Natten til lørdag gik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter – lidt over midnat – for at fejre, at det efter tre års diplomatisk tovtrækkeri med de marokkanske myndigheder endelig lykkedes at få sendt den marokkansk-fødte Said Mansour, der også er kendt som ”boghandleren fra Brønshøj”, tilbage til Marokko.
Allerede i 2016 fik Said Mansour frataget sit danske statsborgerskab i Højesteret og blev udvist af landet, efter han flere gange var blevet dømt for at opildne til terror, senest i 2014 hvor han blev idømt fire års fængsel. Men længe diskuterede man, om det var for farligt at sende Said Mansour hjem til Marokko, der har været kendt for at gå hårdt til stålet over for terrormistænkte. Men med opbakning fra både Flygtningenævnet og de marokkanske myndigheder er Said Mansour nu fortid i Danmark.
”Jeg er meget tilfreds med et klart signal om, at kriminelle udlændinge, som fremmer terror, ikke hører til i DK,” skrev statsministeren i sin nattesene opdatering på Twitter.
Signalværdien i hjemsendelsen af Said Mansour er også, hvad seniorforsker Rasmus Alenius Boserup, der forsker i Mellemøsten og Nordafrika på Dansk Institut for Inter-nationale Studier, bemærker.
”Vi vil gerne af med ham, og vi vil gerne statuere et eksempel, og så ser vi gennem fingre med, at vi tidligere har siddet lidt højt på hesten og sagt, at marokkanerne ikke levede op til de forskellige principper, som vi syntes var meget vigtige. Det her ligner mest af alt en forandring af en dansk forståelse af, hvad man skal gøre i forhold til de udviste,” siger Rasmus Alenius Boserup og peger på, at regeringen længe har talt internationale konventioner ned.
”Dermed ikke sagt, at det er vanvittigt at sende nogen til Marokko, der på mange måder er den pæne dreng i klassen i Mellemøsten. Men Marokko er stadig Marokko. Der er sket små juridiske fremskridt i Marokko de seneste år, hvor der er kommet en lidt større distance mellem den politiske og dømmende magt, men ellers vil jeg sige, at det mere er den danske jura, der er ændret i de seneste tre år.”
Vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, stoler dog på Flygtningenævnets afvisning af Said Mansours asylønske:
”I forhold til denne her sag, som har vakt en del opmærksomhed, kan jeg bare sige, at vi som Institut for Menneskerettigheder har noteret os, at Flygtningenævnet har vurderet, at han ikke risikerer at blive sendt hjem til tortur, forfølgelse eller nedværdigende behandling. For det er en menneskeret ikke at blive udsendt til sådan en overlast, så det må man formode, at man har taget højde for i forbindelse med udsendelsen,” siger Louise Holck.
Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede mener heller ikke, at den aktuelle sag på nogen måder er menneskeretsstridig:
”Det har jeg meget svært ved at se, at den kunne være på noget som helst niveau,” siger Mads Fuglede og peger på, at det har været en meget langvarig proces at få Said Mansour sikkert udvist til sit fødeland.
”Vi har haft mange møder (med de marokkanske myndigheder, red.), hvor vi har gjort os sikre på, at vi med stor tryghed kan sende ham tilbage,” siger Mads Fuglede, der stoler på statsrelationerne til de marokkanske myndigheder i sagen:
”Det her er ikke en sag med diplomatforsikring, men jeg har kendskab til britiske sager, hvor man har skullet beregne diplomatforsikring ind over, så det har krævet ekstreme ressourcer. Det koster mange millioner kroner og tager typisk flere år pr. udviste, når der skal diplomatforsikring indover,” siger Mads Fuglede og tilføjer, at regeringen arbejder målrettet for, at alle, der skal udvises, også bliver udvist.
Ifølge Louise Holck er lovgivningen de seneste år strammet, så flere kan blive udvist – også for væsentlig mindre forbrydelser end Said Mansours.