Nationalmuseets lukning af udstillingen om industrialisering på den gamle klædefabrik i Brede nord for København er beklagelig, for i forvejen er industriens historie et underbelyst emne. Sådan lyder reaktionen fra flere historikere efter, at Nationalmuseet har besluttet at fyre 34 medarbejdere og lukke museet Brede Værk ved Mølleåen. Samtidig vil Nationalmuseet ikke længere forske i industriens, arbejdets og arbejderbevægelsens historie.
Lukningen skyldes, at Nationalmuseet mangler 30 millioner kroner på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag, der pålægger museet en besparelse på to procent hvert år.
Historikerne bakker dermed op om den socialdemokratiske kulturordfører Mogens Jensens kritik af beslutningen. I et debatindlæg i Politiken i går betegnede han lukningen som ”helt uhørt”, og Socialdemokratiet har derfor kaldt kulturminister Mette Bock (LA) i samråd om sagen. Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, har også blandet sig i diskussionen. Selvom han ikke er begejstret for besparelserne, kritiserer han Mogens Jensen for at ville tilsidesætte armslængdeprincippet ved at detailstyre Nationalmuseets dispositioner.
Debatten og det faktum, at kritikken af lukningen kommer fra netop socialdemokratisk hold, er ifølge historikere dog ikke overraskende. For synet på Danmarks historie afhænger i høj grad af politisk ståsted.
Blandt kritikerne af lukningen er blandt andre Henning Tjørnehøj, kendt som Socialdemokratiets uofficielle partihistoriker og forfatter til flere bøger om arbejderbevægelsen:
”Det er den gryende industri, som er bevaret i et smukt miljø. At man nu mener, at man ikke har råd til at bevare industrimiljøet derude, jamen, det smerter mig,” siger Henning Tjørnehøj.
Direktør for Arbejdermuseet, ph. i historie, Søren Bak-Jensen, er enig.
”Industrialiseringen er en de helt store forandringer i forhold til den måde, verden ser ud på i dag. Derfor er det et tab, at et helt museum om den periode lukker, selvom jeg har forståelse for Nationalmuseets vanskelige økonomiske situation,” siger Søren Bak-Jensen
Lektor i historie ved Københavns Universitet, Jes Fabricius Møller, peger på, at industriens historie generelt er et forsømt område, og at forskning i industriens historie efter hans opfattelse ikke er det mest indlysende sted at spare.
”Det er et tab, for Brede Værk var den vandkraftdrevne industris vugge, og selvom samlingerne flyttes til Horsens, så kan vi jo ikke flytte Mølleåen. Tidligere var Brede stedet for de store satsninger, men aktiviteterne er blevet skåret ned. Det er et resultat af en fortsat besparelsesproces på samme måde som Statens Museum for Kunst har måttet lukke samlingen i Vestindisk Pakhus, fordi årelange besparelser har nedsat aktiviteterne,” siger Jes Fabricius Møller, der finder det naturligt, at netop Socialdemokratiet kritiserer lukningen.
”Indtil for nylig har den såkaldte gårdmandslinje, som lægger vægt på bøndernes historie, domineret dansk historieskrivning. Den linje hører til partiet Venstre. På samme måde har Socialdemokratiet i kraft af blandt andet Arbejdermuseet forsøgt at oparbejde deres version af historien,” siger Jes Fabricius Møller.
Rasmus Glenthøj, der er lektor ved institut for historie på Syddansk Universitet, ser debatten om lukningen i Brede som det seneste udtryk for, at synet på historien hænger sammen med partifarve. Han henviser til, at Dansk Folkeparti i 2014 rejste en hård kritik af tv-serien ”1864” for at være et politisk projekt med en uberettiget kritik af nationalkonservatismen.
”Dengang kom Alex Ahrendtsen op i det røde felt, fordi tiden omkring 1864 netop er vigtig for hans parti. Dansk Folkepartis historiesyn er stærkt forankret i romantikkens Danmark, hvor Socialdemokratiet udspringer af socialismen og arbejderkulturen. Det ville komme mere bag på mig, hvis en politiker som Mogens Jensen ikke kom op i det røde felt over lukningen af museet i Brede,” siger Rasmus Glenthøj.
Han peger også på, at hverken det traditionelle bondeparti Venstre eller Det Radikale Venstre med historiske rødder til akademikere og husmænd har den store interesse i lukningen af Brede Værk.
Ifølge Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør i Den Gamle By, er lukningen af museet i Brede dog det rigtige at gøre. Han peger på, at blandt andet Arbejdermuseet i København, Industrimuseet i Horsens og Den Gamle By i Aarhus tager sig af arbejderbevægelsens og den moderne tids historie. Samtidig henviser han til, at Brede Værk sidste år kun havde 2183 besøgende.
”Jeg har svært ved at se, at Nationalmuseet kan handle anderledes, når de nu er nødt til at skære. Besøgstallene de seneste år har været meget lave, så dybest set lyttes der nu bare til publikum,” siger han.