Sygeplejerskernes lange strejke var den store undtagelse

Danske lønmodtagere strejker ikke ret meget mere, og de få store strejker foregår nu blandt offentligt ansatte som sygeplejerskerne. Det er der både historiske og tekniske grunde til, påpeger eksperter

Mange sygeplejersker var tidligere i dag mødt frem i folketingssalen som tilhørere under fremsættelsen af lovforslaget vedrørende sygeplejerskestrejken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Mange sygeplejersker var tidligere i dag mødt frem i folketingssalen som tilhørere under fremsættelsen af lovforslaget vedrørende sygeplejerskestrejken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Danske lønmodtagere er næsten holdt op med at strejke.

De seneste 20 år har der dog været tre store undtagelser – maratonkonflikten i 2008 med pædagoger, sygeplejersker og FOA-ansatte, lærerkonflikten i 2013 og senest den 10 uger lange sygeplejestrejke, som et bredt politisk flertal i Folketinget i går enedes om at stoppe ved lov.

Den giver sygeplejerskerne fem procent mere i løn over de næste tre år og indebærer, at der nedsættes en ny såkaldt lønstrukturkomite, som skal se nærmere på lønforholdene for de offentligt ansatte.

Men at lønmodtagere generelt strejker for at få mere i løn, er blevet et særsyn. Man skal tilbage til april 1998 for at finde den seneste storkonflikt på det private arbejdsmarked, nemlig den såkaldte gærkonflikt, hvor 450.000 privatansatte gik i strejke, efter at 55,8 procent af industriarbejderne havde sagt nej til et forlig, som gav bedre pensioner og højere løn.

Fra 1996 til 2004 havde man i omegnen af 1000 strejker årligt, både overenskomstmedholdelige og overenskomststridige. men siden har niveauet ligget på nogle få hundrede om året. De seneste tre år har der hvert år været 150 eller færre, viser tal fra Danmarks Statistik.

Arkivar og historiker Jesper Jørgensen fra Arbejdermuseet bekræfter, at vi i dag er meget langt fra 1970’ernes vilde strejker på arbejdsmarkedet. Han peger på, at der de seneste 100 år har været tre store bølger af konflikter.

”Den første kom efter Første Verdenskrig, den næste fra midten af Anden Verdenskrig til lidt efter, og endelig var der den lange periode fra 1968 til 1985,” siger han.

Alle tre perioder var kendetegnet af store opbrud i samfundet, hvor mulighederne ændrede sig markant, og hvor de store organisationer havde svært ved at honorere de krav, lønmodtagerne havde.

”De tre bølger lå samtidig med ideologiske opblomstringer på venstrefløjen. Efter Første Verdenskrig havde vi oktober-revolutionen i Rusland, efter Anden Verdenskrig stod Kommunisterne rigtig stærkt, og i 1970’erne blomstrede venstrefløjen og de marxistiske holdninger jo også. Det har spillet sammen med og forstærket de strejkebølger, der har været,” siger Jesper Jørgensen.

”Men siden påskestrejkerne i 1985 har der været et mere stabilt økonomisk-politisk system, og hovedorganisationerne har kunnet skabe tilfredsstillende resultater for hovedparten af lønmodtagerne, siger han.

Men der er også nogle mere tekniske forklaringer på, at de få store strejker er flyttet fra privatansatte til offentligt ansatte. Lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, Mikkel Mailand, fremhæver, at udviklingen først og fremmest hænger sammen med, at de private overenskomster er indrettet anderledes end de offentlige.

”I det private indgås en toneangivende aftale med industrien, og så må andre følge trop som følge af sammenkædningsregler. I de statslige overenskomster er der også en vis tradition for, at faggruppernes afstemninger sammenkædes, mens man inden for det regionale og kommunale tillader, at enkelte grupper som sygeplejersker træder ud og tager en strejke,” forklarer Mikkel Mailand.

Han understreger ligesom Jesper Jørgensen, at sygeplejerskernes strejke ikke bare har handlet om løn. Følelsen af manglende værdsættelse og et presset arbejdsmiljø har været de underliggende temaer i konflikten.

”På den overenskomstdækkede del af det private arbejdsmarked har man ikke den samme utilfredshed. Der er dog også i det private grupper, der stemmer nej til overenskomster, men de bliver i høj grad sammenkædet og nedstemt af flertallet og har ikke samme mulighed for at strejke som sygeplejerskerne,” siger Mikkel Mailand.

Han understreger, at ikke alt er fryd og gammen i det private. Der er punktstrejker og grupper uden overenskomst med dårlige arbejdsforhold.

Lektor Nana Wesley Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet peger på, at sygeplejerskestrejken er udtryk for en større problematik.

”Der er en række traditionelt kvindedominerede faggrupper, som ikke synes, at deres løn svarer til deres kvalifikationer og ansvar. I det offentlige forhandles lønmodtagernes løn ved de centrale overenskomstforhandlinger, og alle får traditionelt samme procentuelle lønstigning. Man kan godt skævdele en mindre del af midlerne, men det har potentielt negative konsekvenser for andre grupper,” siger Nana Wesley Hansen.

Hun påpeger, at det kan være sværere at få lærere og politifolk til at acceptere en markant lavere lønstigning for at sygeplejersker kan få mere.