Syrienkrigerne er primært et 
socialt og ikke et religiøst problem

Det vil ikke afhjælpe truslen fra syrienkrigerne, at de skal kunne idømmes seks års fængsel. Deres had til det vestlige samfund er først og fremmest udtryk for social marginalisering, siger islamisme-forsker Tore Hamming

Politiet var i går til stede ved Retten på Frederiksberg, hvor der var grundlovsforhør over fire formodede syrienkrigere, der blev anholdt i torsdags. –
Politiet var i går til stede ved Retten på Frederiksberg, hvor der var grundlovsforhør over fire formodede syrienkrigere, der blev anholdt i torsdags. – Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Der er i Folketinget bred opbakning til et forslag, der betyder, at ulovlig indrejse i de konfliktprægede områder i Syrien i fremtiden skal kunne straffes med fængsel i op til seks år. Tore Hamming, du er kritisk over for forslaget. Hvorfor ?

"Jeg tror ikke, at udsigten til seks års fængsel vil afskrække mennesker, der er parate til at kæmpe og måske oven i købet deltage i selvmords-aktioner. Samtidig kan det betyde, at Aarhus-modellen, der går ud på at reintegrere unge, som har været i Syrien, ryger."

"Det vil gøre det endnu sværere at få de unge tilbage til samfundet, hvis selve det faktum, at de har opholdt sig i Syrien, er ensbetydende med fængselsstraf. Man må huske, at begrebet syrienkrigere dækker over flere ting. Ikke alle har kæmpet for Islamisk Stat. Nogle har lavet nødhjælpsarbejde og vender desillusionerede hjem uden ønske om at skade Danmark."

"Desuden ved vi, at fængsler har en negativ effekt på radikaliserede unge, og at den jihadistiske løbebane ofte fortsætter efter fængselsopholdet. Lovforslaget er et udtryk for, at mange politikere både i Danmark og internationalt er i vildrede i den type konflikter. De vil gerne vise handlekraft, men det er sjældent, at de forslag, der vedtages, er særligt velovervejede."

Hvad skal politikerne så stille op?

"Man skal erkende, at syrienkrigerne er en kompleks problematik, som der ikke findes enkle svar på. Når unge bliver radikaliserede, skyldes det i vid udstrækning sociale problemer og en følelse af at være uden for samfundet. De faktorer er vi nødt til at adressere."

Hvad får unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, til at udvise så stort et had mod samfundet, at de er parate til at slutte sig til Islamisk Stat?

"Det handler om mange forskellige ting. Det kan handle om konflikter med forældregenerationen, det kan være sociale problemer som arbejdsløshed. Men vi skal passe på med at tro, at det er islam, der begrunder de unges valg."

"For nogle er der tale om en religiøs radikalisering, men ofte er tilslutningen til Islamisk Stat et forsøg på at finde en identitet. Og vi kan ikke bruge religionen som en generel forklaring på, hvad der sker. Vi søger hele tiden en forklaring på, hvorfor unge radikaliseres og tager til Syrien, men vi kan ofte ikke forklare det."

"Vi bliver nødt til at forstå, at det er nogle komplekse processer, der gør, at de her mennesker reagerer, som de gør. Der er også faktorer som vores egen udenrigspolitik, som spiller ind. Den politik, vi har ført i Irak, har dannet grobund for sekteriske bevægelser, der nu hverver unge europæere."

Islamisk Stat er nutidens sidestykke til venstreekstremistiske grupper som Rote Armee Fraktion, siger Tore Hamming, der forsker i radikalisering ved European Institute i Firenze. – Privatfoto.
Islamisk Stat er nutidens sidestykke til venstreekstremistiske grupper som Rote Armee Fraktion, siger Tore Hamming, der forsker i radikalisering ved European Institute i Firenze. – Privatfoto.

Hvordan kan du sige, at det ikke er islam, der driver de unge ud i islamistiske bevægelser ?

"Vi ved for eksempel fra studier fra Egypten, at de unge, der rejser til Syrien, ikke er særligt religiøse. Ofte kommer religionen først for alvor ind, efter at de er rejst til Syrien. Blandt vestlige syrienkrigere er det også et kendt mønster, at mange ikke er særligt religiøse."

"De har måske været lidt småkriminelle eller har haft svært ved at finde fodfæste i samfundet. De er så begyndt at komme i moskéen, og allerede to-tre måneder efter rejser de til Syrien. Den meget korte tidsperiode vidner om, at der som udgangspunkt ikke er tale om en religiøs radikalisering."

"De er allerede radikaliserede, og så kommer religionen som en overbygning senere. På et andet tidspunkt i historien var en del af dem måske blevet venstreorienterede aktivister eller terrorrister."

Er Islamisk Stat nutidens sidestykke til Rote Armee Fraktion og andre venstreekstremistiske grupper?

"På sin vis ja. Islamisk Stat opfatter sig ligesom tidligere marxistiske grupper som en avantgarde, der skal lede kampen for de svage i samfundet."

Hvad kan vi overhovedet gøre for ikke at sidde handlingslammede tilbage?

"Selvfølgelig skal efterretningstjenesten holde øje med de mennesker, der udgør en trussel. I den aktuelle situation er vi nødt til at betragte syrienkrigere som et sikkerhedsproblem. Men hvis vi på lang sigt skal forhindre, at stadig flere unge bliver radikaliserede, så er vi også nødt til at tænke helt banalt på integration og forebyggelse af sociale problemer."

"Mange unge i indvandrermiljøer er i en dobbeltklemme, fordi de føler sig i konflikt både med forældregenerationen og det omgivende samfund. Vi skal tænke på, at der lokalt i boligområder og på skoler opbygges alternativer til de radikaliserede miljøer, så de unge bliver inkluderet i lokalsamfundet."

Men det gør samfundet jo allerede ?

"Jo, der er mange udmærkede tiltag, men nogle af de initiativer, regeringen senest har foreslået, peger i den forkerte retning. Når regeringen for eksempel vil have større kontrol med, hvad der foregår i moskéerne, så kan det meget let styrke fortællingen om, at det danske samfund er negativt over for muslimer – også blandt moderate muslimer."