Politikerne lovede guld og grønne skove til sundhedsvæsenet under valgkampen. Alligevel sidder regionerne i denne tid og lander spareplaner på mange hundrede millioner kroner. Mandag aften indgik politikerne i Region Midtjylland forlig om en spareplan, der skal skære 699 millioner kroner af regionens budget. Dagen før skete det samme i Region Hovedstaden, som skar 190 millioner af budgetterne og 225 millioner kroner næste år.
Også Region Sjælland risikerer en ubalance i budgettet næste år på en halv milliard kroner. Trods forventninger til de kommende økonomiforhandlinger med den nye regering, vil regionen hen over sommeren udarbejde et budgetforslag med besparelser i størrelsen 280 millioner kroner for næste år.
Det er især de stigende udgifter til medicin og dyrere behandlinger, som ifølge regionerne sætter økonomien under voldsomt pres.
”Vi kan ikke skære så stor en del af budgettet, uden at det kan mærkes. Nogle borgere vil for eksempel få længere til den service, vi leverer,” siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).
”Og vi bliver desværre fortsat nødt til at skulle nedlægge mange stillinger. En del vil kunne ske ved naturlig afgang, men vi kan desværre ikke undgå afskedigelser,” uddyber regionsrådsformanden.
I Region Midtjylland betyder spareplanen, at der skal skæres 777 stillinger. Det administrative område skal holde for med en nedskæring på 17 procent.
Også i Region Sjælland tilskriver regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) de accelererende medicinudgifter en stor del af skylden.
”Regionerne har i vid udstrækning leveret op mod dobbelt så store årlige produktivitetsstigninger som de to procent, vi er pålagt. Det har været med til at løse finansieringen af en voksende gruppe ældre patienter, der lever længere. Men de kraftigt stigende medicinudgifter er en udfordring, vi ikke kan løse uden hjælp fra Christiansborg.”
Både Socialdemokraterne og Venstre lovede da også henholdsvis 15 og 16 milliarder kroner mere til sundhedsvæsenet frem mod 2020.
Herunder også flere penge til den dyre medicin, som ingen af statsministerkandidaterne ville nægte nogen.
Men det slipper politikerne ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen ikke udenom.
”Det er ganske bekvemt for regionerne at give dyr sygehusmedicin hele skylden for budgetoverskridelserne. Der er nok også andre forklaringer. Men de spiller en stor rolle. Og det er kun et spørgsmål om, hvornår en ny sundhedsminister tør bide til bollen, ikke mindst når begge statsministerkandidater i valgkampen garanterede det ikke ville ske,” siger han.
Når en ny regering er sammensat, og de afbrudte forhandlinger med regionerne om næste års økonomi genoptages, forventer han dog, at stigningstakten i de regionale budgetter bliver lidt større end i år, netop som følge af valgløfterne.
”Men derefter er den menneskelige hukommelse jo taknemmelig. Udfordringen med den dyre medicin forsvinder ikke, selvom christiansborgpolitikerne i modsætning til de folkevalgte i regionerne hidtil har stukket hovedet i sandet,” siger han.