Sygeplejerske: Vi ved ikke, hvad der venter

Intensivafdelingen på Herlev Sygehus har foreløbig behandlet godt 20 meget syge coronapatienter, hvoraf flere har været yngre mennesker. Nu tilbydes personalet samtale med psykologer. Det er afgørende for patienterne, at personalet kan håndtere situationen, siger ledende overlæge

”Al statistik peger på, at det er flest ældre patienter, der bliver ramt. Men vi har set flere under 60 år og har også haft en patient på 25 år," fortæller sygeplejerske Lise Andersen. Privatfoto
”Al statistik peger på, at det er flest ældre patienter, der bliver ramt. Men vi har set flere under 60 år og har også haft en patient på 25 år," fortæller sygeplejerske Lise Andersen. Privatfoto.

I begyndelsen troede sygeplejerske Lise Andersen som så mange andre fra intensivafdelingen på Herlev Hospital, at covid-19 var en sygdom, der næsten udelukkende ville ramme ældre og kronisk syge. Men tre uger inde i epidemien står det klart, at corona i nogle tilfælde også kan være livstruende for yngre, raske mennesker, som derfor har behov for intensiv behandling. Det er foreløbig en af de erkendelser, som har ramt afdelingens læger og sygeplejersker hårdest.

Det fortæller den 51-årige sygeplejerske Lise Andersen.

Intensivafdelingen på Herlev Hospital har de seneste uger behandlet omkring 20 patienter, og der har været flere dødsfald. Afdelingens i øjeblikket omkring 18 senge bliver nu næsten udelukkende brugt af coronapatienter, der ligger i respirator for at kunne trække vejret.

”Al statistik peger på, at det er flest ældre patienter, der bliver ramt. Men vi har set flere under 60 år og har også haft en patient på 25 år. Det har overrasket os og efterladt os med en følelse af, at sygdommen i nogle tilfælde rammer i flæng,” siger klinisk sygeplejerskespecialist Lise Andersen, der blandt andet står for en del af undervisningen på afdelingen.

Situationen er travl, men under kontrol. Den begrænsende faktor er indtil videre hverken udstyr eller senge, men personale. I ”fredstid” er der 70 sygeplejersker og 15 læger til afdelingens 11 senge, men i øjeblikket er der kaldt dobbelt så mange læger kaldt ind. Hver gang, der åbnes fem nye senge, skal der tilkaldes 25-30 sygeplejersker ekstra. Det ekstra personale er fortrinsvis anæstesilæger og sygeplejersker, der bliver oplært til de nye opgaver.

Det store spørgsmål er, hvad der venter? Samtidig er mange læger og sygeplejersker usikre på, om de risikerer at bringe smitten med hjem til deres familie. Uvisheden er baggrunden for, at intensivafdelingen nu tilbyder de ansatte psykologsamtaler. Samtalerne varetages af to psykologer, der normalt giver konsultationer til patienter på hospitalets smerteklinik.

”På smerteklinikken er der ikke så mange patienter på grund af den aktuelle situation. Derfor var det oplagt, at psykologerne kunne træde til her, for vores personale står i frontlinjen og skal passe de mest syge patienter. Det er vigtigt, vi får talt om, at læger og sygeplejersker ikke bare er hverdagens helte. Vi hører for eksempel, at læger og sygeplejersker både herhjemme og i udlandet er blevet smittet. Der kan være brug for at få sat ord på den utryghed,” siger afdelingens ledende overlæge Connie Lærkholm Hansen.

Den 63-årige overlæge havde aldrig forestillet sig, at hun i sit lægeliv skulle opleve en så omfattende epidemi.

Ledende oversygeplejerske Cristina Viktoria Siff Andersen forklarer, at det er helt afgørende for patienterne, at personalet får redskaber til at klare det pres, de er udsat for.

”Vi ved ikke, hvornår epidemien topper. Psykologerne står klar til at tale med personalet om både stort og småt. Sygeplejerskerne og lægerne arbejder i døgndrift omkring de dårligste patienter, og det er vigtigt, at vi passer på personalet,” siger Cristina Viktoria Siff Andersen.

Sygeplejerske Lise Andersen understreger, at selvom intensivpersonalet er vant til at håndtere patienter, der svæver mellem liv og død, er situationen i forbindelse med corona anderledes end normalt.

”Det, der gør, at man som sygeplejerske og læge på en intensivafdeling føler sig dygtig, er, at man ret præcist kan forberede sig på situationen. Normalt ved vi præcis, hvilken behandling, der er vigtig, og hvilken behandling, der kan vente. Vi er vant til en høj grad af kontrol, og den er væk. Vi har en faglig og en eksistentiel ængstelse, fordi vi ikke ved, hvad der venter,” siger Lise Andersen.

Psykolog Anne-Grethe Eggert Jensen er den ene af de to psykologer, der er rykket ind på intensivafdelingen. Hun fortæller, at uvisheden er gennemgående tema i samtaler med læger og sygeplejersker.

”Vi kan ikke løse situationen, men vi kan tilbyde et neutralt rum, hvor personalet har mulighed for at få sat ord på og forholde sig til deres bekymring, og det er ifølge al erfaring hjælpsomt. Der er mange relevante spørgsmål og bekymringer forbundet med denne helt særlige situation. Bliver vi under kurven, hvor der er kapacitet til at behandle? Er der hænder og respiratorer nok i fremtiden?” siger Anne-Grethe Eggert. Hun fortæller, at læger og sygeplejersker, der arbejder med kritisk syge på en intensivafdeling ofte er vant til at lægge arbejdet helt fra sig, når de kommer hjem.

”Den måde at klare et krævende job på er udfordret, fordi corona kører overalt i samfundet,” lyder det fra Anne-Grethe Eggert.