Prøv avisen

Syge flygtninge syltes i asylsystemet

Læger kritiserer regeringen for stramme regler omkring syge asylansøgere. Urimelig kritik, mener politiker. Arkivfoto: Dansk Røde Kors Center Sandholm. Foto: Bax Lindhardt Denmark

En gruppe læger råber nu vagt i gevær over for, hvad de ser som urimeligt stramme regler for humanitær opholdstilladelse. Regeringen afviser ændringer

Seks læger fra børne- og psykiatriområdet er nu så fortørnede over de danske asylregler for humanitære opholdstilladelser, der kan tildeles alvorligt syge asylsøgere, at de i en kronik i Kristeligt Dagblad i dag gennemhagler reglerne.

De kritiserer, hvad de ser som urimelige dokumentationskrav, negligering af traumesygdomme, manglende klagemulighed efter et afslag, træge arbejdsgange i Justitsministeriet, manglende anerkendelse af børnetraumer og for langsom sagsbehandling, samt at humanitært ophold kun tildeles i to år, inden man skal søge igen. På vegne af lægerne skriver tidligere overlæge i psykiatri Inge Lynge:

Sådan som administrationen af ansøgninger om humanitært ophold ofte sker i praksis, er der tale om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer. I vores lægegruppe har vi længe på baggrund af mange personlige erfaringer været bekymrede for retstilstanden vedrørende humanitært ophold.

Gruppen hæfter sig særligt ved, at VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti i 2010 strammede reglerne for humanitært ophold. Stramningen bestod i, at der ikke længere kan tildeles humanitært ophold til en alvorligt syg flygtning, hvis der er mulighed for behandling i hjemlandet. Men den stramning er decideret uforskammet, mener Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Hånden på hjertet: Det giver ingen mening at hævde, at asylsøgere kan få behandling i hjemlandet, når man ved, at behandlingen både er for dyr og for langt væk. Behandlingen er oftest umulig i praksis, så at hævde det modsatte er dårlig opførsel. Sådan opfører vi os ikke i Danmark, for det ligger ud over almindelige menneskers grundmoral.

LÆS OGSÅ:
Flygtningebørn skal frem i lyset

Sidste år tildelte udlændingemyndighederne humanitært ophold i 76 sager. Det var det laveste antal siden 2002, hvor 55 asylsøgere fik humanitært ophold. Det lave antal opholdstilladelser indebærer afvisninger af børn, hvilket ligger lægerne tungt på sinde.

Børn kan have meget alvorlige psykiske lidelser som følge af svære traumer før, under og efter flugten faktisk ofte efter mange års svært belastende ophold i asylcentrene. Men på grund af de rigide voksendiagnostiske kriterier kan børns psykiske lidelser ikke udløse humanitært ophold, skriver lægerne i kronikken.

Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp kan kun se én grund til de stramme regler.

Det er udtryk for, at det skal være rigtig nemt at sende folk retur. Det skal åbenbart være så nemt, at man ser bort fra de praktiske omstændigheder i hjemlandet.

I den gældende praksis for humanitært ophold lyder det, at det skal være undtagelsen, at der gives humanitær opholdstilladelse, og det har regeringen ingen planer om at ændre, siger Trine Bramsen (S), formand for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Vi kan ikke have, at Danmark bliver et sundhedscenter, hvor man bare kommer efter at få behandling. Hvis man kan få behandling i det land, man kommer fra, er der ingen grund til at komme til Danmark. Det handler ikke om at sende så mange som muligt hjem, og vi har ret godt fat i de praktiske omstændigheder i de lande, vi sender folk tilbage til, for eksempel Afghanistan og Serbien.

Kronik side 17

Humanitær opholdstilladelse

Kilde: Udlændingestyrelsen