Prøv avisen

Sygehuse satser på religionsneutrale rum

"Måske er hospitalernes neutralitetssynspunkt ikke først og fremmest udtryk for en principiel idé om ligebehandling, men udtryk for en frygt for, at hvis man inkluderede religiøse symboler, så ville det føre til kontroverser, kritik og krænkelse," mener Sune Lægaard, lektor, RUC. Foto: Morten Stricker/ Denmark

I flere af landets sygehusbyggerier er der planer om tværreligiøse bede- og refleksionsrum og symbolløse kapeller. Det tilgodeser den større mangfoldighed i dag, lyder forklaringen, men regionsrådsmedlem mener, at et kristent land bør prioritere kristne symboler

På det nye sygehus i Gødstrup nær Herning, der ventes færdigt i 2020, skal rum til refleksion, bøn og afsked være store og centrale. Men de må ikke indeholde religiøse symboler, medmindre disse enten er neutrale eller kan fjernes igen. Der skal nemlig være plads til alle patienters religiøse overbevisninger, lyder det. Selv ikke korset, som repræsenterer de fleste danskeres tro, kan få lov at stå fast i rummene, fortæller HR-chef for Hospitalsenheden Vest og formand for arbejdsgruppen bag rummene, Lasse Plougstrup.

Det kan ikke nytte, at vi skal afspejle en del af Danmark, når vi som hospital samtidig skal være inkluderende for alle.

Flere af de igangværende sygehusbyggerier i landet deler dette synspunkt. På både Aalborg Universitetssygehus og Det nye Universitetshospital i Aarhus kommer der et centralt placeret refleksionsrum med religiøse symboler, der kan findes frem afhængigt af patientens tilhørsforhold, og i Odense har man planer om det samme.

LÆS OGSÅ: Et hospital skal være inkluderende for alle

Ifølge kommunikationschefen i projektafdelingen for Det nye Universitetshospital i Aarhus, Lotte Søgaard, er det den rette vej at gå for sygehuse, der skal bruges langt ud i fremtiden.

Vi skal afbilde flere danskeres forventning om at komme ind i et neutralt rum, som der ikke er født symboler ind i, siger hun.

Den samme holdning har også bredt sig blandt de nuværende sygehuse. I 2011 kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at flere sygehuskapeller havde fjernet korset eller bygget nye afskedsrum uden kristne symboler.

Eksempelvis blev et nyt kapel fra 2012 ved Kolding Sygehus tømt for religiøse symboler.

Provst for sygehuspræsterne i Region Midtjylland, Dorte Sørensen, ser positivt på udviklingen.

Der er kommet en større religiøs mangfoldighed og frimodighed i Danmark, og det må naturligvis afspejle sig i de nye hospitaler. Ligesom vi bliver opereret i de samme operationsstuer, kan vi også dele de samme rum til religiøst brug. Men undvære et sted på hospitalet, der kan støtte op omkring patienters og pårørendes religiøse og åndelige behov, kan vi ikke.

Der ligger dog et fundamentalt problem i de neutrale byggeprojekter, siger medlem af regionsrådet i Syddanmark Bo Libergren (V). Han har tidligere kritiseret idéen om at lave et tværreligiøst rum på Odense Universitetshospital frem for et kristent.

Vi må tage udgangspunkt i, at Danmark er et kristent land, hvor der er religionsfrihed, men ikke religionslighed. Derfor ser jeg ikke noget problem i, at kristne symboler gøres fremherskende i hospitalernes religiøse rum. Jeg synes først og fremmest, hospitaler bør have en kirkesal, og hvis der så er plads til mere, har jeg ikke noget imod, at man laver multireligiøse rum også.

LÆS OGSÅ: Firmaer har nem adgang til helbredsoplysninger

Også valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup Morten Kvist finder det forkert, at flere sygehuse vælger den neutrale løsning med det argument, at det er den vej, det går i samfundet.

Det viser, at flere hospitalsledelser ikke interesserer sig for religion i dag og ikke har en føling med, hvor meget det betyder for mennesker. Jeg synes, det er et selvudslettende og misforstået hensyn, for der er og skal være en ledende kultur til stede i samfundet, og i Danmark er det kristendommen. Det bør også hospitalerne stå ved. Man skulle i stedet lade korset være i rummet og så tage det ud, hvis det generer nogen.

Udover forklaringen om at man bedst kan behandle borgerne lige med religiøs neutralitet, kan hospitalernes planer om symbolløse rum også være et udtryk for, at der har bredt sig en nervøsitet omkring religion. Det vurderer lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet Sune Lægaard.

Måske er hospitalernes neutralitetssynspunkt ikke først og fremmest udtryk for en principiel idé om ligebehandling, men udtryk for en frygt for, at hvis man inkluderede religiøse symboler, så ville det føre til kontroverser, kritik og krænkelse.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med hospitalspræster på flere af landets store sygehuse, og her melder man i København, Roskilde og Køge om religionsneutrale rum, mens Odense, Esbjerg og Viborg kun har religiøse rum med kristne symboler.