Symbolpolitikkens død er overdrevet

Finanslovsforliget indeholder en lang liste af små bevillinger til formål, som regeringen og dens støttepartier sympatiserer med. Man kan godt kalde det symbolpolitik, men det er vigtige formål, lyder det fra Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper

”Man kan vel godt kalde det for symbolpolitik. Men jeg synes, det er nogle vigtige initiativer, som har fået penge," siger politisk leder Pernille Skipper (Ø). På billedet ses hun til LGBT-festivalen Copenhagen Pride Parade i 2018. LGBT Danmark er blandt de organisationer, som støttes i finansloven 2020.
”Man kan vel godt kalde det for symbolpolitik. Men jeg synes, det er nogle vigtige initiativer, som har fået penge," siger politisk leder Pernille Skipper (Ø). På billedet ses hun til LGBT-festivalen Copenhagen Pride Parade i 2018. LGBT Danmark er blandt de organisationer, som støttes i finansloven 2020. Foto: Philip Davali/Davali Philip/Ritzau Scanpix.

Det er svært at finde et mere anvendt politisk skældsord de seneste år end symbolpolitik.

År efter år er for eksempel Dansk Folkeparti blevet skoset af partierne til venstre for midten for at benytte finanslovsforhandlinger til at kræve indrømmelser uden særlig finans- eller fordelingspolitisk effekt, men som mest skulle symbolisere partiets fortælling om dansk historie og identitet. Som for eksempel penge til Jellingstenene eller Fregatten Jylland.

Med finanslovsaftalen, som den socialdemokratiske regering indgik mandag aften, viste det sig, at dens støttepartier dog selv kan finde støttekrævende formål uden afgørende finans- eller fordelingspolitiske effekter, men med en klar symbolpolitisk værdi.

Det kunne være videnscentret Kvinfo, der nu får fire millioner kroner at gøre godt med i 2020. De seksuelle minoriteters organisation LGBT Danmark, som får 2,5 millioner kroner. Eller FOLA – Forældrenes Landsforening, som er sikret 1,3 millioner kroner næste år. Og sådan er der flere småbevillinger til for eksempel navngivne uddannelsesinstitutioner inden for kunst og design, orkestre, miljø- og dyreorganisationer.

De fleste af dem har i forvejen adgang til offentlige tilskud, puljer eller udlodningsmidler fra tips og lotto, men politikerne har altså alligevel fundet ekstra penge frem – udover de helt store bevillinger til minimumsnormeringer i dagsinstitutioner, en psykiatrihandlingsplan, penge til folkeskolen, til sundhedsområdet og til miljøet.

I nogle tilfælde går støtten til små organisationer, der tidligere har været på finansloven, men som har mødt ”skrænten”, det vil sige, at bevillingen har været tidsbegrænset og ville være udløbet, hvis ikke den var blevet fornyet. I andre tilfælde kan det dreje sig om organisationer, der normalt ville have fået penge fra satspuljen. Et bredt politisk flertal er imidlertid tidligere blevet enige om, at der ikke skal tilføres flere penge til den ordning, der er blevet kaldt socialpolitikkens finanslov.

Spørger man ordførerne for regeringens støttepartier, er det kun Enhedslistens leder, Pernille Skipper, som vil medgive, at man kan kalde de små bevillinger for symbolpolitik.

”Man kan vel godt kalde det for symbolpolitik. Men jeg synes, det er nogle vigtige initiativer, som har fået penge. Jeg er særlig stolt af den pulje, vi har fået til udløbne satspuljeinitiativer, som jo er på 25 millioner kroner, og som skal deles ud i størrelsesordenen en-tre millioner kroner til organisationer for hjemløse og så videre. Det har en fuldstændig afgørende betydning for de grupper, det kommer til at handle om. Men jo, der er noget, der er småt, men godt,” siger Pernille Skipper.

Det Radikale Venstres leder, Morten Østergaard noterer, at alle de små bevillinger var fraværende på regeringens oprindelige udspil til finansloven. Og ligesom Pernille Skipper mener han, at bevillingerne har stor politisk betydning.

”Eksempelvis er de penge, vi har fundet til Den Danske Ordbog helt afgørende for, at den kan fortsætte. Det samme gælder mange andre af de mindre projekter, vi har fundet penge til. Man kan jo heller ikke drive symfoniorkester uden penge,” siger Morten Østergaard med henvisning til de to millioner kroner, der er blevet afsat til Sjællands symfoniorkester, Copenhagen Phil.

Det samme mener Alternativets finansordfører Rasmus Nordqvist.

”Jeg anser det ikke for små ting. Det var den tidligere regering, der valgte at nedslagte Copenhagen Phil. Derfor var det nødvendigt med en opgradering. Jeg ser det heller ikke som symbolpolitik. Det er at give en bevilling til et stort stykke arbejde inden for et vigtigt område,” siger han.

Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der skulle være et armslængeproblem med bevillingerne.

”Det er jo et politisk flertal, som bliver enige om at bevillige pengene,” anfører han og peger som de øvrige på, at organisationernes vigtige betydning for samfundet.