Prøv avisen

Svigtende kontrol gjorde satspulje-svindel mulig: ”Det handler om mere end ét hul i systemet”

Sagen er bemærkelsesværdig og viser, at flere kontroller har svigtet massivt, siger Per Nikolaj Bukh, professor ved institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet, efter at socialminister Mai Mercado (K) i tirsdags offentliggjorde nyheden om bedragerie på et pressemøde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En række kontroller har svigtet massivt i sagen om de forsvundne 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen, mener professor. Administrationen af de flere tusinde puljer til de svageste er så kompleks, at overblikket er gået tabt, lyder det

Når medarbejdere i betroede stillinger giver efter for fristelsen og kanaliserer penge, de er med til at forvalte, ned i egen lomme, skyldes det som regel ét hul i systemet, de opdager og udnytter. Men den 64-årige afdelingsleder i Socialstyrelsen, som sigtes for siden 2002 at have begået underslæb for 111 millioner kroner, anvendte tilsyneladende ikke kun én, men flere forskellige modeller til at berige sig på bekostning af de mennesker fra samfundets svageste grupper, som Folketingets satspuljemidler er tiltænkt.

Derfor er sagen bemærkelsesværdig og viser, at flere kontroller har svigtet massivt, siger Per Nikolaj Bukh, professor ved institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet, efter at socialminister Mai Mercado (K) i tirsdags offentliggjorde nyheden om bedrageriet og på et pressemøde oplyste om de forskellige modeller, der er anvendt.

”I ethvert system kan der opstå fejl og huller i kontrollen. Men denne sag handler ikke om ét hul, som derefter blev udnyttet, til det stoppede. Det handler helt usædvanligt om, at indtil flere kontroller har svigtet. Og i den forbindelse spiller det formentlig ind, at administrationen af satspuljemidlerne er helt anderledes end resten af den offentlige administration,” siger Per Nikolaj Bukh, som peger på, at Rigsrevisionen allerede i 2015 anførte, at det er en meget kompleks ordning at administrere, og at Finansministeriet burde skærpe sin opmærksomhed omkring den.

Satspuljemidler er penge, som sociale og humanitære projekter efter Folketingets indstilling kan få tildelt over et begrænset antal år i modsætning til de faste finanslovsbevillinger. I 2018 er der afsat 15,6 milliarder kroner, som fordeles blandt omkring 650 projekter. Pengestrømmen styres overordnet i Finansministeriet, men går derfra videre til en håndfuld ministerier og styrelser, som kanaliserer dem videre. Da hvert projekt typisk har flere puljer under sig, er der ifølge Per Nikolaj Bukh i alt mere end 4000 aktive puljer.

”Man kunne for eksempel forestille sig, at der blev oprettet en pulje på 10 millioner kroner til kirkeligt hjælpearbejde, hvorefter dette beløb blev flyttet fra Finansministeriet til Socialstyrelsen, som så fandt en række organisationer at give pengene til. Men hvis kun ni en halv million blev delt ud, ville den sidste halve million ikke automatisk gå tilbage, men blive stående på kontoen hos Socialstyrelsen. Dét åbner muligheder for uretmæssig brug, hvis den medarbejder, som håndterer pengene, opdager, at der ikke føres kontrol,” forklarer han.

Det er ikke kun Rigsrevisionen, som har kritiseret administrationen af satspuljemidler. Året forinden, i 2014, anbefalede en såkaldt tværministeriel taskforce for satspuljen, at en række kontrolfunktioner blev strammet op, herunder specifikt kontrollen med ”uforbrugte midler”. At bedrageriet herefter kunne fortsætte i yderligere fire år, kan selvfølgelig skuffe, men Per Nikolaj Bukh hæfter sig ved, at mens der frem til 2014 blev svindlet for mellem 7 og 15 millioner kroner om året, faldt bedrageriets omfang derefter betydeligt.

”Det kunne tyde på, at nogle procedurer er strammet op, som har begrænset omfanget. I hvert fald ved vi, at bedrageriet er blevet afdækket i forbindelse med regnskabsaflæggelsen,” siger han.

Tidligere folketingsmedlem for Venstre Eyvind Vesselbo kritiserede i 2016 satspuljen for at være et uoverskueligt virvar af pengestrømme. For eksempel afsatte regeringen 500 millioner kroner til en hjemløsestrategi fra 2008 til 2012, men efter afslutningen af indsatsen viste Rigsrevisionens undersøgelse, at mere end 100 millioner kroner manglede at blive brugt.

”Det er trist, at 111 millioner kroner er forsvundet, men måske kan sagen føre til, at der endelig kommer en hovedrengøring af satspuljesystemet,” siger han.

Formanden for Folketingets socialudvalg, Troels Ravn (S), vil afvente de nærmere undersøgelser af sagen, før han kan vurdere, om selve administrationen af satspuljen skal ændres.

”Jeg er som alle andre målløs. Det er et absurd stort beløb, som det er lykkedes at stjæle fra udsatte borgere,” siger Troels Ravn, der finder det tilfredsstillende, at ministeren har iværksat to eksterne undersøgelser af sagen.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, betegner det som en ”katastrofe”, at en medarbejder har kunnet tage de penge, de folkevalgte havde bevilget til de svageste borgere, og også Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, finder sagen stærkt beklagelig:

”Alle må jo stille sig selv spørgsmålet om, hvordan det her kunne ske. Det virker dybt mærkeligt. Men jeg synes, ministeren har gjort det eneste rigtige i denne sag. Så lad os få undersøgt, om procedurerne har været overholdt, og har de det, må man jo konstatere, at det ikke har været tilstrækkeligt, og så må man stramme op,” siger han.