Prøv avisen

Syrienkrigere får tilbud om psykologhjælp

Dignity er gået i gang med at stable et nyt tilbud om traumebehandling og psykologhjælp på benene for både radikaliseringstruede unge og tidligere syrienkrigere. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Det er i samfundets interesse at hjælpe tidligere syrienkrigere, så de ikke er til fare for samfundet, mener Dignity – Institut mod Tortur, der vil oprette et nyt behandlingstilbud. Helt til grin at belønne syrienkrigere med psykologhjælp, mener Naser Khader (K)

I december 2014 døde den 19-årige dansker Lukas Dam, da han holdt vagt ved en af Islamisk Stats kontrolposter i Syrien. Danskeren havde haft mange problemer i skolen og led af Aspergers syndrom og ADHD.

Lukas Dams eksempel er ikke enestående. Den private organisation Dignity – Institut mod Tortur vurderer, at der blandt de unge, der søger radikaliserede islamistiske miljøer og senere drager til Syrien, er en overvægt af psykisk sårbare unge. Samtidig lider en stor del af de unge, der er vendt hjem fra Syrien, af krigstraumer.

Derfor er Dignity gået i gang med at stable et nyt tilbud om traumebehandling og psykologhjælp på benene for både radikaliseringstruede unge og tidligere syrienkrigere.

Københavns Kommune samarbejder med Dignity om projektet, der ventes at gå i gang i løbet af i år og skal hjælpe mindst 30 unge. Hidtil er det kun Aarhus Kommune, der har givet psykologhjælp til tidligere syrienkrigere.

”En rapport fra Københavns Kommune viser, at en del af de unge, der bliver indfanget i islamisk radikalisering, er opvokset med forældre, der er traumatiserede flygtninge. Samtidig har vi fået henvendelse fra Københavns Kommune. De siger, at en stor del af de unge, der kommer hjem fra Syrien, er stærkt traumatiserede, men at psykiatrien ikke rigtigt er rustet til at hjælpe dem,” siger leder af national rehabilitering ved Dignity David Oehlenschläger.

Politiets Efterretningstjeneste, Pet, skønner, at 125 unge er rejst til Syrien. Heraf er omkring halvdelen vendt hjem, men foreløbig har anklagemyndigheden kun rejst tiltale mod en tidligere syrienkriger, fordi det er vanskeligt at samle beviser. David Oehlenschläger understreger, at Dignity ikke tager stilling til spørgsmålet om straf.

”Vi vil ikke gøre personer, der har været i Syrien, til ofre eller fratage dem ansvaret for deres handlinger. Men derfor kan vi stadig gøre en bedre forebyggende indsats for de, der trues af radikalisering, og samtidig kan vi tage fat i tidligere syrienkrigere, så problemerne ikke bliver værre. Vi skal ikke være naive. Nogle vil være hårdkogte og voldsparate mennesker. Men vi mener, at vi kan nå et stykke vej ved at hjælpe. Forskning viser, at det er langt mere effektivt end blot at straffe,” siger David Oehlenschläger.

Terrorforsker Magnus Rans-torp fra det svenske forsvarsakademi støtter idéen om at udvikle tilbud om psykologhjælp til radikaliseringstruede unge og tidligere syrienkrigere.

”Psykologer har dokumenteret, at 50-60 procent af syrienkrigerne fra Haag, der er et epicenter for syrienkrigere, har problemer som for eksempel Aspergers og ADHD. Selvfølgelig skal individer, der begår lovovertrædelser, straffes, men vi lever i et retssamfund, og retsforfølgelse må bygge på beviser, ” siger han.

Han mener, at det er en fordel for samfundet at tage hånd om de tidligere syrienkrigere, så de ikke kommer til at udgøre en endnu større risiko for samfundet.

De Konservatives udenrigsordfører Naser Khader finder det til gengæld absurd, at unge, der har deltaget i krigen i Syrien, skal tilbydes psykologhjælp.

”Det er til grin at belønne dem med psykologhjælp. Mange voldsofre kan jo ikke få den hjælp. Syrienkrigere skal retsforfølges. Hvis de har psykiske problemer, må de selv henvende sig til systemet. Hvis man tror på syrienkrigernes ideologi, så anerkender man i øvrigt ikke psykologer,” siger Naser Khader.