre. Begge er velstående nordiske velfærdsstater. I begge lande har man nogenlunde samme velfærdsstat, erhvervsstruktur, familierelationer og religiøse forhold. Såvel Danmark som Sverige har desuden for tiden socialdemokratiske statsministre, Mette Frederiksen og Stefan Löfven.
Alligevel har de to lande valgt vidt forskellige strategier under corona-krisen. Den danske regering lukkede det meste af landet ned den 11. marts. Kun gradvist er landet herefter blevet åbnet. Den svenske regering valgte derimod at holde langt det meste af landet åbent med få undtagelser som for eksempel de højere uddannelser.
Hvilken virkning har de forskellige strategier haft for de to lande både økonomisk og politisk?
Med hensyn til økonomien har EU-Kommissionen for nylig offentliggjort en prognose for Danmark og Sverige for 2020 og 2021. Ifølge den vil Danmark få et underskud på de offentlige finanser i 2020 på syv procent af bruttonationalproduktet Det skal ses på baggrund af et tilsvarende overskud på 3,7 procent i 2019. Det er i høj grad overskuddet i 2019, som finansierer de massive hjælpepakker under corona-krisen. EU-Kommissionen forventer også et fald i den realøkonomiske vækst i Danmark i 2020 på 5,9 procent af bruttonationalproduktet, men i løbet af 2021 forventes det, at Danmark genvinder en stor del af det tabte med en realvækst i bruttonationalproduktet på 5,1 procent af bruttonationalproduktet.
Arbejdsløsheden var i 2019 på cirka fem procent i Danmark. Den, forventer EU-Kommissionen, vil vokse til 6,4 procent i 2020 og knap seks procent i 2021.
Med hensyn til Sverige regner EU-Kommissionen med, at landet får et underskud på de offentlige finanser på fem procent af bruttonationalproduktet i 2020. Når det bliver mindre end i Danmark, skyldes det, at Sverige ikke i samme omfang som Danmark har haft brug for hjælpepakker, fordi landet er forblevet åbent.
Sverige rammes også af økonomisk tilbagegang, da virksomhederne mister indtægter på grund af mindre økonomisk aktivitet indenlands og mindre eksport udenlands. EU-Kommissionen forventer, at Sveriges bruttonationalprodukt falder med cirka 6,1 procent i 2020, mens det vokser med 4,3 procent i 2021.
Arbejdsløshedstallet i Sverige var på knap syv procent i 2019. Det tal, forventer EU-Kommissionen, vil øges til knap 10 procent i 2020, og det falder kun lidt i 2021.
Alt i alt er den økonomiske prognose for Danmark og Sverige i 2020 og 2021 ret ens på trods af en meget forskellig strategi for bekæmpelsen af corona-krisen. Danmark vil opleve en lidt større gældsætning end Sverige i 2020, mens Sverige til gengæld må forvente en højere arbejdsløshed og lidt lavere vækst i 2021 end Danmark. Men for begge lande vil 2020 og 2021 være økonomisk set forspildte år. Først i 2022 er landene tilbage til niveauet for 2019.
På det politiske område er der også en række fællestræk på trods af de divergerende corona-krisestrategier. Både Mette Frederiksen og Stefan Löfven har vundet stigende tillid og popularitet under corona-krisen. Det skyldes ikke mindst den såkaldte ”rally ’round the flag”-effekt, som indebærer, at landes politiske ledere opnår øget opbakning under nationale kriser.
En undersøgelse viste for nylig, at danskernes karaktergivning til Mette Frederiksen fortsat er i den høje ende af 0 til 10-skalaen, samtidig med, at den dog er faldet fra 8,9 til 7,9 fra marts til begyndelsen af maj. Årsagen er, at åbningen af samfundet er blevet langt mere genstand for politisk strid end nedlukningen, hvilket altid koster på popularitetskontoen.
I Sverige viser undersøgelser også, at flere svenske vælgere har fået tillid til Stefan Löfven. I marts havde 26 procent tillid til ham som statsminister, i april 47 procent og i maj 50 procent.
Opbakningen bag de socialdemokratiske topledere smitter også af på de to landes socialdemokratiske partier. I Danmark står Socialdemokratiet i flere af de seneste meningsmålinger til at få omkring en tredjedel af stemmerne mod 25 procent ved folketingsvalget. Det er dog et lille fald i forhold til enkelte meningsmålinger i april, hvor tilslutningen var over 35 procent. I Sverige står Socialdemokratiet nu til at få cirka 30 procent af stemmerne mod 28 procent ved rigsdagsvalget i 2018.
Alt i alt har Danmark og Sverige fulgt vidt forskellige strategier til bekæmpelsen af corona-pandemien. De økonomiske og politiske virkninger er imidlertid på trods heraf meget ens.
Peter Nedergaard er professor ved institut for statskundskab ved Københavns Universitet.