Det danske velfærdssystem er i krise. Mens hospitalernes ventelister er historisk lange, er det kun hver anden opslåede sygeplejerske-stilling, der besættes. Derfor vil regeringen afsætte tre milliarder kroner om året fra 2030 til bedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.
Spørgsmålet er, om en pengepose i den størrelsesorden er nok til at løse problemerne med manglende hænder og pressede medarbejdere. Kristeligt Dagblad har spurgt Dansk Sygeplejeråds formand, Grethe Christensen.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har netop præsenteret en plan for bedre løn- og arbejdsvilkår for blandt andet landets sygeplejersker. Hvor tilfredse med udspillet er I i Dansk Sygeplejeråd?
Det er det ikke nogen hemmelighed, at sygeplejerskerne i mange år har oplevet et lønefterslæb på 5000 kroner om måneden. Når man ser på det beløb, regeringen har afsat i sit seneste udspil – tre milliarder ud af en samlet lønsum til de offentligt ansatte på 400 milliarder – er det ikke noget, der får det til at suse for ørerne. Derfor håber jeg på, at der er flere penge i udspillet, end det umiddelbart lyder til.
Manglen på sygeplejesker er historisk høj. Vil en lønstigning på 2000 kroner om måneden før skat, som den Socialdemokratiet illustrerer, gøre det mere attraktivt at arbejde som sygeplejerske?
Vores mål ligger væsentligt højere: 5000 kroner om måneden. Det er også helt tydeligt, at det er det lag, sygeplejerskerne stræber efter. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke låser os fast på det eksempel, regeringen har fremlagt. I stedet bør vi stille spørgsmålet: Hvordan løser vi problemerne på den lange bane?
Ifølge Mette Frederiksen skal udspillet blandt andet bidrage til at sikre bedre arbejdsvilkår. Vil det være tilfældet blandt sygeplejersker?
I vores regi kommer bedre arbejdsvilkår netop af, at vi kan få nogle flere sygeplejersker tilbage til det offentlige. Derfor skal et basisvilkår som løn være på plads.
Samfundet har stiltiende siddet og set på, at alle de kvindedominerede fag er væsentligt lavere lønnet end de mandedominerede. På områder som IT og finans ser vi nogle helt vilde lønninger, og jeg kender mange sygeplejersker, som har valgt at dygtiggøre som for eksempel superbrugere i IT-systemerne. Lige så snart de gør det, falder der også nogle flere lønkroner af. Det er fuldstændig vanvittigt, når det, vi har brug for, er nogle dygtige sygeplejersker tæt på patienterne.
Derfor vil en lønstigning være en tiltrængt anerkendelse af det arbejde og den menneskelige forskel, sygeplejerskerne gør hver dag.
Hvilken forskel vil udspillet, som det blev skitseret på pressemødet, konkret gøre for Dansk Sygeplejeråds medlemmer?
Jeg er i tvivl om, hvor meget håb udspillet giver anledning til, sådan som det er præsenteret nu. Og netop håb er en afgørende faktor for de sygeplejersker, som hver dag knokler for bare at få den almindelige drift til at hænge sammen, fordi de mangler så mange kolleger.
Hvordan ønsker Dansk Sygeplejeråd, at en kommende regering løser sundhedskrisen?
Ud over flere lønmidler skal der fokus på at styrke de tiltag, man kæmper med dagligt ude på de offentlige arbejdspladser: at tage godt imod de nyuddannede, når de kommer ind på en afdeling, at sørge for at vise dem, at de faktisk er uundværlige, og at man har brug for, at de er her.