Mens folketingspolitikerne torsdag behandlede et hasteforslag om indgreb i sygeplejerskestrejken, gik sygeplejerskerne rundt på gaderne.
Det er ikke første gang i den over to måneder lange strejke. Men torsdagens demonstration blev til en sørgedemonstration.
For bliver indgrebet vedtaget fredag, når politikerne skal stemme om det, kan sygeplejerskernes strejke allerede være slut lørdag.
I det tilfælde vil det blive uden den lønstigning, som sygeplejerskerne har strejket for.
Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, gjorde det torsdag klart, at hun ønskede et andet udfald.
- Man kan kun blive vred over regeringens beslutning. De har hverken givet os et lønløft nu eller et løfte om penge til at indhente lønefterslæbet, sagde hun.
Regeringen vil gøre et mæglingsforslag, som medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) afviste, til lov. Det vækker vrede blandt sygeplejerskerne, som har demonstreret i mange uger.
Bliver det vedtaget, vil sygeplejerskerne stige 5,02 procent i løn over de næste tre år. Det er den samme lønstigning, som blev vedtaget i februar til andre ansatte i kommunerne og regionerne.
Der bliver også nedsat en komité. Den skal se på lønforholdene for offentligt ansatte.
Berlingskes politiske kommentator Bent Winther vurderer, at indgrebet næppe får store politiske konsekvenser.
- Men at man griber ind med et indgreb, som ikke giver sygeplejerskerne noget som helst - ud over et vist håb for måske i fremtiden at få et eller andet - vil betyde, at mange af dem, der har været i konflikt i mange uger og har stået på gader og stræder, føler, at de virkelig har fået en lang næse.
Han siger, at lønkomitéen måske kan dulme noget af utilfredsheden.
Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at de udskudte operationer under strejken vil påvirke sundhedsvæsenet i den næste tid.
- Det kan blive forstærket af, hvis mange sygeplejersker vælger at skifte branche, fordi de ikke føler sig ordentlig behandlet. Så der er en udfordring i at fastholde de sygeplejersker, der er i sundhedssektoren, siger forskeren.
Det er en bekymring, som Grete Christensen deler.
- Jeg frygter alvorligt for vores sundhedsvæsen i fremtiden med denne beslutning, og det kan få negative konsekvenser for interessen for sygeplejerskefaget.
I et høringssvar til lovforslaget skriver DSR, at mange sygeplejersker udtrykker tvivl om, de vil blive i faget. Det bekymrer DSR.
Rådet fremhæver en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den viser, at hvert tredje forsøg på at rekruttere en sygeplejerske fra september 2020 til og med februar 2021 var forgæves.
Sygeplejerskerne mener, at de har et lønefterslæb på grund af tjenestemandsreformen fra 1969.
Reformen placerede 40 faggrupper på forskellige løntrin. Særligt fag med mange kvinder - eksempelvis sygeplejefaget - lå nederst.
Flere partier, som vil stemme nej til indgrebet, har tidligere varslet et opgør med tjenestemandsreformen.
/ritzau/