Sygeplejerske Luca strejker stadig: ”Jeg gik ind i faget for menneskers skyld”

En gruppe sygeplejersker strejker overenskomststridigt en time tre dage om ugen. Et råb om hjælp, siger talsmand Luca Pristed fra Rigshospitalet

"Folk holder af deres arbejde og vil det gerne, men de ender med at forlade branchen, hvis vi ikke kan afhjælpe problemerne," siger Luca Pristed. Privatfoto
"Folk holder af deres arbejde og vil det gerne, men de ender med at forlade branchen, hvis vi ikke kan afhjælpe problemerne," siger Luca Pristed. Privatfoto.

Hvad er det værste ved dit arbejde?

Det er frustrerende, at teknologien, vi arbejder med, når vi for eksempel skal skrive journal, er langsom og gammel. Mest af alt er det en kæmpe frustration, at vi mangler ressourcer og kolleger. Hverken borgere eller politikere forstår, hvor voldsomt det er. Vi arbejder meget mere end det, vi skal. Vi er ansat til at arbejde 37 timer, men nogle uger kan man arbejde 52 timer. Det er også enormt frustrerende, at folk taler om vores protester som om det udelukkende handler om lønnen.

Hvordan mener du, at man kun taler om lønnen?

Det handler ikke om lønnen i sig selv. Det handler om, at vi lige nu har et kæmpe problem med at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft i sygeplejerbranchen. Og fordi der er den store mangel, så bliver vi, der er her, nødt til at løbe hurtigere, for at det slår til. Når man så, når måneden er slut, kigger på sin lønseddel og den ikke afspejler alt det ekstra arbejde, man laver, så er det demotiverende. Hvis jeg skal stifte familie engang og købe et hus, så er min nuværende løn ikke nok. Jeg bliver nødt til at få en administrativ post, som er bedre betalt, og det var ikke derfor, jeg gik ind i faget. Jeg gik ind i faget for menneskers skyld.

Hvordan foregår jeres nuværende strejke?

Her på Rigshospitalet har vi strejket en time ad gangen mandag, tirsdag og onsdag. Der er stadig et akutberedskab. I denne uge er der så et andet hospital, der overtager strejken.

Er det ikke kritisabelt, at I fortsætter strejken?

Vi gør det for at sætte fokus på, at problemet ikke er løst. Det her er et råb om hjælp. Folk siger, vi burde blive fyret, men det bliver vi ikke. Hver andet jobopslag om sygeplejersker bliver taget ned uden at være blevet besat. Der er en enorm mangel på arbejdskraft, og det er netop det, vi gerne vil gøre opmærksom på. Dansk Sygeplejeråd har udregnet, at der om fem år vil mangle 6000 sygeplejersker dagligt. Det er flere end det antal, der var udtaget til strejke. Det er uholdbart, at man ikke har en langsigtet løsning på det problem.

Går det ikke ud over patienterne?

Vi nedlægger ikke arbejdet for at skade patienterne. I virkeligheden vil jeg vende spørgsmålet om. Hvad er værst: At vi skaber en ubekvem opmærksomhed nu, eller at det bliver livsfarligt om fem år? Lige nu er det sådan, at vi bliver nødt til at prioritere vores opgaver, fordi vi ikke har nok ressourcer. Hvis nogle er tørstige eller har en våd ble, så er det mindre kritisk, end hvis nogle er ved at dø. Men det er jo ekstremt uværdigt, at mennesker skal ligge og vansmægte. Vores kamp er ikke kun for os selv – den er for alles skyld.

Hvad skal man gøre, mener du?

Politikerne og befolkningen bliver nødt til at tage det alvorligt, at vi har et problem. Det kan ikke gå an, at vi lader stå til, indtil det danske sundhedssystem bryder sammen. Derfor skal vi gøre det mere attraktivt at være sygeplejerske, for eksempel ved at hæve lønnen og skaffe flere ressourcer, så der ikke er sådan en mangel på kolleger. Folk holder af deres arbejde og vil det gerne, men de ender med at forlade branchen, hvis vi ikke kan afhjælpe problemerne.

Hvorfor blev du selv sygeplejerske?

Jeg synes, at både det menneskelige og det videnskabelige ved faget er spændende. Jeg har altid været god til mennesker. Jeg får en tilfredsstillelse af at hjælpe andre. Det er så fyldestgørende for mig. Når der kommer et lille barn ind og græder, og man gør det godt igen, og barnets mor synes det er fantastisk – i de tilfælde er mit arbejde helt fantastisk.