Flere syriske statsborgere bor på landets udrejsecentre, fordi de har mistet opholdstilladelsen og nægter at vende tilbage til hjemlandet, hvor diktatoren Bashar al-Assad stadig regerer. Men der er også en anden gruppe syrere, der frivilligt er vendt tilbage til hjemlandet.
440 syrere har siden 2019 sagt ja til en økonomisk støtte på op mod 200.000 kroner fra den danske stat for at tage tilbage til Syrien og give afkald på deres opholdstilladelse i Danmark som en del af den såkaldte repatrieringsordning.
Men den udvikling er nu ved at vende.
Ifølge en aktindsigt, Kristeligt Dagblad har søgt hos Udlændingestyrelsen, fortrød 50 syrere i 2022, at de havde forladt Danmark. Til sammenligning fortrød sammenlagt 32 syrere hjemrejsen de tre foregående år. Syrerne har ret til at fortryde det første år efter hjemrejsen og få deres danske opholdstilladelse igen, men de skal tilbagebetale de penge, de har modtaget.
Når syrerne fortryder, kontakter de en dansk ambassade og Udlændingestyrelsen og oplyser, at de har fortrudt hjemrejsen, hvorefter de modtager en indrejsetilladelse til Danmark.
I et mailsvar kalder udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) det for ”ærgerligt, når nogle fortryder deres hjemrejse”. Han skriver, at han tror, at det kan skyldes ”udfordringer med at få dele af repatrieringsstøtten udbetalt til borgere i visse lande.”
En kombination af hvidvaskregler og internationale sanktioner mod Syrien betyder ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det ikke kan ”anvises”, hvordan anden rate af ydelsen – omtrent 90.000 kroner for en voksen – kan overføres til syrerne.
Dansk Flygtningehjælp rådgiver udlændinge om repatriering, og ligesom ministeren peger asylchef Eva Singer på, at problemerne med overførslerne kan betyde, at flere nu fortryder, at de tog tilbage til Syrien.
”Nogle vidste godt, at der var udfordringer med at udbetale pengene til dem, men de havde nok håbet på, at det ville blive løst. Nogle af dem fortæller, at de har svært ved at falde til i Syrien, og at det især er svært for børnene at komme tilbage,” siger Eva Singer, der ikke kan fortælle mere om syrernes oplevelser i hjemlandet.
Stilstand i hjemrejser
Hjemrejsesamtaler og breve om repatrieringsydelsen til arbejdsløse udlændinge har været nogle af de initiativer, der skulle gøre det mere attraktivt for udlændinge at forlade Danmark.
I 2019 blev det muligt for syrerne at gøre brug af ordningen, og siden da har de udgjort den klart største gruppe udlændinge, der frivilligt har forladt Danmark.
Nu lader der dog til at være stilstand i hjemrejserne blandt syrerne.
Samtidig med at flere syrere fortryder og kan komme retur til Danmark, tager også færre nemlig imod den økonomiske gulerod og tager til Syrien. I 2022 rejste 51 syrere frivilligt tilbage til Syrien, mens det blot året forinden gjaldt for tre gange så mange.
Interessen er ellers ikke forsvundet.
”Mange syrere i Danmark ringer og spørger, hvor langt myndighederne er nået med en løsning på at udbetale ydelsen. Og det er en pædagogisk udfordring, at vi skal rådgive om noget, vi rent faktisk ikke ved, hvornår kommer,” siger Eva Singer.
I maj 2022 vedtog Folketinget, at hele repatrieringsydelsen skulle kunne udbetales ”fleksibelt og kontant” i lufthavnen. Ændringen er blevet udskudt, men nu oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den forventes at træde i kraft til sommer.
Partier vil have svar
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, så helst, at Danmark kunne sende flere syrere hjem via tvungne hjemsendelser. Som EU-land har Danmark dog ikke diplomatiske forbindelser med det syriske regime.
”Og vi kan jo ikke bare – desværre – sætte dem om bord på et fly til Syrien og sætte dem af på landingsbanen. Så har vi fundet på denne her ordning, som åbenlyst ikke fungerer. Og i forhold til, at de 'ikke er faldet til i Syrien', må jeg sige, at de nok snarere har haft det alt for godt i Danmark,” siger Pia Kjærsgaard.
”Jeg vil spørge ministeren, hvordan det står til med tilbagebetalingen, når syrerne kommer hjem igen, og hvad vi kan gøre for at rette op på problemet med overførslerne, samtidig med at de ikke lander i de forkerte lommer.”
Rosa Lund, udlændingeordfører for Enhedslisten, mener, at der er brug for at ”finde ud af, hvorfor de ønsker at komme tilbage til Danmark nu.”
”Er det, fordi det er farligt at være i Syrien, eller handler det kun om pengene? Det må vi have noget mere information om,” siger Rosa Lund.
Hun mener, at der er brug for en løsning på, hvordan de repatrierede syrere kan modtage de penge, de blev stillet i udsigt.
”Og der håber jeg, selvom vi har en flertalsregering, at den vil inddrage resten af Folketingets partier i en løsning,” siger Rosa Lund.
De Konservatives udlændingeordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, kalder udviklingen for ”rigtig ærgerlig”.
”Vi deltager meget gerne i en drøftelse af, hvordan man får de her ydelser op at køre, så syrerne kan blive i deres hjemland og få fodfæste der,” siger Brigitte Klintskov Jerkel.
I sit mailsvar til Kristeligt Dagblad skriver udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S), at ”ministeriet har fokus på”, at de manglende udbetalinger til de repatrierede syrere ”skal løses”.
”Det er et komplekst problem at skulle udbetale repatrieringsstøtte til lande, der er underlagt internationale sanktioner,” skriver ministeren.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver i en efterfølgende mail, at de repatrierede syrere ”ikke fortaber retten til den resterende del af støtten”, men at ydelsen stadig ikke kan overføres til dem.
Siden august 2021 har repatrierede udlændinge været underlagt et "absolut tilbagebetalingskrav" via en afdragsordning, hvis de vender tilbage til Danmark. Hverken Kommunernes Landsforening eller Udlændingestyrelsen har dog en opgørelse over omfanget af tilbagebetalt repatrieringsydelse.