Synet på Danmark er stadig farvet af Muhammed-tegningerne

”Karikaturkrisen blev starten på en ny grundfortælling om Danmark som et fremmed-fjendtligt land, og det er et langt træk at ændre den fortælling,” siger lektor Mads Mordhorst, der har forsket i Muhammed-tegningernes betydning for Danmarks omdømme

Muhammed-krisen har brændemærket Danmark. 10 år efter Muhammed-tegningerne er Danmarks ry i verden fortsat præget af karikatur-krisen. Her er et billede fra en demonstration i Lahore i Pakistan den 24. februar 2006, hvor en kvindelig demonstrant brænder et dansk flag af. -
Muhammed-krisen har brændemærket Danmark. 10 år efter Muhammed-tegningerne er Danmarks ry i verden fortsat præget af karikatur-krisen. Her er et billede fra en demonstration i Lahore i Pakistan den 24. februar 2006, hvor en kvindelig demonstrant brænder et dansk flag af. - . Foto: Scanpix.

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton kaldte Muhammed-tegningerne ”forfærdende og skamfulde”. Muslimer i hele verden fordømte tegningerne som blasfemiske, og det skønnes, at mindst 139 mennesker blev dræbt i de demonstrationer, der fulgte.

10 år efter, at Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. september 2005 bragte de 12 satiretegninger af muslimernes profet, Muhammed, er Danmarks omdømme stadig skadet af tegningekrisen.

Selvom den danske regering i 2007 lancerede en stor kampagne, der med 412 millioner i ryggen skulle rette op på det nationale omdømme, så lykkedes missionen kun delvist.

Den danske kampagne i udlandet var med til at få eksporten på ret køl. Men Danmark har stadig et langt mere broget ry, hvad angår tolerance over for muslimer, end før 2005.

Det konkluderer Mads Mordhorst, lektor fra Copenhagen Business School, der er bidragyder til en kommende bog, der blandt andet beskriver Danmarks forsøg på at rette op på nationens sårede omdømme i årene efter Muhammed-krisen.

”Indtil da var fortællingen om Danmark ude i verden vores hjælp til jøderne under Anden Verdenskrig og historien om den lille åbne velfærdsstat i nord. Tegningerne blev starten på en ny grundfortælling, hvor en række danske avisers genoptrykning af tegninger og den store virak om grænsebomme blev de næste kapitler i en ny fremmedfrygtsom fortælling,” siger Mads Mordhorst og fortsætter:

”Havde det bare været tegningerne, så havde det nok ikke været så alvorligt for Danmarks omdømme. Men netop fordi der kom forskellige andre episoder op, der underbyggede samme fortælling, så blev tegninge-krisen pludselig en mønsterfortælling om det land, der er kritisk over for indvandrere og islam. Krisen resulterede i en debat om nationale værdier og dansk identitet. Den viste, at Danmark er en del af en sammenhængende verden, hvor selv små handlinger på det nationale niveau kan sprede sig helt ukontrolleret og få global betydning,” siger Mads Mordhorst.

Han forklarer, at fortællingen om Danmark som et indvandrerkritisk land for alvor fik næring, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i efteråret 2005 afviste at mødes med 11 ambassadører fra muslimske lande.

Danmarks ry som indvandrerskeptisk blev yderligere underbygget, da den amerikanske tv-station CBS i begyndelsen af 2006 bragte et 15-minutters kritisk indslag. Det portrætterede Danmark som et arrogant land, som levede i en boble af eventyr.

I årene efter blev dette billede underbygget af den udenlandske presses dækning af Dansk Folkeparti og partiets forslag om at indføre grænsebomme.

”Det er også i den forbindelse, at vi for et par uger siden kunne se, hvordan nogle internationale medier beskrev den danske annoncekampagne, der forsøger at advare flygtninge mod at tage til Danmark, relativt udførligt. Havde det været annoncerne alene, er det tvivlsomt, om de havde betydet så meget. Men annoncerne indgår i en mønsterfortælling om et land, der er kritisk over for indvandrere og islam,” siger Mads Mordhorst.

Mads Mordhorst beskriver i sit bidrag til den nye bog, der udkommer i løbet af efteråret, hvordan bestræbelserne på at sikre en nations omdømme altid har eksisteret og er blevet styrket efter store nationale nederlag.

Den første Danmarkshistorie ”Gesta Danorum” ( på dansk ”Danernes Bedrifter”) blev eksempelvis skrevet af Saxo Grammaticus i slutningen af det 12. århundrede på et tidspunkt, hvor Danmark var præget af stammekrige. Målgruppen for Saxos krønike var adelen i Europa, og målet var som Saxo skrev i forordet ”at glorificere fædrelandet”.

Da Danmarks politiske magt smuldrede efter Napoleonskrigene i 1813 og 1814, og Danmark måtte overdrage Norge til Sverige, blev ”Danernes Bedrifter” på ny taget i brug og blev en hjørnesten i opbygningen af fortællingen om nationen.

Saxos krønike blev oversat til dansk i 1864, og den blev i de følgende årtier en del af historieunderviningen og forestillingen om en fælles dansk nation.

”I nutiden har Saxos tekster fået en ny ramme. I 2004 mente regeringen, at dansk kultur og identitet var under pres. Danmark var ved at blive et multikulturelt land og den voksende globalisering truede dansk kultur og historie. For at modvirke den negative udenlandske indflydelse blev det besluttet at indføre en kulturkanon, der skulle indeholde de vigtigste dele af den danske kulturarv,” forklarer Mads Mordhorst og henviser til, at ”Danernes Bedrifter” efter indførelsen af kulturkanon blev en fast del af folkeskolens pensum.

Efter offentliggørelsen af Muhammed-tegninger blev Danmark kastet ud i den hidtil alvorligste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Et af regeringens svar var det omfattende såkaldte brandingprogram, der skulle forbedre Danmarks image.

I initiativet indgik både markedsføring af Danmark og en såkaldt ”public diplomacy offensiv”, hvor danske diplomater var i front og tog kontakt til beslutningstagere og forretningsfolk i Mellemøsten.

I 2007 rangerede Danmark som nummer 14 på det såkaldte internationale brandindeks over de forskellige landes omdømme. Målet var at havne blandt de ti bedste lande i verden, men trods tre års ihærdig indsats gik Danmark to pladser tilbage til en 16. plads i 2010.

”Især den diplomatiske indsats efter karikaturkrisen virkede som et forsøg på afbøde de værste skader. Det havde en effekt, da tegningerne kom ud anden gang i 2008. Kampagnen var en medvirkende årsag til, at vi ikke så de store demonstrationer mod Danmark. Men initiativerne formåede ikke at styrke Danmarks placering på det internationale brandingsindeks. I 2010 viste det sig så svært at måle effekten af programmet, og det blev lukket ned efter finanskrisen i 2011,” forklarer Mads Mordhorst.

Ifølge Mads Mordhorst er en del af læren af Muhammed-krisen, at det er meget svært at ændre et lands omdømme.

”Nationer udvikler et brand, der er meget mere konstant end kommercielle virksomheders brand. Danmarks omdømme er stadig grundlæggende set godt. Vi står for eksempel stærkt i forhold til miljø og bæredygtighed. Når det gælder danskernes holdninger til udlændinge, er omdømmet blevet mere broget. Man kan sige, at et lands samlede omdømme er som et koralrev med mange lag. Muhammed-krisen har slået skår i den tidligere mere positive grundfortælling om Danmark.”


Klik på pilene for at se Muhammed-krisens forløb. 

"Et lands omdømme er som et koralrev med mange lag. Det er et langt sejt træk at ændre det,” siger lektor Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School, der har undersøgt Danmarks brand. -
"Et lands omdømme er som et koralrev med mange lag. Det er et langt sejt træk at ændre det,” siger lektor Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School, der har undersøgt Danmarks brand. - Foto: Copenhagen Business School