En mand tropper op hos en nødhjælpsorganisation for at overdrage en papkasse fyldt med pengesedler, uden at fortælle nærmere. Hvad gør man?
Det er et af de dilemmaer, der med jævne mellemrum får landets humanitære organisationer til at udfordre deres egne etiske regler for penge-gaver.
Hos Folkekirkens Nødhjælp har man et par gange oplevet papkasse-fænomenet, og hver gang har man sagt "ja tak", forklarer informationschef Thomas Ravn-Pedersen.
– Vi prøver naturligvis at leve op til vores etiske regler. Men vi må også være ærlige og sige, at vi faktisk ikke ved, om manden med papkassen kommer fra et bankrøveri eller giver os sin opsparing. Vi hverken kan eller skal kontrollere folks bidrag. Men vi vil naturligvis takke nej, hvis vi konstaterer en etisk konflikt, siger Thomas Ravn-Pedersen.
Som flere andre organisationer har Folkekirkens Nødhjælp et etisk regelsæt for donationer og sponsorater. Organisationen vil eksempelvis ikke modtage penge fra våben-, alkohol- og tobaksproducenter, hvis disse vil bruge organisationens navn i sin markedsføring. På samme måde har organisationen vedtaget, at den ikke vil indsamle penge via spilleaktiviteter. Men også her er grænsen flydende, erkender Thomas Ravn-Pedersen.
– Vi har jo ikke noget imod at modtage penge fra Tipsmidlerne fra Dansk Tipstjenestes spil, så man kan da godt sige, at vi ikke lever fuldt op til vores egne etiske målsætning. Og hvis en alkohol- eller tobaksproducent vil give os penge uden at kræve noget til gengæld, vil vi formentligt også tage imod dem ud fra den tanke, at vi hjælper mennesker i nød uden at støtte virksomheden, siger Thomas Ravn-Pedersen.
Hos Dansk Røde Kors har man netop været ude i en etisk diskussion, som endte med, at man sagde nej tak til 50.000 kroner fra en pokerklub på internettet.
– Det var nu ikke, fordi pengene kom fra et pokerspil, men fordi de ønskede at bruge vores navn i forbindelse med hjemmesiden og et tv-program. Havde de ikke stillet nogen krav, havde vi sagt ja tak til pengene. Men vi vil ikke deltage i en sammenhæng, der kan kobles sammen med eksempelvis ludomani, siger kommunikationschef Claes Amundsen, der også oplever det som vanskeligt at leve fuldt op til de etiske regelsæt.
– Men det afgørende er, at vi siger fra, når vi konstaterer en konflikt. Vi kan jo aldrig vide, om folk siger sandheden om deres bidrag, men som udgangspunkt er de fleste mennesker jo ærlige, siger Claes Amundsen.
Hos Kræftens Bekæmpelse indsamler man årligt godt 250 millioner kroner. Også her har man et etisk regelsæt, som i korte træk kan sammenfattes i det skilt, som marketingschef Poul Møller har hængende i sin afdeling.
– Her står der, at "Du skal bede om et bidrag på en sådan måde, at du i morgen er velkommen til at komme tilbage". Folk skal have tillid til os og vi skal opføre os anstændigt, siger Poul Møller og nævner som eksempel, at organisationen i sin kamp mod kræft har besluttet, at den ikke vil modtage penge fra tobaksproducenter.
– Vi kan naturligvis ikke vide, om direktøren for et tobaksfirma giver os et anonymt bidrag. Men vi vil under ingen omstændigheder modtage tobakspenge, uanset om firmaet vil give dem uden modkrav. Det vil svække vores troværdighed, siger Poul Møller.
I modsætning til Folkekirkens Nødhjælp driver Kræftens Bekæmpelse et lotteri, som årligt giver godt 40 millioner kroner i indtægter.
– Det er vores opfattelse, at en ludoman næppe vil få sin tilfredsstillelse i et spil, hvor han må købe et lod og vente 14 dage på gevinsten. Så det har vi ingen problemer med, siger Poul Møller.
Hos Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, indførte man sidste år et etisk regelsæt, som alle medlemsorganisationer skal følge. Desuden etableredes et indsamlingsetisk nævn til behandling af klager over uetisk opførsel ved indsamlinger. Men indtil nu har ingen klaget, påpeger Isobros generalsekretær, Flemming Kofod-Svendsen.
– Om det skyldes reglerne, kan jeg ikke sige. Men udover de fælles regler, kan vi jo se, at de enkelte organisationer laver særskilte regler, der passer til deres profil. Og det er klart, at altid kan diskutere, hvor håndfast reglerne skal tolkes. Men alene det, at man har formuleret reglerne skaber en opmærksomhed, siger Flemming Kofod- Svendsen.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
gaver
til gavn
For de fleste humanitære og kirkelige hjælpeorganisationeren altafgørende måned. Op mod en tredjedel af organisationernes indtægter indsamles i december. Derfor har det også store konsekvenser for hjælpearbejdet, hvis danskernes giverlyst svigter. Kristeligt Dagblad sætter i den kommende tid fokus på gaver der gavner.