Prøv avisen

Sympati-taler dominerede debatmøde om Hedegaard

Lars Hedegaard fik stor opbakning fra talerne på debatmødet i Trykkefrihedsselskabet torsdag aften (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft

Da Lars Hedegaard mødte op til Trykkefrihedsselskabets første debatmøde efter attentatforsøget på formanden, var opbakningen total. Hedegaard selv undrede sig over pressens interesse

Foran døren ind til Landstingssalen på Christiansborg var der i går eftermiddags spækket med folketingsbetjente, PET-folk med øresnegle i civil uniform og tv-fotografer.

Mødet i salen var arrangeret af Trykkefrihedsselskabet og var det første med deltagelse af selskabets formand Lars Hedegaard efter attentatforsøget på ham den 5. februar i år, hvor en mand forklædt som postbud skød forbi i forsøget på at myrde den kontroversielle islam-debattør. Blandt tilhørerne var de tidligere folketingspolitikere Jesper Langballe og Søren Krarup (DF) og komikeren Farshad Kholghi.

Der var dog også nogen, der ikke var inviteret til mødet. Enhedslisten var blevet nægtet adgang, mens en ung RUC-studerende tidligere på ugen også modtog et nej på grund af sit navn: Jihad Taha. Skønt han kun er én af i alt 80 personer i Danmark, der bærer navnet, der betyder hellig krig.

Da debatmødets midtpunkt ankom, lød et kraftigt bifald fra den knapt fyldte sal. Med veloplagte smil hilste Lars Hedegaard på blandt andet Mogens Camre (DF) og Simon-Emil Ammitzbøl (LA) på første række og satte sig så lige foran talerstolen, hvorfra han gennem hele mødet kunne høre politikere og meningsdannere sende en bølge af sympati hans vej.

LÆS OGSÅ: Hedegaard i Wall Street Journal: Jeg vil ikke tie

Efter mordforsøget vil vi gøre et forsøg på at råbe politikerne op, sagde den første taler, Trykkefrihedsselskabets næstformand, Kathrine Winkel-Holm fra talerstolen.

Hun glædede sig over, at attentatmændene indtil nu ikke er lykkedes med deres ærinde - hverken i Kurt Westergaard, Lars Vilks eller Lars Hedegaards tilfælde.

Vi må glæde os over, at jihadister ikke lykkedes med at lade hovederne af halshuggede redaktører på Jyllands-Posten regne ned over Rådhuspladsen. Men på et eller andet tidspunkt vil det lykkes dem. Vi har fået ytringsfrygt. Trusler skal være lige så strafbare som krænkelser. Det håber jeg, politikerne vil tage op, sagde hun.

Alle debattørerne talte fra talerstolen med blikket fæstnet på Hedegaard foran dem.

Godt at se dig i live, Lars, sagde Naser Khader. Han mente ikke, at Jihad Taha burde være blevet forvist til et møde om ytringsfrihed på grund af sit navn og fastslog også, at han mener, Hedegaard er galt afmarcheret.

Alle over én kam var dog enige om, at ytringsfriheden er under pres. Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen bakkede op og citerede Voltaire, den gamle franske filosof:

Jeg er ikke enig med dig, men vil forsvare din ret til at sige det, du gør, til døden.

At sige, at Lars Hedegaard selv var ude om det, er lige så uhyrligt som at sige, at kvinder selv er ude om en voldtægt, fordi de går udfordrende klædt, lød Bertel Haarders støtte fra talerstolen.

Det første og eneste rigtige svirp mod Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet kom fra Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance:

"Her i Trykkefrihedsselskabet gør I jeres, for at islam ikke går fri. Der er meget andet i verden end islam, der truer ytringsfriheden. I skal blive bedre til at kæmpe for ytringsfriheden - også for dem, I er uenige med!"

Hovedpersonen selv var den sidste på talerstolen. Han fastslog, at han bliver ved med at tale - og undrede sig så i øvrigt over pressens interesse:

"Vi har haft store talere fra udlandet til vores tidligere møder. Ingen fra DR eller de fine aviser har gidet rapportere fra de møder. Men så snart én af os kommer til skade, så er de over os som høge," sagde han, inden han modtog et stående bifald fra salen.